Ian Ruhter besøger Chase Jarvis – Tintype-fotografi
Alle fotografier i indlægget af Ian Ruhter.
Den kommercielle fotograf Chase Jarvis inviterer med jævne mellemrum folk ind i sin “garage” (læs: fotostudie), for at de kan demonstrere deres færdigheder eller for at interviewe dem om deres særlige ekspertise. Disse seancer transmitteres så live på hans hjemmeside, således at fagfolk og nørder kan sidde hjemme i stuen og følge direkte med i løjerne. Gæsterne er ikke altid fotografer; han har også haft besøg af musikere, forfattere, redaktører og andre folk med kreativ indsigt. Udsendelsen bliver naturligvis også optaget og efterfølgende lagt op på hans hjemmeside som YouTube-videoer, så man ikke behøver at gå glip af noget, hvis man ikke lige sad klistret til skærmen på sendetidspunktet.
Undertegnede tjekkede ved en tilfældighed ind på hans hjemmeside for et par uger siden, netop som den seneste liveudsendelse var gået i gang, og jeg endte med at blive hængende, for gæsten var nemlig Ian Ruhter, som har gjort det til sin ekspertise at arbejde med tintype-fotografi – en vådplade-process fra fotografiets barndom. Processen blev patenteret i både USA og England i 1856, men blev i resten af det nittende århundrede hovedsagligt anvendt i USA, hvor den relativt billige process især blev brugt af portrætfotograferne.
I de sidste ca. hundrede år har vådplade-processen (som også inkluderer andre processer end tintype) været forvist til mere ydmyge kroge af den fotografiske verden og mest været holdt i live af entusiastiske hobbyfotografer, som f.eks. anvender processen i forbindelse med genopførelser af gamle borgerkrigsslag.
I de senere år sporer man dog en fornyet interesse for vådpladeprocesseren, hvor kunstfotografer som f.eks. Sally Mann og Joni Sternbach (som vi tidligere har portrætteret her på bloggen) og yngre kommercielt orienterede fotografer som Ian Ruhter har fundet mere nutidige motivkredse end de gamle kanoner og bagladere.
Netop Ian Ruhter var undertegnede bekendt med (bl.a. for hans skateboarder-portrætter), så derfor blev jeg hængende og så liveudsendelsen, som trods sit lange forløb var underholdende og informativ, så hvis du sidder en aften og keder dig, skal videoen herunder med hans besøg hos Chase Jarvis være anbefalet.
På nettet kan man i øvrigt finde en del videoer om og med Ian Ruhter, som alle kan anbefales – især hvis du interesserer dig for gamle processer og/eller nutidig populærkultur. Dem inkluderer vi også lige herunder – så er weekend-underholdningen sikret.
Udover billederne i dette indlæg kan du se mere til Ian Ruhters fotografier på hans hjemmeside og på hans blog:
Binh Danh – Nye erindringer om en gammel krig
Binh Danh er født i Vietnam i 1977 men emigrerede i 1979 til USA med sine forældre. Som voksen kunstner har han dog fastholdt et fokus på Vietnamkrigen, og med sine værker forsøger han at berøre temaer som tab, død, krig og kollektiv erindring knyttet til en af de mest traumatiske epoker i såvel vietnamesisk som amerikansk historie.
Binh Danh har opfundet sin egen organiske teknik, kaldet klorofylprint, til skabelsen af sine værker. Han bruger især blade fra træerne – gerne hentet i sin mors have. Fotografiske negativer placeres ovenpå et blad, hvorefter et glas lægges henover, og bladet eksponeres i sollyset i flere dage. Herved efterlades der et aftryk på bladet, og hvis Binh Danh er tilfreds med trykket, indstøber han bladet i plastik, som var det et fossil … men tjek videoen herunder for at se mere om processen.
I anledning af at det i dag er 37 år siden at den officielle afslutning på Vietnamkrigen fandt sted, har Time Lightbox en artikel om Binh Danh med fine billeder og bl.a. en uddybning af teknikken bag klorofylprintet. Desuden kan en artikel fra San Fransisco State University om Binh Danh læses her.
Monochroms katalog for 2012
Vi har før fastslået, at vi ikke begiver os af med gratis reklame her på bloggen – og endnu engang bryder vi hermed vores glorificerede løfte – for at præsentere Monochrom‘s årskatalog for 2012. Vi er jo så godt som på vej til Berlin igen, og hvis vi er i nærheden af Ackerstrasse, plejer vi lige at slå et smut forbi Monochrom og tjekke deres varer ud.
Hvis du interesserer dig for at kigge på fotografisk tilbehør og udstyr, er det måske noget for dig at bladre igennem deres katalog herunder:
Et par andre butikker i Berlin med fotografisk udstyr, som er værd at tjekke ud er Lomography’s butik (som vi tidligere har haft et indlæg om her), Fotoimpex (som specialiserer sig i analogt fotograf, og ligesom Monochrom har en fin webshop – tjek deres nye 2012-katalog her!) og Sorfortbild-Shop (med forhandling af polaroider fra The Impossible Project). Alle butikker, inkl. Monochrom, ligger i Mitte i gåafstand fra hinanden.
Portrætfotografi med kamra-e-faoree i Aghanistan
I Afghanistan har det i mange år – sandsynligvis siden 30’erne eller 40’erne – været populært at bruge et slags kasse-kamera til at betjene kunder med et behov for at få taget portrætfotografier. Kameraerne, som på afghansk bliver kaldt kamra-e-faoree, bliver betjent på gaden og fungerer både som kamera og som mørkekammer.
Som det kan ses i et par videoer herunder, er kameraet en ganske sindrig konstruktion, som vidner om snilde og opfindsomhed, når det gælder om at overvinde de praktiske problemer, der opstår, hvis man ikke har et studio eller et lokale til sin rådighed men må udøve sit erhverv direkte fra gaden.
Efterhånden er denne praksis dog ved at uddø, og det kan man sådan set godt forstå; selv i et mindre udviklet land som Afghanistan vinder mere moderne teknikker sikkert frem. I sommeren 2011 skulle der kun være 2 fastarbejdende kamra-e-faoree-fotografer tilbage i Kabul.
Disse oplysninger har vi hentet hos Afghan Box Camera, hvor du også kan finde en masse anden interessant information om denne specielle fotografiske fremgangsmåde.
De to herrer, som står bag Afghan Box Camera (Lukas Birk og Sean Foley), forsøger iøvrigt på fundraiser-siden Kickstarter at rejse penge til at omsætte deres kamera-udforskninger i en bogudgivelse. På deres Kickstarter-side, som det også anbefales at besøge, kan du læse om projektet og se yderligere en video.
Kald bare forfatteren til dette indlæg for en nostalgiker, men han berøres altså af den improviserede (og selvfølgelig nu bagudskuende) opfindertrang, som videreføres af portrætfotograferne i denne snart uddøde diciplin …. og så tænker han også på, om ikke han faktisk har oplevet en portrætfotograf arbejde på samme måde i Havana, Cuba? …. Har andre af vore læsere mon set fotografer betjene sådan et kamera?
Iøvrigt: Da Taleban sad ved magten i Afghanistan, forbød de afbildning af ansigter, hvilket naturligvis skabte problemer for portrætfotograferne. Vi har i et tidligere blogindlæg om Thomas Dworzaks Taliban-bog været inde på dette tema, ligesom vi har haft et indlæg om Simon Norfolks store krigsprojekt fra Afghanistan. En tilfældighed? Eller måske en ikke-erkendt interesse for det afghanske herfra?
Og her er de så; beviserne på at den moderne afghanske portrætfotograf følger med tiden og benytter sig sig af digitale processer – omend Photoshop-troldmanden i den sidste video stadig benytter sig af mere traditionelle opbevarings- og arkiveringsprincipper (som i hvert fald denne skribent kan nikke genkendende til):
The World of Photography
Her er den ultimative film til håbefulde fotografer in spe. Den har godt nok efterhånden nogle år på bagen – den er fra 1986 – men mon ikke alligevel du kan lære lidt af d’herrer William Wegman og Michael Smith, når de – eller i hvert fald Wegman – giver gode råd i denne lille sag:
Fotografisk Skoles Blog 
leave a comment