Cary Nortons Legotron Mark I
Cary Norton er netop blevet færdig med sit hjemmebyggede 4×5″ Legokamera, som vi viser et par billeder af her samt 4 af de testskud, han skød i søndags og mandags. Kig forbi hans blog, hvor han fortæller om byggeprocessen, viser flere billeder af kameraet og delagtigør os i planer om et nyt og forbedret Mark II.
Set først hos Wonderful Machine.
Raphaël Dallaporta – Domestic Slavery
I Frankrig – og resten af den vestlige verden – ankommer udsatte og sårbare mennesker fra andre verdensdele i håb om at finde et ordentlig job og et bedre liv. I stedet ender nogle af dem som en slags moderne slaver i private hjem, mere eller mindre berøvet deres frihed, elendigt betalt og udsat for både fysiske og psykiske overgreb.
Med serien “Domestic Slavery” forsøger Raphaël Dallaporta sammen med Ondine Millot, som har skrevet teksten, at forholde sig til denne dystre og underbelyste vrangside af det moderne samfund. Fotografisk er det måske ikke det letteste tema at gribe an, men Dallaportas lykkes i serien med at fremstille hverdagens umenneskelige banalitet uden at forfalde til det sensationelle.
Hans nøgterne billeder af anonyme bygninger i og omkring Paris, hvori overgreb har fundet sted, sammenstilles med Millots tekst, som beskriver den grusomhed og det misbrug, der fandt sted i disse bygninger. Billeder og tekst tvinger os til at erkende, at den almindelige og hverdagsagtige facade kan skjule en ubehagelig virkelighed.
Serien er udgivet i et slags magazin-format med løse sider, der kan anvendes som plakat. Design af Kummer & Herrman. Desuden er der lavet en særskilt hjemmeside til projektet.
Dallaporta har flere serier på sin hjemmeside, hvor især “Antipersonnel” kan anbefales. Og så kan vi iøvrigt oplyse, at han netop i denne måned har vundet FOAMs Paul Huff Award 2011 (se videoen nederst) med bl.a. følgende motivation fra juryen:
His true political approach of society perversion, combined with a very creative and rigorous conceptual approach, free from influences, make him a distinctive photographer of the next generation.
Og lige til sidst: Tryk på billederne for forstørrelser!
Kelli Connell – Double Life
“Giggle“
I serien Double Life af Kelli Connell er vi vidne til så intime og private øjeblikke i et nyt forhold mellem to kvinder, at vi næsten føler os skyldige over vores nysgerrige blik. Endnu mere udfordret bliver vi ved erkendelsen af, at kvinderne er identiske. Er de tvillinger? …. Eller er det den samme kvinde i begge roller?
Kelli Connell har over en længere periode arbejdet med veninden Kiba Jacobson, som hun har iscenesat i begge rollerne. Billederne viser forelskelsen i et narativt, nærmest filmisk forløb, og ifølge Connell er scenerne både inspireret af hendes egne erfaringer i parforhold og hendes iagttagelser af andres forhold. Om sin serie skriver hun:
This work represents an autobiographical questioning of sexuality and gender roles that shape the identity of the self in intimate relationships. Polarities of identity such as the masculine and feminine psyche, the irrational and rational self, the exterior and interior self, the motivated and resigned self are portrayed. By combining multiple photographic negatives of the same model in each image, the dualities of the self are defined by body language and clothing worn. This work is an honest representation of the duality or multiplicity of the self in regards to decisions about intimate relationships, family, belief systems and lifestyle options.
These images were created from scanning and manipulating two or more negatives in Adobe Photoshop. Using the computer as a tool to create a “believable” situation is not that different from accepting any photograph as an object of truth, or by creating a story about two people seen laughing, making-out, or quarreling in a restaurant. These photographs reconstruct the private relationships that I have experienced personally, witnessed in public, or watched on television. The events portrayed in these photographs look believable, yet have never occurred. By digitally creating a photograph that is a composite of multiple negatives of the same model in one setting, the self is exposed as not a solidified being in reality, but as a representation of social and interior investigations that happen within the mind.
The importance of these images lies in the representation of interior dilemmas portrayed as an external object – a photograph. Through these images the audience is presented with “constructed realities”. I am interested in not only what the subject matter says about myself, but also what the viewers’ response to these images says about their own identities and social constructs.
Du kan se adskillige flere billeder fra serien på hendes hjemmeside.
“Car Talk”
“Brickhaus Cafe”
“Picnic”
“Convertible Kiss”
“Bubblebath”
“Kitchen Tension”
“The Conversation”
“The Space Between”
“Getting Up”
“Window Shopping”
“Seperate Beds”
“Sweetwater”
“Sunset”
“Carnival”
“Northlakes”
“At The Howdy Doody”
“Fresh Air”
To Kloge-Åger på slap line – Joel Meyerowitz og Colin Westerbeck
Stor var overraskelsen hos dette indlægs signatur, da han her til aften faldt over denne næsten en time lange film fra 1981 med Joel Meyerowitz (hvis billeder han må erkende at have en lille svaghed for – men sig det ikke videre!). Han så den hos In-Public, som netop har lagt den ud på nettet.
Det drejer sig om en glemt og aldrig tidligere publiceret film af Robert Gilberg, som nu er fundet i afdøde Gilbergs gemmer efter 30 år og støvet af til vores fornøjelse. Filmen var tænkt som den første i en serie om “amerikanske fotografer”, men serien blev desværre aldrig realiseret – det kunne ellers have været interessant at se i dag!
Well, filmen her er i hvert fald lidt af en nyhed (som vi her på bloggen ikke har læst noget om før; vi læser ellers en del rundt omkring … i vores frokostpause ;-)), og nogle af de ord, der først falder denne signatur ind under filmen, er kaos, (ufrivillig) komik, kalorielette yankees, cool New Yorker-atmosfære, overskæg, kloge-Åger, Westerbecks akavede bevægelser ved kameraskift, frisurer, moden, dårlig billedkvalitet … ja, man bliver let (lidt for) forstyrret af andet, end hvad det handler om, nemlig fotografiet.
Alligevel; meget interessant og anbefalelsesværdig! … Vi følger Meyerowitz både på gaden og i sit studie, både med sit 35 mm kamera og med sit storformatskameraer, evigt talende som en god New Yorker.
(Tryk på billedet og du bliver sendt direkte til filmen på In-Public’s side – vi kan desværre ikke implementere filmen direkte fra vores blog)
Iøvrigt er både Meyerowitz og filmens interviewer Colin Westerbeck meget anerkendte den dag i dag som henholdsvis fotograf og fotografisk kurator/skribent. Meyerowitz er en af pionererne indenfor amerikansk “street photography” og farvefotografi, anvendt med kunstneriske intentioner.
Stefan Ruiz … igen
Vi har tidligere i et indlæg vist et par billeder og et videoforedrag med Stefan Ruiz (her), men nu faldt vi over denne underholdende og anbefalelsesværdige video fra vbs.tv (Vice Magazine), så vi giver ham lige endnu et øjeblik i spotlightet. Videoen er den første i en kommende serie, som magasinet kalder Picture Perfect, hvor de vil sætte spot på deres yndlingsfotografer. At dømme efter denne, deres første episode, lover det fint!
Videoen så vi hos Blood of the Young Zine. Billeder fra Stefan Ruiz’s serie The Cholombians kan ses hos Vice Style.
Tilføjet den 17.7.11:
Fotografisk Skoles Blog 
leave a comment