Fotografisk Skoles Blog

Picture Perfect: Vincent Fournier

Posted in Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 5. september 2012

ANY CHARACTER HERE

Nyt portræt fra Picture Perfect-serien hos Vice Magazine – denne gang af franske Vincent Fournier, som vi besøger i hans studio i Paris.

Vincent fortæller om sin distinkte fotografiske stil, som sammenvæver fantasi og virkelighed i billeder af raketter, kosmonauter, videnskabscentre og landskaber af en anden verden. Derefter rejser vi med ham til NASA Kennedy Space Center i Florida forud for afsendelsen af det sidste rumfartøj i NASA’s space shuttle-program.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Vi inkluderer også lige en lille video om hans nye bog Past Forward. Om bogen skriver han iøvrigt:

My photographs are allegories of childhood dreams where reality is mixing with fiction, like an encounter with Jules Verne and Jacques Tati. The meaning of my stories is intentionally going back and forth from one opposite to the other: Sense-nonsense, reality-fiction, organic-artificial, truth-illusion, right-wrong, whole-part …

I like the idea of finding beauty within the unexpected. I stage my images with enough narrative elements to stimulate and make a story possible but they always remain unfinished, sometimes absurd, ironical, ambiguous, quirky, uncanny, with contradiction and incoherence or anormaly.

ANY CHARACTER HERE

En lille guide til videnskabelig metode og detektivisk bevisførelse

Posted in Fotografer, Land / Danmark, Land / Frankrig, Land / Holland, Land / Tyskland, Video by fotografiskskole on 19. maj 2012

Mange fotografer – og kunstnere i det hele taget – benytter sig af en arbejdsmetode samt et billed- og formsprog, som de “låner” fra videnskabens og lovmagtens verden. Her gælder det ofte om at fremlægge nøgterne,  saglige og sammenlignelige argumenter og resultater.  Begreber som metode, kategorisering, arkiv, bevisførelse og objektivitet knytter sig til disse arbejdsfelter.

Vi vil gerne lige præsentere et par fotografer/kunstnere (eller 7), der arbejder konceptuelt med fotografiet og benytter sig af nogle af disse tilgange.

Først Bernd og Hilla Becher, som er meget oplagte at fremhæve her. Som mentorer – og for Bernds vedkommende som professor – på Düsseldorf Kunstakademi (fra midt-70’erne til midt-90’erne) har de i høj grad medvirket til at skabe en særlig (tysk) fotografisk stil, som netop benytter sig af nogle af ovennævnte begreber som fotografisk tilgang.

Becher-parret er ikke de første – heller ikke i tysk sammenhæng – der har benyttet sig af en objektiv, typologisk tilgang til fotografiet. Parret er selv påvirket af bl.a. tidligere tyske fotografer som August Sander og Karl Blossfeldt og Albert Renger-Patzsch, der i den første halvdel af det 20’ende århundrede alle benyttede sig af en konceptuel tilgang til fotografiet, som blev kaldt Neue Sachlichkeit.

Bernd og Hillas fotografiske hovedtema er industriel arkitektur. Fra 1959 og til Bernds død i 2007 arbejdede de med at dokumentere den arkitektur, som var blevet skabt i forbindelse med det 20’ende århundredes industrialisering, og som parret allerede fra starten vidste, var ved at forsvinde.

De var interesserede i de arkitektoniske ligheder, der var indenfor forskellige typer af bygninger. Samtidig fascinerede det dem, at der tit var ofret stor opmærksomhed på designet af bygninger, hvis funktion ellers var af fuldstændig praktisk karakter.

For at kunne dokumentere disse forskelle og ligheder så præcist som muligt valgte de at bruge et 8 x 10″ stor- formatskamera og at tage billederne fra en neutral synsvinkel på overskyede dage for at undgå skygger.

Mange af de bygninger og konstruktioner, som Bernd og Hilla Becher har fotograferet, er efterhånden revet ned, så selv om parret altid forbindes med kunstverdenen, har deres serier også historisk relevans som dokumentation af en samfundsperiode, som nu er ved at være overstået.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Den danske kunstner Mikael Thejll går videnskabeligt til sagen, når han i værket “Rosiner findes (250g rosiner)” udstiller affotograferinger af alle ca. 440 rosiner fra den samme pakke og i tilgift i et udstillingsskab præsenterer hver enkelt rosin sat på nål og nummereret som var det en insekt- eller sommerfuglesamling. Han fremhæver en anonym og banal madvare og kopierer humoristisk videnskabens metode for at vise rosinernes store skulpturelle variation.

Værket indgår i øvrigt i udstillingen Rundtenom, som vises på Den Frie Udstillingsbygning i København til den 3. juni.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

I forbindelse med optøjerne i England i dagene fra d. 6. til d. 10. august 2011 blev mange af de plyndrende bøller optaget på de overvågningskameraer, som i stort antal dækker det offentlige rum i England. Ved de efterfølgende retsopgør indgik overvågningsbillederne ofte i bevisførelsen og var medvirkende til hårde strafdomme til de identificerede.

Den franske fotograf Tiane Doan na Champassak har på nettet fundet mange af disse billeder fra optøjerne og skabt serien og bogen Looters. Ved at “låne” autentisk overvågningsmateriale fra den virkelige verden, appellerer han til vores forestillinger om – og problematiserer – Big Brother-samfund og identitetsløs magtudfoldelse, samtidig med med at serien kan afstedkomme overvejelser om begreber som individualitet, anonymitet, frygt og borgersikkerhed.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Den Århus-baserede kunstner Lasse Krog Møllers serie Feltundersøgelse Vsprt kunne være en parodi på arkæologiske og museale metoder eller måske på detektivisk opklaringsarbejde.

I serien indgår bl.a. en korttegning af et fortov, registreringer af sedler, cigaretskodder og spyt- og tyggegummiklatter, der som ”spor” er registreret, som var de af allerstørste betydning (jvf. pressemeddelelsen i f.m. udstillingen “Topaz” på Martin Asbæk Gallery). Lige som hos Mikhael Thejll gennemstrømmes serien af en humoristisk glæde ved at udforske noget anonymt og hverdagsagtigt med en ophøjet grundighed og seriøsitet.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Hollandske Christien Meindertsma har brugt 3 år på at undersøge, hvor mange produkter delene fra en enkelt gris indgår i. Anstrengelserne er udgivet som bog med titlen PIG 05049 – det rammende navn på den gris, hun er fulgt i hælene på.

Vi nikker naturligvis genkendende til en masse traditionelle griseprodukter men forbavses også over de mange overraskende varer, som dele fra grisen indgår i, som f.eks. ammunition, medicin, fotopapir, hjerteklapper, bremsere, tyggegummi, porcelæn, kosmetik, cigaretter, hårbalsam og bio-diesel.

Den objektive, manual-agtige præsentationsform virker ved første øjekast lidt tør, men ved nærmere eftersyn giver bogen os på humoristisk vis større indsigt i en anonym industriproduktion, som vedrører os alle, samtidig med at bogen maner til eftertanke: Har vi i vores moderne og effektive produktionssamfund givet køb på etiske principper?

Vi kan naturligvis anbefale bladre-igennem-bogen-videoen herunder, men også TED-videoen, hvor Christien brillerer på scenen i et humoristisk foredrag om projektet, er meget underholdende.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Den franske kunstner Sophie Calle bruger ofte fotografiet i sine værker. Begreber som identitet, intimitet og sårbarhed er tilbagevendende temaer for hende, og i sin kunstneriske udforskning sætter hun i høj grad sig selv i – og på – spil. Hun har skygget fremmede (mænd) på gaden og dokumenteret det med fotografier og tekst. Hun har fået privatdetektiver til at udspionere hende selv og dokumentere det med fotos og tekst. Hun har sendt gaver til fremmede mænd og dokumenteret det kunstnerisk. Ud fra en adressebog, som hun fandt på gaden, har hun kontaktet ejermandens venner og bekendte, og – på baggrund af samtalerne med dem – skabt et portræt af en mand, hun aldrig havde set. Bare for at nævne et par enkelte af hendes mange projekter.

Hun interesserer sig for grænsefladen mellem vores offentlige liv og vores private selv. I Sophie Calles optik skjuler denne brudflade på erkendelser og betydninger, som hun kunstnerisk forsøger at nærme sig ved bl.a. at benytte nøgterne og distancerede, detektiviske opklaringsmetoder og ved at “fremlægge bevisførelse” for stærke følelsesmæssige tilstande.

Herunder har vi som eksempel valgt at vise illustrationer fra hendes serie The Hotel fra 1981. Hun blev hyret som stuepige på et hotel i Venedig, og her kunne hun i det skjulte udforske og dokumentere hotelgæsternes personlige ejendele. Sammen med skriftlige notater om hendes opdagelser fungerer de fotografiske beviser som en slags detektivisk rapport spændt ud mellem fakta og fiktion (mon vi kan kalde det faktion?).

Sophie Calle giver iøvrigt en ganske fin introduktion til sin arbejdsprocess i videoen herunder.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Lisette Model

Posted in De gode, gamle dage, Fotografer, Land / Frankrig, Land / USA, Video by fotografiskskole on 30. september 2011

ANY CHARACTER HERE

Lisette Model (1901-1983) blev født i Wien, Østrig af rige forældre og fik navnet Elise Amalie Felice Stern. Faderen var af jødisk herkomst (og der har været antydet incestiøse overgreb fra hans side), mens moderen var fransk katolik. Efter faderens død i 1924 flyttede hun til Paris for at fortsætte de musiske studier, som hun havde påbegyndt i Wien.

I 1933 opgav hun musikstudierne og påbegyndte i stedet kunststudier. Hun modtog bl.a. undervisning i mørke-kammerteknik fra sin søster, som sammen med moderen var emigreret til Nice i Sydfrankrig. Under et besøg hos moderen og søsteren i 1934 medbragte hun kameraet på strandpromenaden Promenade des Anglais, hvor hun tog sin nok mest kendte billedserie af den velstillede overklasse i en stil, som siden skulle blive hendes varemærke: usentimentale close-ups af forfængelighed, usikkerhed og ensomhed. Det sene eftermiddagslys giver os det indtryk at mørket er ved at sænke sig over den verden, som disse mennesker bor i (og på det tidspunkt er Hitler jo også kommet til magten i Tyskland, nazismen er på fremmarch, og Den 2. Verdenskrig venter få år ude i fremtiden).

I 1937 blev hun gift med maleren Evsa Model, og året efter emigrerede de til New York, hvor hun, efter at hun var kommet sig over chokket over “den nye verden”,  begyndte at ernære sig som fotograf med regelmæssige bidrag til bl.a. Harpers Bazaar under redaktøren Alexey Brodovitch (som er en vigtig skikkelse i amerikansk fotohistorie i kraft af sin stilling som “art director” på Harpers Bazaar fra 1934 til 1958 – se en lille dansk artikel om ham her!).

Hendes fotografier var fortsat nådesløse. Den vulgaritet og brutalitet hun så hos amerikanerene matchede fint den dekandence hun havde set på stranden i Nice i 1934. Samtidig udvidede hun sit fotografiske sprog med eksperimenter som f.eks. surreelle gadereflektioner i butiksvinduer samt en serie, hvor hun anvendte en meget lav kameraposition til at tage billeder af folks fødder og ben på gaden. Som en dårlig, klaustrofobisk drøm, hvor en flygtning (fra nazismen) har mistet sit pejlemærke i verden og bliver trampet ned af gadens pøbel.

I 1951 begyndte hun at undervise i fotografi på New School for Social Research, hvor også hendes veninde, fotografen Berenice Abbott, var ansat. Model fortsatte med at undervise på skolen til sin død i 1983, og hendes bidrag som lærer og mentor for nye generationer af fotografer har været lige så medvirkende til at sikre hende en plads i fotohistorien som hendes fotografier.

Hendes mest prominente elev var Diane Arbus – som vi tidligere har haft et indlæg med her! – og man kan let se inspirationen fra Model i Arbus’ temaer og motiver!

ANY CHARACTER HERE


ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

(… men sig os – og det er ikke fordi, vi er nørdede her på bloggen: – Er billedet af børnene, der klatrer på dørportalen (efter 3:13 min. i den sidste film) ikke taget af Helen Levitt?)

Bertrand Fleuret

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 12. maj 2011

Bertrand Fleuret, fransk men bosat i Berlin, har vundet anerkendelse for sine 2 bøger, The Risk of an Early Spring (Artimo, 2004) og Landmasses and Railways (J&L Books, 2009).

I begge bøgerne benytter han sig af sort/hvide snapshots, som fungerer snarere via summen af ophobede billeder og deres indbyrdes dialog end ved billedernes individuelle kvaliteter. I The Risk of an Early Spring fornemmes et dagbogsagtigt forløb, og vi kan stedfæste mange af billederne til Los Angeles og Syd-Californien.

Landmasses and Railroads er en mere futuristisk fortælling, som er opdelt i 5 kapitler med titlerne The Melancholy of Departure, Aproaching a City, Inside the Walls, An Empty Building og The Garden. Bogen beskriver (måske) en rejse i en ikke nærmere defineret (frem-)tid, et ikke nærmere defineret sted, bevægende sig fra byen (kulturen) mod landet/naturen (det oprindelige/glemte?). Blandt inspirationskilderne til bogen angiver Fleuret bl.a.  Andrei Tarkovsky‘s Solaris og Chris Marker‘s Sans Soleil.

Det kan anbefales at besøge hans hjemmeside, hvor du se begge bøger som pdf-dokument, tjekke hans inspirationskilder – og måske også kaste et blik på hans sideprojekt, Remora, hvor han placerer billeder rundt omkring i byen (Berlin), som kan tages med af den heldige finder.

Læs også Mårten Langes interessante interview med Fleuret i Too Much Chocolate. Her taler de om Landmasses and Railroads og Fleuret siger bl.a. :

I was more focused on creating an imaginary world and make it coherent and believable than I was with creating a narrative. People looking for a story in Landmasses and Railways might end up disappointed. There is a progression through a fictional landscape but it is very linear and basic, a crash landing, a journey towards a city, the exploration of that city, then an escape and fading into nature. It is up to the viewer to imagine his own story and meanderings through that world. There are some ideas, moods or sensations I wanted to put in there, for example a feeling that as we go further  into the journey we cannot go back, a certain timelessness of the place with a clash between medieval and futuristic aesthetics etc.

My original idea was to illustrate a science-fiction novel with images of our world, and then I thought it would be more interesting to do something purely photographic.

Anmeldelse af Landmasses and Railways hos The Photobook  (Douglas Stockdale) og 5B4 (Jeffrey Ladd).

Vodpod videos no longer available.

Raphaël Dallaporta – Domestic Slavery

Posted in Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 29. marts 2011

I Frankrig – og resten af den vestlige verden – ankommer udsatte og sårbare mennesker fra andre verdensdele i håb om at finde et ordentlig job og et bedre liv. I stedet ender nogle af dem som en slags moderne slaver i private hjem, mere eller mindre berøvet deres frihed, elendigt betalt og udsat for både fysiske og psykiske overgreb.

Med serien “Domestic Slavery” forsøger Raphaël Dallaporta sammen med Ondine Millot, som har skrevet teksten, at forholde sig til denne dystre og underbelyste vrangside af det moderne samfund. Fotografisk er det måske ikke det letteste tema at gribe an, men Dallaportas lykkes i serien med at fremstille hverdagens umenneskelige banalitet uden at forfalde til det sensationelle.

Hans nøgterne billeder af anonyme bygninger i og omkring Paris, hvori overgreb har fundet sted, sammenstilles med Millots tekst, som beskriver den grusomhed og det misbrug, der fandt sted i disse bygninger. Billeder og tekst tvinger os til at erkende, at den almindelige og hverdagsagtige facade kan skjule en ubehagelig virkelighed.

Serien er udgivet i et slags magazin-format med løse sider, der kan anvendes som plakat. Design af Kummer & Herrman. Desuden er der lavet en særskilt hjemmeside til projektet.

Dallaporta har flere serier på sin hjemmeside, hvor især “Antipersonnel” kan anbefales. Og så kan vi iøvrigt oplyse, at han netop i denne måned har vundet FOAMs Paul Huff Award 2011 (se videoen nederst) med bl.a. følgende motivation fra juryen:

His true political approach of society perversion, combined with a very creative and rigorous conceptual approach, free from influences, make him a distinctive photographer of the next generation.

Og lige til sidst: Tryk på billederne for forstørrelser!


 

 

Laurence Demaison

Posted in Fotografer, Land / Frankrig by fotografiskskole on 26. februar 2011

Laurence Demaison‘s fotografiske serier består næsten alle af selvportrætter, og hun anvender udelukkende analogt fotografi uden nogen manipulation i efterbehandlingen (bortset fra en kemisk omvendelse af filmen i enkelte serier).

Darren Campion skriver på The Incoherent Light følgende om Laurence Demaisons univers:

It’s perhaps true that you are not yourself, your presence, but something else – a fragile series of reflections that happen to occur in one moment, just a frame for the abstractions of your being. In her numerous photographic works Laurence Demaison shapes a relentless study of identity as some bottomless depth covered by nothing more than our bodies and the narrative of what we have lived; you try to remove the mask and part of your own face comes along with it. Yet the camera does not create or reveal these subtle distortions of perspective, it is merely an analogue for the uncertainty of what we see – the burden of having to live and think of ourselves in images. Demaison’s use of the self-portrait as a form is not really about introspection; photography allows for a disappearance into the physical multiplicity of her own image, becoming nears the kind of absence we otherwise only suspect – in seeing the image we do not see “her” at all, but instead the very idea of self, it’s limit. She is her own disguise, engaging with some of the most troubling aspects of our subjectivity. It would be a mistake though to think of her as elaborating an infinite number of possible selves, with none of them being authentic or “real” in any way, as is the critical orthodoxy we have grown accustomed to in recent years – Demaison’s position is more complex than that view allows for, more disturbing even. They clamour for attention, this riot of selves, undeniable in their traumas and their pleasures, all real, viscerally real, or more correctly what can be called “real” about them is the deep absence that each of them suggests and which cannot in turn be represented, the absence of any certainty for who we are outside of those images we have of ourselves.

Billerne herunder er et lille udsnit af de mange billeder i adskillige af hendes serier, udvalgt efter Deres Skribents smag. Tjek selv flere på hendes hjemmeside.

Lise Sarfati – The New Life og Austin, Texas

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 27. november 2010

Magnum-fotograf Lise Safati er bedst kendt for sine serier af teenagere, især kvinder, der forsøger at finde ud af, hvem de er, hvad de skal lave og hvor de skal hen. De (for)klæder sig i opsigtsvækkende tøj, de gemmer sig bag overdreven makeup, de sidder på deres værelser. Uanset om de ryger, drikker kaffe eller hænger ud, er de inaktive. Måske venter de. På at noget underholdende eller interessant skal ske.

Kunsthallen Nikolaj skriver bl.a. i forbindelse med en udstilling af hendes The New Life-serie:

I 2003 rejste Lise Sarfati gennem USA og fotograferede unge mennesker i deres egne hverdagsomgivelser og -situationer. På én og samme tid viser hun os de amerikanske teenagere som individer og som bærere af universelle sindstilstande. Med stor følsomhed over for de portrætterede skildrer hun den komplekse og skrøbelige teenage-identitet. Tiden, hvor følelsen af at være både emotionelt og fysisk malplaceret, er fremherskende, og hvor disse følelser forstærkes og leves med et intenst nærvær.

Twin Palms skriver om The New Life:

Though undeniably photodocumentary in nature, Sarfati’s work is defined through an opposition to the editorial urge to fix narratives to her subjects. Her images create a loose, layered and intensely rich visual project that allows us, the viewers, to consider the complexities of any place or time, triggering emotions and thoughts that move well beyond the ostensible subjects of her photographs. Sarfati’s importance in today’s debates about the role and visual languages of socially engaged photography also rests in her resistance to fully objectify the subjects that compel her to make imagery. . . .

Her choice to record young people in Texas, Georgia, North Carolina, Oregon and California, on the cusp of adult responsibility, could be construed as the latest addition to contemporary photography’s familiar interest with this highly photogenic stage of human life. . . .

The American Series represents one of those rare experiences for photographers that is impossible to simulate or confidently repeat, where the photographs almost – just – happened. Sarfati did not overly choreograph her young subjects and, instead, was carried by her own adage that by creating, she was exploring and understanding them. While her presence acted upon these young people, she also created the psychological space for them, in turn, to act upon her and to act up – or down – for the camera.

This perhaps accounts for Sarfati’s success in re-presenting American young people as, simply, individually and universally the carriers of states of minds. Her acute compositional sense combined with an instinctive feel for colour, texture and contrast creates a physical and psychological space which is both engaging and, ultimately, elusive.

Billederne ovenover er netop fra The New Life. Og nu til Austin, Texas:

Magnum Photos skriver om Austin, Texas:

Every issue of the Fashion Magazine is entirely produced by a single photographer, including fashion series and advertisements. In this new issue, Lise Sarfati returned to Austin, Texas, to photograph in their natural context the young women she had worked with on her earlier projects, in particular ‘The New Life’, in 2003. The girls have changed, they are a little older, and some about to emerge from adolescence.

In ‘Austin, Texas – Fashion Magazine’, Lise Sarfati explores territories of childhood, adolescence and adult womanhood, and seeks to record possible becomings. Explorations of identity that are encouraged by the clothing, which is both incidental and essential: on the one hand, the clothes seem to have been chosen for each model, on the other, they are secondary to the staging of the photo and the role played by the girls.

Sheathed in new clothes, the girls are no longer completely themselves; they’ve not just slipped into a different outfit, but a different skin.

Her er et interview med Sarfati i American Suburb X, som også har en artikel med en analyse af billedet Molly #03, 2008 fra serien Austin, Texas. Og så har ASX  såmænd endnu en artikel om hende, værsgo.

Tjek også på hendes hjemmeside de andre serier Immaculate; She; Rough, Cold and Close og Litva, der berører tilsvarende temaer.

I videoen fortæller Lise Sarfati om de to ovennævnte serier, mens to YouTube-videoer her og her viser billeder fra serierne (de kan desværre ikke vises direkte på bloggen):

 

 

Vincent Moon – TEMPORARY COPENHAGEN – an Experiment

Posted in Land / Frankrig, Uncategorized, Video by fotografiskskole on 10. maj 2010

I forlængelse af vores møde i dag på skolen:

Hvis du har en halv times tid til overs, og du kan lide de danske bands Slaraffenland, Efterklang, Sad Lovers, Thulebasen, Valby Vokalgruppe, Chimes and Bells, Murder, Jong Pang og Choirs of Young Believers, skulle du sætte dig godt til rette og se/lytte til Vincent Moons improviserede musikfilm TEMPORARY COPENHAGEN – An Experiment:

Tjek også hans andre musikvideoer på Vimeo og tjek hans hjemmeside plus tjek hans Temporary Areas – især hvis du har hang til den slags musik, som ovennævnte bands repræsenterer (Deres ydmyge skribent kunne selv godt tænke sig at se videoer med Yo La Tengo, Grizzly Bear, The National, Arcade Fire, Jens Lekman, Of Montreal, St. Vincent, Andrew Bird, Sufjan Stevens, Dirty Projectors osv, osv). Cool Stuff!! … tjek også La Blogoteque (fransksproget); Vincent Moon er involveret i det hele!

Sophie Calle vinder Hasselblad-prisen for 2010

Posted in Begivenheder, Fotografer, Land / Frankrig by fotografiskskole on 6. marts 2010

Hasselblad-prisen er en af verdens mest prestigefyldte fotografiske anerkendelser. Den blev første gang uddelt i 1980 til svenske Lennart Nilsson. Siden er prisen årligt blevet uddelt til internationale fotografer som påskønnelse for et livslang bidrag til fotografiet.

Som nummer 30 i denne stjernebesatte klub kan Sophie Calle godt finde cigaren frem, og der skulle nok kunne være råd til en god whisky at drikke til, for med prisen følger også ca. 500.000 danske kroner. Måske kunne vi lave et indlæg om hende på et senere tidspunkt, men indtil videre skal der bare lyde et Tillykke herfra skolen til Sophie. Vi synes, hun er ret cool!

Her er fondens begrundelse for for at tildele Sophie Calle prisen:

For more than three decades, French artist Sophie Calle has been questioning and challenging the relationship between text and photography, private and public personae, truth and fiction, in a groundbreaking, utterly original way. Her conceptually oriented work depicts human vulnerability and examines the interrelationship between identity and intimacy as well as the construction of official history. It evokes narrative, affect and emotion in ways that at the same time touch the viewer deeply and makes her reflect on the possibilities as well as limits of photography. Her contribution to the understanding of the medium of photography has inspired younger generations of artists.

Learning to fly – Denis Darzacq, Daniel Gordon m.v.

Posted in Fotografer, Land / Frankrig, Land / USA, Video by fotografiskskole on 18. februar 2010

Denis Darzacq er aktuel med udstillingen “Hyper” hos Laurence Miller Gallery i New York. Bl.a. fortælles der fra pressemeddelelsen:

HYPER refers to the new garish supermarkets in Paris and Rouen where consumer goods, brightly packaged and presented, make for a vivid and contemporary backdrop for his pictures. Darzacq brings street dancers, mostly young men and women in their late teens and early twenties into these stores and asks them to perform their leaps, jumps, twirls, and other gravity-defying movements.

og

The photographs explore the tension between being and having, between the human body and the built environment. They offer a fresh, witty and intensely colorful commentary on global consumerism and freedom of spirit.

(De 2 galleribilleder er fra DLK Collections anmeldelse af udstillingen)

Tjek også Darzacq andre serier, bla. “La Chute“, som er en variation over samme tema som “Hyper”. Youtube-filmen viser Darzacqs arbejdsmetoder:

En anden fyr, der har været inde over det samme tema er Daniel Gordon, som med sin serie “Flying Pictures” har villet dokumentere, at han kunne flyve – om end kun i 1/125 sekund.

Han har monteret sit kamera på et stativ og foretaget indramningen. Herefter er han benet ud i landskabet og har kastet sig ud i luften, mens en assistent har trykket på udløseren. Vi føler længslen efter at kunne flyve, vi ser kroppens ynde i luften .. men det går også op for os, at han bagefter vil foretage en brat landing. Vi anerkender den vilje, der skal til for at opnå det umulige. I et kort sekund.

Nå ja, lad os da lige supplere med et par klassikere fra fotografiets historie:

(Yves Klein, 1960)

(Jacque-Henri Lartigue, 1905)

%d bloggers like this: