Fotografisk Skoles Blog

Lisette Model

Posted in De gode, gamle dage, Fotografer, Land / Frankrig, Land / USA, Video by fotografiskskole on 30. september 2011

ANY CHARACTER HERE

Lisette Model (1901-1983) blev født i Wien, Østrig af rige forældre og fik navnet Elise Amalie Felice Stern. Faderen var af jødisk herkomst (og der har været antydet incestiøse overgreb fra hans side), mens moderen var fransk katolik. Efter faderens død i 1924 flyttede hun til Paris for at fortsætte de musiske studier, som hun havde påbegyndt i Wien.

I 1933 opgav hun musikstudierne og påbegyndte i stedet kunststudier. Hun modtog bl.a. undervisning i mørke-kammerteknik fra sin søster, som sammen med moderen var emigreret til Nice i Sydfrankrig. Under et besøg hos moderen og søsteren i 1934 medbragte hun kameraet på strandpromenaden Promenade des Anglais, hvor hun tog sin nok mest kendte billedserie af den velstillede overklasse i en stil, som siden skulle blive hendes varemærke: usentimentale close-ups af forfængelighed, usikkerhed og ensomhed. Det sene eftermiddagslys giver os det indtryk at mørket er ved at sænke sig over den verden, som disse mennesker bor i (og på det tidspunkt er Hitler jo også kommet til magten i Tyskland, nazismen er på fremmarch, og Den 2. Verdenskrig venter få år ude i fremtiden).

I 1937 blev hun gift med maleren Evsa Model, og året efter emigrerede de til New York, hvor hun, efter at hun var kommet sig over chokket over “den nye verden”,  begyndte at ernære sig som fotograf med regelmæssige bidrag til bl.a. Harpers Bazaar under redaktøren Alexey Brodovitch (som er en vigtig skikkelse i amerikansk fotohistorie i kraft af sin stilling som “art director” på Harpers Bazaar fra 1934 til 1958 – se en lille dansk artikel om ham her!).

Hendes fotografier var fortsat nådesløse. Den vulgaritet og brutalitet hun så hos amerikanerene matchede fint den dekandence hun havde set på stranden i Nice i 1934. Samtidig udvidede hun sit fotografiske sprog med eksperimenter som f.eks. surreelle gadereflektioner i butiksvinduer samt en serie, hvor hun anvendte en meget lav kameraposition til at tage billeder af folks fødder og ben på gaden. Som en dårlig, klaustrofobisk drøm, hvor en flygtning (fra nazismen) har mistet sit pejlemærke i verden og bliver trampet ned af gadens pøbel.

I 1951 begyndte hun at undervise i fotografi på New School for Social Research, hvor også hendes veninde, fotografen Berenice Abbott, var ansat. Model fortsatte med at undervise på skolen til sin død i 1983, og hendes bidrag som lærer og mentor for nye generationer af fotografer har været lige så medvirkende til at sikre hende en plads i fotohistorien som hendes fotografier.

Hendes mest prominente elev var Diane Arbus – som vi tidligere har haft et indlæg med her! – og man kan let se inspirationen fra Model i Arbus’ temaer og motiver!

ANY CHARACTER HERE


ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

(… men sig os – og det er ikke fordi, vi er nørdede her på bloggen: – Er billedet af børnene, der klatrer på dørportalen (efter 3:13 min. i den sidste film) ikke taget af Helen Levitt?)

Alec Soth

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 29. september 2011
ANY CHARACTER HERE

Nå, så blev vi så kloge! – for vi har fundet ud af, hvordan man implementerer Magnum Photo‘s fotoessays på bloggen, og det kan vi jo fejre med essayet herover af en af de mest anerkendte yngre, amerikanske fotografer, nemlig Alec Soth.

Alec Soth peger på sin tidligere underviser og mentor Joel Sternfeld som en af sine inspirationskilder, og hvis du vil forsikre dig om slægtskabet, kan du se et ret fint billedudvalg fra Sternfeld’s legendariske bog, American Prospects fra 1987, her.

I 2004 blev Soth udvalgt til Whitney Bienalen og optaget som nominee i Magnum photos (med fuldgyldigt medlemsskab fra 2008). Samme år, 2004, blev hans første bog Sleeping by the Mississippi udgivet af Steidl Verlag, hvilket var kulminationen på et projekt, han havde arbejdet på i 5 år.

Siden da har hans karriere, hvad angår popularitet og anerkendelse, kun haft en retning: opad!

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Magnum-essayet er fra hans andet bogprojekt, Niagra, som også kan ses i videoen herover. Og dem, altså videoer med og om Alec Soth, er der en del af på nettet, og i hvert fald nogle af dem skal du ikke snydes for her, så dem kan du underholde dig med længere nede i indlægget.

(Update 30.9.2011: Claus Peder Pedersen har sendt os links til 3 seværdige videoer fra New York Times med Alec Soth. Se under kommentarer nederst i indlægget.)

Vi venter også på at få mulighed for at se dokumentarfilmen Somewhere to Disappear , som følger Soth under arbejdet med et af hans nyeste projekter Broken Manual. Traileren er inkluderet i videomaterialet.

Når Alec Soth ikke har travlt med fotografiske projekter, får han tid til at blogge på Little Brown Mushroom og den tilhørende tumblr-side. Glem heller ikke hans gamle, og nu nedlagte, blog, samt hans hjemmeside med masse af billeder fra hans forskellige projekter.

Billederne herunder er netop fra hans første bog, Sleeping by the Mississippi:

ANY CHARACTER HERE


ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Lee Friedlander – The American Monument

Posted in Bøger, De gode, gamle dage, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 27. september 2011

ANY CHARACTER HERE

Lee Friedlanders bog The American Monument blev udgivet i 1976 og regnes i dag for en klassiker indenfor fotobøger.

Han fotograferede et par hundrede monumenter rundt omkring i amerikanske stor- og småbyer – statuer, obelisker, mindetavler, kors osv. – og ved at koncentrere sig om dette lille udsnit af et samfunds topografi, præsenterede han de amerikanske værdier, nationens helte og dets selvforståelse.

Fotografierne medvirker dog ikke just til en celebrering af den amerikanske storhed; dertil er billederne for humoristiske og monumenterne for anonymiserede midt i de banale hverdagsomgivelser. På grund af  Friedlanders blik for omgivelserne og for de anonyme scenerier, som udspiller sig ved monumenterne, bliver bogen alligevel en varm og nysgerrig hyldest til Amerika og dets fejring af en fælles fortid.

Selv om der er noget umiskendeligt over Friedlanders motivbeskræring, hans humor og hans nysgerrighed, fornægter slægtskabet med fotografer som Eugene Atget, Walker Evans, Robert Frank og Gary Winogrand sig ikke.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Se også et tidligere indlæg med en videopræsentation af America by Car, en anden af Lee Friedlanders bøger, her.

Brian Duffy: The Man Who Shot the Sixties

Posted in De gode, gamle dage, Fotografer, Land / England, Video by fotografiskskole on 25. september 2011
ANY CHARACTER HERE

En seværdig dokumenetarfilm om engelske Brian Duffy (1933-2010); en af de mest betydningsfulde modefotografer fra 1960’erne, som med sin radikale stil var med til at definere Swinging London.

David Hemmings rolle som feteret modefotograf i Michelangelo Antonioni’s legendariske film Blow-Up fra 1966 (som vi flere gange har set her på skolen) skulle iøvrigt være baseret på netop Brian Duffy samt David Bailey og Terence Donovan; de to andre fra det berømte – og berygtede – modefotografiske trekløver fra dengang i 1960’erne, hvor London var the place to be.

ANY CHARACTER HERE

Ken Schles – Invicible City og Oculus

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 24. september 2011

2 videopræsentationer af bøgerne Invicible City (1988) og Oculus (2011) af Ken Schles.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE