Fotografisk Skoles Blog

Todd Hido

Posted in Fotografer, Land / USA, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 23. januar 2011

Hido’s photographs reveal isolation and anonymity in contemporary suburbia. Eerily lit rooms and suddenly abandoned homes increase the effect of loneliness and loss.

– Tom E. Hinson, Cleveland Museum of Art.

Todd Hido er især kendt for sine amerikanske nattebilleder af sparsomt oplyste forstadshuse og forladte interiører og rum – isnende smukke, dirrende foruroligende, radierende af ensomhed og isolation. Dertil har han i de senere år udvidet paletten med dystre landskaber og enlige kvinder, ofte let- eller upåkædte i motellignende rum.

Både i udstillinger og i bogform blander han de forskellige motiv-temaer i serier og billedsammenstillinger. Derved skaber han et filmisk univers, som bibringer beskueren fornemmelsen af narrative forløb, antydningen af fortællinger, som dog aldrig afslører, men bevarer sin mystik intakt.

Todd Hidos seneste udstilling, Fragmented Narratives, som i øjeblikket vises hos Bruce Silverstein Gallery i New York, er ifølge altid indsigtsfuld DLK Collection særligt vellykket, og vi har lånt et par installationsfotos fra udstillingen, som kan ses nederst sammen med en fin lille video fra KQED. Tjek også henvisningen til endnu en video; den er det værd!

Hans fem monografier House Hunting, Outskirts, Roaming, Between the Two og A Road Divided er udgivet af Nazraeli Press.

Hvis du gerne vil se og høre Todd Hido fortælle og vise rundt på en tidligere udstilling hos Stephen Wirtz Gallery, så se også denne video fra KQED.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Grigiabot said, on 13. september 2014 at 20:22

    Reblogged this on Grigiabot.


Skriv en kommentar