Fotografisk Skoles Blog

Ian Ruhter besøger Chase Jarvis – Tintype-fotografi

Posted in De gode, gamle dage, Fotografer, Land / USA, Teknik, Video by fotografiskskole on 28. december 2012

ianruhter1Alle fotografier i indlægget af Ian Ruhter.

ANY CHARACTER HERE

Den kommercielle fotograf Chase Jarvis inviterer med jævne mellemrum folk ind i sin “garage” (læs: fotostudie), for at de kan demonstrere deres færdigheder eller for at interviewe dem om deres særlige ekspertise. Disse seancer transmitteres så live på hans hjemmeside, således at fagfolk og nørder kan sidde hjemme i stuen og følge direkte med i løjerne. Gæsterne er ikke altid fotografer; han har også haft besøg af musikere, forfattere, redaktører og andre folk med kreativ indsigt. Udsendelsen bliver naturligvis også optaget og efterfølgende lagt op på hans hjemmeside som YouTube-videoer, så man ikke behøver at gå glip af noget, hvis man ikke lige sad klistret til skærmen på sendetidspunktet.

Undertegnede tjekkede ved en tilfældighed ind på hans hjemmeside for et par uger siden, netop som den seneste liveudsendelse var gået i gang, og jeg endte med at blive hængende, for gæsten var nemlig Ian Ruhter, som har gjort det til sin ekspertise at arbejde med tintype-fotografi – en vådplade-process fra fotografiets barndom. Processen blev patenteret i både USA og England i 1856, men blev i resten af det nittende århundrede hovedsagligt anvendt i USA, hvor den relativt billige process især blev brugt af portrætfotograferne.

ANY CHARACTER HERE

ianruhter2

ANY CHARACTER HERE

I de sidste ca. hundrede år har vådplade-processen (som også inkluderer andre processer end tintype) været forvist til mere ydmyge kroge af den fotografiske verden og mest været holdt i live af entusiastiske hobbyfotografer, som f.eks. anvender processen i forbindelse med genopførelser af gamle borgerkrigsslag.

I de senere år sporer man dog en fornyet interesse for vådpladeprocesseren, hvor kunstfotografer som f.eks. Sally Mann og Joni Sternbach (som vi tidligere har portrætteret her på bloggen) og yngre kommercielt orienterede fotografer som Ian Ruhter har fundet mere nutidige motivkredse end de gamle kanoner og bagladere.

Netop Ian Ruhter var undertegnede bekendt med (bl.a. for hans skateboarder-portrætter), så derfor blev jeg hængende og så liveudsendelsen, som trods sit lange forløb var underholdende og informativ, så hvis du sidder en aften og keder dig, skal videoen herunder med hans besøg hos Chase Jarvis være anbefalet.

På nettet kan man i øvrigt finde en del videoer om og med Ian Ruhter, som alle kan anbefales – især hvis du interesserer dig for gamle processer og/eller nutidig populærkultur. Dem inkluderer vi også lige herunder – så er weekend-underholdningen sikret.

Udover billederne i dette indlæg kan du se mere til Ian Ruhters fotografier på hans hjemmeside og på hans blog:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

ianruhter3

ANY CHARACTER HERE

ianruhter5

ANY CHARACTER HERE

ianruhter7

ANY CHARACTER HERE

ianruhter8

ANY CHARACTER HERE

ianruhter4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: