Fotografisk Skoles Blog

Deborah Luster – Tooth for an Eye

Posted in Fotografer, Land / USA, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 28. januar 2011

I 1988 blev Deborah Lusters mor dræbt af en lejemorder. Et årti senere begyndte Deborah – mens hun følelsesmæssigt stadig forsøgte at komme overens med tabet af moderen – at tage billeder af indsatte i Louisianas statsfængsler; mange af dem dømt for voldelige forbrydelser. Portrætterne resulterede i bogen One Big Self: Prisoners of Louisiana.

I Deborah Lusters nyeste serie spiller volden stadig en hovedrolle. Det samme gør Louisiana, Deborahs hjemstat, eller helt præcist: New Orleans. Hun har undersøgt politiets mord-reporter og skabt serien Tooth for an Eye: A Chorography of Violence in Orleans Parish, som er en slags topologisk kortlægning af mordsteder i byen. Hun har anvendt et gammelt 8 x 10″ Deardorff kamera, og billedernes runde form refererer til det udsnit, som kameraet gamle linse ser. Den kendte kunstkritieker Vince Alletti skriver i The New Yorker bl.a. om denne effekt, at den bringer mindelser om:

the circular vignettes of early Kodak prints; for modern-day viewers the effect is both seductive and unsettling, like looking through a peephole or the sight of a gun. Suddenly, we are there, and desolation, desperation, and death are very real.

Serien udstilles i øjeblikket hos Jack Shainman Gallery i New York. Den tilhørende bog udgives i løbet af foråret af Twin Palms Publishers, som i øvrigt også stod bag den førstnævnte bog. En anmeldelse af udstillingen kan læses hos DLK Collection.

Fra Orchard – A series of collaborative journals from Raymond Meeks: Volume One: Crime Victims Chronicle, with Deborah Luster

Graham Miller – Suburban Splendour

Posted in Fotografer, Land / Australien, Video by fotografiskskole on 26. januar 2011

Serien Suburban Splendour er ifølge den australske fotograf Graham Miller inspireret af film og literatur, især af den amerikanske forfatter Raymond Carver. Graham Miller siger bl.a. om serien:

It seems to me that Carver’s vision of ordinary blue collar people living lives of quiet desperation taps into a sense of contemporary isolation that reflects the anomie, uncertainties and vulnerabilities of existing in a world changed after 9/11, and on a planet which contemplates an undecided environmental future. These compressed cinematic frames try to articulate something of the soft lament that Carver alludes to. The characters are troubled, but not irretrievably lost; they carry a dignified endurance and a sense of bruised optimism. These people are survivors. They have a desire, as we all do, to be transported from darkness into light.

Todd Hido

Posted in Fotografer, Land / USA, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 23. januar 2011

Hido’s photographs reveal isolation and anonymity in contemporary suburbia. Eerily lit rooms and suddenly abandoned homes increase the effect of loneliness and loss.

– Tom E. Hinson, Cleveland Museum of Art.

Todd Hido er især kendt for sine amerikanske nattebilleder af sparsomt oplyste forstadshuse og forladte interiører og rum – isnende smukke, dirrende foruroligende, radierende af ensomhed og isolation. Dertil har han i de senere år udvidet paletten med dystre landskaber og enlige kvinder, ofte let- eller upåkædte i motellignende rum.

Både i udstillinger og i bogform blander han de forskellige motiv-temaer i serier og billedsammenstillinger. Derved skaber han et filmisk univers, som bibringer beskueren fornemmelsen af narrative forløb, antydningen af fortællinger, som dog aldrig afslører, men bevarer sin mystik intakt.

Todd Hidos seneste udstilling, Fragmented Narratives, som i øjeblikket vises hos Bruce Silverstein Gallery i New York, er ifølge altid indsigtsfuld DLK Collection særligt vellykket, og vi har lånt et par installationsfotos fra udstillingen, som kan ses nederst sammen med en fin lille video fra KQED. Tjek også henvisningen til endnu en video; den er det værd!

Hans fem monografier House Hunting, Outskirts, Roaming, Between the Two og A Road Divided er udgivet af Nazraeli Press.

Hvis du gerne vil se og høre Todd Hido fortælle og vise rundt på en tidligere udstilling hos Stephen Wirtz Gallery, så se også denne video fra KQED.

Wim Wenders om fotografi

Posted in Fotografer, Land / Tyskland, Teknik, Video by fotografiskskole on 21. januar 2011

Filminstruktøren og fotografen Wim Wenders har ikke så meget til overs for digitalt fotografi, som du kan høre i den første video …. men det forhindrer ham dog ikke i at reklamere for det nye Leica digitalkamera 😉

Vidste du iøvrigt, at Wenders yndlingskamera er en Plaubel Makina 67? …. Yes, det er en lidt ældre udgave, han lufter på billederne – mon ikke det er det, han skød sin kendte serie Written in the West med i 1983 (mens han ledte efter locations til sin fantastiske film Paris, Texas)?

Johan van der Keuken – Quatorze Juillet

Posted in Bøger, De gode, gamle dage, Fotografer, Land / Holland, Video by fotografiskskole on 19. januar 2011


Den 14. juli 1958 gik den 20 årig hollandske filmstuderende Johan van der Keuken rundt i Paris’ gader med sit kamera på jagt efter motiver, for han var på det tidspunkt mere interesseret i fotografiet. På et tidspunkt stødte han på en lokal fejring af den franske nationaldag.  En scene var blevet opsat, der blev spillet musik og folk dansede og hyggede sig på en dejlig sommerdag. Van der Keuken blev hængende på stedet et stykke tid og tog billeder af festivasen.

Han eksperimenterede på det tidspunkt med serier af fotografier, som han arrangerede i billednarativer, men fra selve denne begivenhed har kun et enkelt af hans fotografier været offentliggjort og kendt, nemlig det 3. opslag herunder. Van der Keuken har sikkert i sin tid valgt netop dét foto, der bedst sammenfatter hans oplevelse af denne lokale fejring.

I forbindelse med en gennemgang af hans arkiver har man imidlertid lokaliseret adskillige andre negativer fra dagen (33 i alt), og med bogudgivelsen Quatorze Juillet har Van Zoetendaal Publishers og Foam, som netop har haft serien udstillet, valgt at vise de billeder, der omgiver det allerede kendte fotografi og dermed etablere en cinematisk sekvens af dansende aktører og skiftende grupperinger, som fastholdes af Van der Keuken, der selv er i bevægelse og lader folk, der på det ene fotografi befinder sig i periferien, træde frem i fokus på det næste.

Bogen er, som skrevet, udgivet af Van Zoetendaal Publishers i år, men den er allerede ved at være udsolgt, for den regnes af flere fotobogsentusiaster blandt årets bedste (- Deres ydmyge skribent har dog nået at sikre sig et eksemplar, og han kan bekræfte, at bogen er eksemplarisk udført med japansk sempuyo-binding!).

Her er Foam’s pressemeddelelse fra udstillingen, og her er 2 anmeldelser af bogen fra hhv. Jeffrey Ladd og Jörg Colberg. Af de sidste 2 videoer er den første tekstet på engelsk, mens den anden kræver, at man afstøver sit hollandske (!… men den er anbefalelseværdig; der vises flere billeder end i den engelske udgave, bogen præsenteres og på forunderlig vis er det faktisk ikke helt umuligt at forstå hollandsk, hvis man i forvejen har lidt tysk- kundskaber i bagagen … altså: tjek den!)

Vodpod videos no longer available.

%d bloggers like this: