Fotografisk Skoles Blog

Picture Perfect: Vincent Fournier

Posted in Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 5. september 2012

ANY CHARACTER HERE

Nyt portræt fra Picture Perfect-serien hos Vice Magazine – denne gang af franske Vincent Fournier, som vi besøger i hans studio i Paris.

Vincent fortæller om sin distinkte fotografiske stil, som sammenvæver fantasi og virkelighed i billeder af raketter, kosmonauter, videnskabscentre og landskaber af en anden verden. Derefter rejser vi med ham til NASA Kennedy Space Center i Florida forud for afsendelsen af det sidste rumfartøj i NASA’s space shuttle-program.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Vi inkluderer også lige en lille video om hans nye bog Past Forward. Om bogen skriver han iøvrigt:

My photographs are allegories of childhood dreams where reality is mixing with fiction, like an encounter with Jules Verne and Jacques Tati. The meaning of my stories is intentionally going back and forth from one opposite to the other: Sense-nonsense, reality-fiction, organic-artificial, truth-illusion, right-wrong, whole-part …

I like the idea of finding beauty within the unexpected. I stage my images with enough narrative elements to stimulate and make a story possible but they always remain unfinished, sometimes absurd, ironical, ambiguous, quirky, uncanny, with contradiction and incoherence or anormaly.

ANY CHARACTER HERE

En lille guide til videnskabelig metode og detektivisk bevisførelse

Posted in Fotografer, Land / Danmark, Land / Frankrig, Land / Holland, Land / Tyskland, Video by fotografiskskole on 19. maj 2012

Mange fotografer – og kunstnere i det hele taget – benytter sig af en arbejdsmetode samt et billed- og formsprog, som de “låner” fra videnskabens og lovmagtens verden. Her gælder det ofte om at fremlægge nøgterne,  saglige og sammenlignelige argumenter og resultater.  Begreber som metode, kategorisering, arkiv, bevisførelse og objektivitet knytter sig til disse arbejdsfelter.

Vi vil gerne lige præsentere et par fotografer/kunstnere (eller 7), der arbejder konceptuelt med fotografiet og benytter sig af nogle af disse tilgange.

Først Bernd og Hilla Becher, som er meget oplagte at fremhæve her. Som mentorer – og for Bernds vedkommende som professor – på Düsseldorf Kunstakademi (fra midt-70’erne til midt-90’erne) har de i høj grad medvirket til at skabe en særlig (tysk) fotografisk stil, som netop benytter sig af nogle af ovennævnte begreber som fotografisk tilgang.

Becher-parret er ikke de første – heller ikke i tysk sammenhæng – der har benyttet sig af en objektiv, typologisk tilgang til fotografiet. Parret er selv påvirket af bl.a. tidligere tyske fotografer som August Sander og Karl Blossfeldt og Albert Renger-Patzsch, der i den første halvdel af det 20’ende århundrede alle benyttede sig af en konceptuel tilgang til fotografiet, som blev kaldt Neue Sachlichkeit.

Bernd og Hillas fotografiske hovedtema er industriel arkitektur. Fra 1959 og til Bernds død i 2007 arbejdede de med at dokumentere den arkitektur, som var blevet skabt i forbindelse med det 20’ende århundredes industrialisering, og som parret allerede fra starten vidste, var ved at forsvinde.

De var interesserede i de arkitektoniske ligheder, der var indenfor forskellige typer af bygninger. Samtidig fascinerede det dem, at der tit var ofret stor opmærksomhed på designet af bygninger, hvis funktion ellers var af fuldstændig praktisk karakter.

For at kunne dokumentere disse forskelle og ligheder så præcist som muligt valgte de at bruge et 8 x 10″ stor- formatskamera og at tage billederne fra en neutral synsvinkel på overskyede dage for at undgå skygger.

Mange af de bygninger og konstruktioner, som Bernd og Hilla Becher har fotograferet, er efterhånden revet ned, så selv om parret altid forbindes med kunstverdenen, har deres serier også historisk relevans som dokumentation af en samfundsperiode, som nu er ved at være overstået.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Den danske kunstner Mikael Thejll går videnskabeligt til sagen, når han i værket “Rosiner findes (250g rosiner)” udstiller affotograferinger af alle ca. 440 rosiner fra den samme pakke og i tilgift i et udstillingsskab præsenterer hver enkelt rosin sat på nål og nummereret som var det en insekt- eller sommerfuglesamling. Han fremhæver en anonym og banal madvare og kopierer humoristisk videnskabens metode for at vise rosinernes store skulpturelle variation.

Værket indgår i øvrigt i udstillingen Rundtenom, som vises på Den Frie Udstillingsbygning i København til den 3. juni.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

I forbindelse med optøjerne i England i dagene fra d. 6. til d. 10. august 2011 blev mange af de plyndrende bøller optaget på de overvågningskameraer, som i stort antal dækker det offentlige rum i England. Ved de efterfølgende retsopgør indgik overvågningsbillederne ofte i bevisførelsen og var medvirkende til hårde strafdomme til de identificerede.

Den franske fotograf Tiane Doan na Champassak har på nettet fundet mange af disse billeder fra optøjerne og skabt serien og bogen Looters. Ved at “låne” autentisk overvågningsmateriale fra den virkelige verden, appellerer han til vores forestillinger om – og problematiserer – Big Brother-samfund og identitetsløs magtudfoldelse, samtidig med med at serien kan afstedkomme overvejelser om begreber som individualitet, anonymitet, frygt og borgersikkerhed.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Den Århus-baserede kunstner Lasse Krog Møllers serie Feltundersøgelse Vsprt kunne være en parodi på arkæologiske og museale metoder eller måske på detektivisk opklaringsarbejde.

I serien indgår bl.a. en korttegning af et fortov, registreringer af sedler, cigaretskodder og spyt- og tyggegummiklatter, der som ”spor” er registreret, som var de af allerstørste betydning (jvf. pressemeddelelsen i f.m. udstillingen “Topaz” på Martin Asbæk Gallery). Lige som hos Mikhael Thejll gennemstrømmes serien af en humoristisk glæde ved at udforske noget anonymt og hverdagsagtigt med en ophøjet grundighed og seriøsitet.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Hollandske Christien Meindertsma har brugt 3 år på at undersøge, hvor mange produkter delene fra en enkelt gris indgår i. Anstrengelserne er udgivet som bog med titlen PIG 05049 – det rammende navn på den gris, hun er fulgt i hælene på.

Vi nikker naturligvis genkendende til en masse traditionelle griseprodukter men forbavses også over de mange overraskende varer, som dele fra grisen indgår i, som f.eks. ammunition, medicin, fotopapir, hjerteklapper, bremsere, tyggegummi, porcelæn, kosmetik, cigaretter, hårbalsam og bio-diesel.

Den objektive, manual-agtige præsentationsform virker ved første øjekast lidt tør, men ved nærmere eftersyn giver bogen os på humoristisk vis større indsigt i en anonym industriproduktion, som vedrører os alle, samtidig med at bogen maner til eftertanke: Har vi i vores moderne og effektive produktionssamfund givet køb på etiske principper?

Vi kan naturligvis anbefale bladre-igennem-bogen-videoen herunder, men også TED-videoen, hvor Christien brillerer på scenen i et humoristisk foredrag om projektet, er meget underholdende.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Den franske kunstner Sophie Calle bruger ofte fotografiet i sine værker. Begreber som identitet, intimitet og sårbarhed er tilbagevendende temaer for hende, og i sin kunstneriske udforskning sætter hun i høj grad sig selv i – og på – spil. Hun har skygget fremmede (mænd) på gaden og dokumenteret det med fotografier og tekst. Hun har fået privatdetektiver til at udspionere hende selv og dokumentere det med fotos og tekst. Hun har sendt gaver til fremmede mænd og dokumenteret det kunstnerisk. Ud fra en adressebog, som hun fandt på gaden, har hun kontaktet ejermandens venner og bekendte, og – på baggrund af samtalerne med dem – skabt et portræt af en mand, hun aldrig havde set. Bare for at nævne et par enkelte af hendes mange projekter.

Hun interesserer sig for grænsefladen mellem vores offentlige liv og vores private selv. I Sophie Calles optik skjuler denne brudflade på erkendelser og betydninger, som hun kunstnerisk forsøger at nærme sig ved bl.a. at benytte nøgterne og distancerede, detektiviske opklaringsmetoder og ved at “fremlægge bevisførelse” for stærke følelsesmæssige tilstande.

Herunder har vi som eksempel valgt at vise illustrationer fra hendes serie The Hotel fra 1981. Hun blev hyret som stuepige på et hotel i Venedig, og her kunne hun i det skjulte udforske og dokumentere hotelgæsternes personlige ejendele. Sammen med skriftlige notater om hendes opdagelser fungerer de fotografiske beviser som en slags detektivisk rapport spændt ud mellem fakta og fiktion (mon vi kan kalde det faktion?).

Sophie Calle giver iøvrigt en ganske fin introduktion til sin arbejdsprocess i videoen herunder.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Lisette Model

Posted in De gode, gamle dage, Fotografer, Land / Frankrig, Land / USA, Video by fotografiskskole on 30. september 2011

ANY CHARACTER HERE

Lisette Model (1901-1983) blev født i Wien, Østrig af rige forældre og fik navnet Elise Amalie Felice Stern. Faderen var af jødisk herkomst (og der har været antydet incestiøse overgreb fra hans side), mens moderen var fransk katolik. Efter faderens død i 1924 flyttede hun til Paris for at fortsætte de musiske studier, som hun havde påbegyndt i Wien.

I 1933 opgav hun musikstudierne og påbegyndte i stedet kunststudier. Hun modtog bl.a. undervisning i mørke-kammerteknik fra sin søster, som sammen med moderen var emigreret til Nice i Sydfrankrig. Under et besøg hos moderen og søsteren i 1934 medbragte hun kameraet på strandpromenaden Promenade des Anglais, hvor hun tog sin nok mest kendte billedserie af den velstillede overklasse i en stil, som siden skulle blive hendes varemærke: usentimentale close-ups af forfængelighed, usikkerhed og ensomhed. Det sene eftermiddagslys giver os det indtryk at mørket er ved at sænke sig over den verden, som disse mennesker bor i (og på det tidspunkt er Hitler jo også kommet til magten i Tyskland, nazismen er på fremmarch, og Den 2. Verdenskrig venter få år ude i fremtiden).

I 1937 blev hun gift med maleren Evsa Model, og året efter emigrerede de til New York, hvor hun, efter at hun var kommet sig over chokket over “den nye verden”,  begyndte at ernære sig som fotograf med regelmæssige bidrag til bl.a. Harpers Bazaar under redaktøren Alexey Brodovitch (som er en vigtig skikkelse i amerikansk fotohistorie i kraft af sin stilling som “art director” på Harpers Bazaar fra 1934 til 1958 – se en lille dansk artikel om ham her!).

Hendes fotografier var fortsat nådesløse. Den vulgaritet og brutalitet hun så hos amerikanerene matchede fint den dekandence hun havde set på stranden i Nice i 1934. Samtidig udvidede hun sit fotografiske sprog med eksperimenter som f.eks. surreelle gadereflektioner i butiksvinduer samt en serie, hvor hun anvendte en meget lav kameraposition til at tage billeder af folks fødder og ben på gaden. Som en dårlig, klaustrofobisk drøm, hvor en flygtning (fra nazismen) har mistet sit pejlemærke i verden og bliver trampet ned af gadens pøbel.

I 1951 begyndte hun at undervise i fotografi på New School for Social Research, hvor også hendes veninde, fotografen Berenice Abbott, var ansat. Model fortsatte med at undervise på skolen til sin død i 1983, og hendes bidrag som lærer og mentor for nye generationer af fotografer har været lige så medvirkende til at sikre hende en plads i fotohistorien som hendes fotografier.

Hendes mest prominente elev var Diane Arbus – som vi tidligere har haft et indlæg med her! – og man kan let se inspirationen fra Model i Arbus’ temaer og motiver!

ANY CHARACTER HERE


ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

(… men sig os – og det er ikke fordi, vi er nørdede her på bloggen: – Er billedet af børnene, der klatrer på dørportalen (efter 3:13 min. i den sidste film) ikke taget af Helen Levitt?)

Bertrand Fleuret

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 12. maj 2011

Bertrand Fleuret, fransk men bosat i Berlin, har vundet anerkendelse for sine 2 bøger, The Risk of an Early Spring (Artimo, 2004) og Landmasses and Railways (J&L Books, 2009).

I begge bøgerne benytter han sig af sort/hvide snapshots, som fungerer snarere via summen af ophobede billeder og deres indbyrdes dialog end ved billedernes individuelle kvaliteter. I The Risk of an Early Spring fornemmes et dagbogsagtigt forløb, og vi kan stedfæste mange af billederne til Los Angeles og Syd-Californien.

Landmasses and Railroads er en mere futuristisk fortælling, som er opdelt i 5 kapitler med titlerne The Melancholy of Departure, Aproaching a City, Inside the Walls, An Empty Building og The Garden. Bogen beskriver (måske) en rejse i en ikke nærmere defineret (frem-)tid, et ikke nærmere defineret sted, bevægende sig fra byen (kulturen) mod landet/naturen (det oprindelige/glemte?). Blandt inspirationskilderne til bogen angiver Fleuret bl.a.  Andrei Tarkovsky‘s Solaris og Chris Marker‘s Sans Soleil.

Det kan anbefales at besøge hans hjemmeside, hvor du se begge bøger som pdf-dokument, tjekke hans inspirationskilder – og måske også kaste et blik på hans sideprojekt, Remora, hvor han placerer billeder rundt omkring i byen (Berlin), som kan tages med af den heldige finder.

Læs også Mårten Langes interessante interview med Fleuret i Too Much Chocolate. Her taler de om Landmasses and Railroads og Fleuret siger bl.a. :

I was more focused on creating an imaginary world and make it coherent and believable than I was with creating a narrative. People looking for a story in Landmasses and Railways might end up disappointed. There is a progression through a fictional landscape but it is very linear and basic, a crash landing, a journey towards a city, the exploration of that city, then an escape and fading into nature. It is up to the viewer to imagine his own story and meanderings through that world. There are some ideas, moods or sensations I wanted to put in there, for example a feeling that as we go further  into the journey we cannot go back, a certain timelessness of the place with a clash between medieval and futuristic aesthetics etc.

My original idea was to illustrate a science-fiction novel with images of our world, and then I thought it would be more interesting to do something purely photographic.

Anmeldelse af Landmasses and Railways hos The Photobook  (Douglas Stockdale) og 5B4 (Jeffrey Ladd).

Vodpod videos no longer available.

Raphaël Dallaporta – Domestic Slavery

Posted in Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 29. marts 2011

I Frankrig – og resten af den vestlige verden – ankommer udsatte og sårbare mennesker fra andre verdensdele i håb om at finde et ordentlig job og et bedre liv. I stedet ender nogle af dem som en slags moderne slaver i private hjem, mere eller mindre berøvet deres frihed, elendigt betalt og udsat for både fysiske og psykiske overgreb.

Med serien “Domestic Slavery” forsøger Raphaël Dallaporta sammen med Ondine Millot, som har skrevet teksten, at forholde sig til denne dystre og underbelyste vrangside af det moderne samfund. Fotografisk er det måske ikke det letteste tema at gribe an, men Dallaportas lykkes i serien med at fremstille hverdagens umenneskelige banalitet uden at forfalde til det sensationelle.

Hans nøgterne billeder af anonyme bygninger i og omkring Paris, hvori overgreb har fundet sted, sammenstilles med Millots tekst, som beskriver den grusomhed og det misbrug, der fandt sted i disse bygninger. Billeder og tekst tvinger os til at erkende, at den almindelige og hverdagsagtige facade kan skjule en ubehagelig virkelighed.

Serien er udgivet i et slags magazin-format med løse sider, der kan anvendes som plakat. Design af Kummer & Herrman. Desuden er der lavet en særskilt hjemmeside til projektet.

Dallaporta har flere serier på sin hjemmeside, hvor især “Antipersonnel” kan anbefales. Og så kan vi iøvrigt oplyse, at han netop i denne måned har vundet FOAMs Paul Huff Award 2011 (se videoen nederst) med bl.a. følgende motivation fra juryen:

His true political approach of society perversion, combined with a very creative and rigorous conceptual approach, free from influences, make him a distinctive photographer of the next generation.

Og lige til sidst: Tryk på billederne for forstørrelser!


 

 

%d bloggers like this: