Fotografisk Skoles Blog

Picture Perfect: Ziyah Gafić

Posted in Fotografer, Land / Øvrige Europa, Video by fotografiskskole on 30. august 2012

ANY CHARACTER HERE

Næste Picture Perfect-portrætvideo fra Vice Magazine:

Ziyah Gafić er fra Bosnien-Hercegovina, født og opvokset i Sarajevo. Hans billeder har været bragt i en række af de største internationale aviser og magasiner som f.eks. Liberation, Le Monde 2, La Republica, Photo, Telegraph Magazine, The L’Espresso, Newsweek og TIME. Han har vundet adskillige internationale fotografiske priser og har deltaget på udstillinger over hele verden.

Vi følger Ziyah Gafić til Riyadh i Saudi Arabien, hvor han skal fotografere foretagsomme muslimske kvinder til sit projekt Unveiled, Inside the Homes and Lives of Saudi Women. Du kan læse mere om serien hos Vice.

 

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Picture Perfect: Patrick Brown

Posted in Fotografer, Land / Australien, Land / Øvrige Asien, Video by fotografiskskole on 29. august 2012

ANY CHARACTER HERE

Endnu et video-portræt fra Vice Magazines Picture Perfect-serie:

Australske Patrick Brown, som er medlem af det anerkendte fotobureau Panos Pictures, har i en årrække opholdt sig i Bangkok, hvor han arbejder på et langvarigt projekt om ulovlig handel med dyr.

I videoen får han – selvfølgelig – lejlighed til at fortælle, og vi følger ham bl.a. i mørkekammeret, på gaden i Bangkok samt på en rejse til Guangzhou i Kina (yep, den er god nok; det var også der, Zeng Han fra vores forrige indlæg, slog sine folder!):

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Det ser ud til, at det er lykkedes Patrick Brown at rejse kapital til at kunne realisere drømmen om at udgive “dyrehandels”-projektet i bogform, jvf emphasis.is, hvorfra fundraiser-videoen herunder stammer. Fra emphasis.is’ Issuu-profil har vi fundet, hvad der kunne ligne et par skitseforslag til bogens design – den første af Issuu-dokumenterne er det nyeste:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Picture Perfect: Zeng Han

Posted in Fotografer, Land / Kina, Video by fotografiskskole on 28. august 2012

ANY CHARACTER HERE

Den næste fotograf i vores lille serie af videoportrætter er kinesiske Zeng Han, og endnu engang har vi hentet videoerne fra Vice Magazines Picture Perfect-serie. Også denne gang medfølger der en bonus-video, som vi har fundet hos Vimeo-konkurrenten YouTube.

I videoen følger vi Zeng Han på optagelse i sin hjemby Guangzhou, ligesom han får lejlighed til at fortælle om sit fotografiske virke i et kulturelt storrige, som forsøger at balancere mellem gamle traditioner og hypermodernitet:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Picture Perfect: Christopher Anderson

Posted in Fotografer, Land / Canada, Land / USA, Video by fotografiskskole on 27. august 2012

Vi planlægger, at de næste indlæg på bloggen skal handle om en række videoproduktioner, som på underholdende og begavet vis tegner portrætter af forskellige nutidige fotografer.

Videoerne er produceret af det hippe Vice Magazine  og af den hollandske, fotografiske organisation Foam, og for nu at kaste os lige ud i det, starter vi med videoerne, som er produceret af Vice Magazine i serien Picture Perfect:

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

I denne video fortæller Magnum-fotografen Christopher Anderson om sin udvikling som fotograf, ligesom vi er med ham på gaden i New York, mens han fotograferer til et af sine projekter. Som en lille dessert følger der i Picture Perfect-serien altid en lille smagfuld Bonus-video med:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Tjek også Christophers Magnum-profil.

Det skal iøvrigt bemærkes at vi tidligere har vist 2 meget anbefalelsesværdige videoer fra Picture Perfect-serien om henholdsvis Stefan Ruiz og Rob Hornstra. Dem kan du se her (Ruiz) og her (Hornstra).

Jubilæumsfernisering på Galleri Image

Posted in Århus, Begivenheder, Land / Danmark, Udstillinger by fotografiskskole on 22. august 2012

Galleri Image her i Århus holder 35 års jubilæum med udstillingen “En Samling” af Lasse Krog Møller i perioden d. 24. august til d. 5. oktober.

I galleriets pressemeddelelse skriver de følgende om udstillingen og ferniseringen:

VELKOMMEN TIL JUBILÆUMSFERNISERING:
Fredag den 24. august kl. 16 -18.

Under åbningen vil to tidligere udstillere i Galleri Image, den koreanske kunstner Kyungwoo Chun og den danske kunstner Tomas Lagermand Lundme, hver udføre en performance.

JUBILÆUM PÅ GALLERI IMAGE – SKANDINAVIENS ÆLDSTE UDSTILLINGSSTED FOR FOTOGRAFI
Galleri Image – Skandinaviens ældste udstillingssted for fotografi kan i år fejre sit 35 års jubilæum. Det fejrer vi med udstillingen En samling skabt af den danske billedkunstner Lasse Krog Møller.

I udstillingen vender han bogstavelig talt vrangen ud på Galleri Image, når genstande fra stedets gemmer og værker fra Image Collection udstilles i en labyrintisk rundgang i galleriets historiske lokaler.

Udstillingen er opbygget som en rumlig installation, der danner ramme om en musealiseret fremvisning og katalogisering af galleriets samling. Samling forstået som alle de genstande, der igennem årerne har hobet sig op i galleriet; inventar, arkivalier, kontorartikler, reminiscenser fra tidligere udstillinger i form af rammer, usolgte kataloger, udstillingsdokumentation, dias og andre løsøre.

Desuden vil udvalgte værker fra Image Collection – Galleri Images samling af værker doneret af nogle af de godt 400 kunstnere, der igennem årerne har udstillet i galleriet – også indgå i udstillingen. Kort sagt, alle de genstande der mere eller mindre overvejet har ophobet og samlet sig i galleriets lokaler igennem dets 35-årige historie.

Samlinger er et gennemgående tema i Lasse Krog Møllers kunstneriske produktion. Med udstillingen En samling vil han i sin iscenesættelse af Galleri Images inventar og genstande mime en museal behandling af historiske genstande og dermed forsøge at fortælle (en) historie(en) om Galleri Image. Udstillingen vil endvidere skabe grobund for yderligere refleksion over genstandes betydning og samlingers grundlæggelse og formationer.

Som en del af udstillingen udgives en kunstnerbog, hvori Lasse Krog Møller vil præsentere en historisk inspireret gennemgang af galleriets genstande. Forfatter Gitte Broeng og kunsthistoriker Kathrine Svanum Andersen bidrager med et skuespil og en tekst om samlinger.

I forbindelse med udstillingen udgiver Galleri Image også et rigt illustreret udstillingskatalog.
Lasse Krog Møller (f. 1972) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2001. Han er i sit værkarbejde primært optaget af registrering og katalogisering af verdens mere diminutive genstande og begreber. Gennem samlings- og arkivmæssige konstruktioner udmønter dette sig i installationer, objekter, fotos, tekst, tegning og bogudgivelser, ofte alle dele på én gang. Hans værker har været vist på en lang række udstillinger, senest i år med Tingen – From The Greece Gropers Foundation (m. Jeuno JE Kim) på Overgaden – Institut for samtidskunst, og Artist’s Books: Bogobjekter og visuel poesi i Kunsthal Nord. Desuden er Lasse Krog Møller medstifter og redaktør på forlaget og tidsskriftet *[asterisk] og står selv bag adskillige udgivelser, senest bogen Et togt over det hvide sand i 2011.

Demorummet præsenterer:
Scene fra Inventarium – en enakter af Gitte Broeng, uopført 2012.
Værket er udformet som en slags scenografi til skuespillet Inventarium, hvor personerne Corfits Trolle, Enevold Parsberg og Thomas Bartholin (d.y.) efter kongelig majestæts ordre strider med at udarbejde en inventarliste over alle de mange genstandene der findes i Kongens Kunstkammer i 1674.
Installationen vises i hele udstillingsperioden og er skabt af Lasse Krog Møller.

SEMINAR – 4. september 2012 kl. 19 (på Galleri Image)
Den 4. september inviterer vi til et seminar om samlinger med den legendariske spanske kunstner Joan Foncuberta (udstillede på Galleri Image i 1982), Jens Erdmand Rasmussen, museumsinspektør fra Det Nationale Fotomuseum og Lasse Krog Møller.

FRA IMAGE COLLECTION
I udstillingsperioden vil vi vise udvalgte værker fra IMAGE COLLECTION. Vi lægger ud med videoværket “Summertale” fra 2008 af den polske kunstner Katarzyna Kozyra og som Galleri Image var co-producent af.
Flere events arrangeres løbende. Hold derfor øje med Galleri Image på www.galleriimage.dk eller følg os på Facebook www.facebook.com/galleriimage, hvor eventprogrammet bliver opdateret.

Herfra anbefaler vi, at du noterer dig ferniseringstidspunktet (på fredag kl. 16-18) samt seminaret d. 4. september kl. 19. På Facebook har galleriet oprettet seminaret som en event med titlen “Collection – what, why and how“. På udenlandsk skriver de følgende om seminaret:

Most of us collect something. But why do we collect, how do we index and organise our array? Moreover, what purpose do our collections serve? The legendary Spanish artist JOAN FONTCUBERTA and the Danish artist LASSE KROG MØLLER both work with collections in their artistic practice. Curator JENS ERDMAN RASMUSSEN from The National Museum of Photography selects and evaluates artwork that is worthy of preserving for posterity. In this seminar, the three participants will explore how they each engage with coll

ections in their respective roles.In connection with Galleri Image’s 35th year Anniversary Exhibition A collection, this seminar will initiate new dialogue about the nature of collecting.YOU ARE WELCOME TO ATTEND!

Vi har iøvrigt fornylig haft et indlæg på bloggen omhandlende bl.a. Lasse Krog Møller. Det kan ses og læses her.

Foredrag med Stephen Shore

Posted in Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 20. august 2012

ANY CHARACTER HERE

Herunder et spændende foredrag med Stephen Shore, som indsigsfuld og lærerigt fortæller om sin karriere, og de overvejelser han har gjort sig i forbindelse med sit fotografiske virke. Foredraget blev afholdt på SFMOMA den 23. februar 2012:

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Den opmærksomme læser vil måske bemærke, at det ikke er første gang Stephen Shore har været bragt på bane her på bloggen, men en fotograf af hans kaliber – som oven i købet er så velformulerende – er altid værd at lytte til. Tjek bloggen her for mere.

Endnu en Berlin-bog fra foråret: Okkay af Mathias Bitsch Nejsum

Posted in Bøger, Elever, Skolen, Video by fotografiskskole on 14. august 2012

Vi løb på Mathias på skolen i starten af sommerferien og lokkede ham til at låne os hans Berlin-bog, så vi kunne forevige den til vores arkiver. Vi vil også gerne give vores læsere mulighed for et kig i bogen, så værsgo’!:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Mathias var ikke helt tilfreds med det fotografiske materiale, han havde med hjem fra skolens Berlin-tur i starten af april. Det er såmænd ikke så unormalt, for vi skal jo også se en masse udstillinger og være sociale og feste og den slags, og så bliver det med at fotografere sommetider skubbet lidt i baggrunden.

Men så kan det være en fin øvelse at kigge med friske øjne på det materiale, man trods alt har fået med hjem og forsøge at skabe noget, med det man har til rådighed. Mathias endte med at gå i s/h-mørkekammeret og forstørre udsnit af sine negativer, og resultatet blev denne bog.

Bemærk iøvrigt at videoen kan ses her i HD-format. Og tak til Mathias for at stille sin bog til rådighed.

Flere Berlin-bøger fra forårssemesteret i dette blogindlæg.

Foam Magazine nr. 31, sommer 2012

Posted in Uncategorized by fotografiskskole on 9. august 2012

Vanen tro, efterhånden, giver vi herunder endnu engang vore læsere mulighed for at bladre lidt i det nyeste nummer fra Foam Magazine:

ANY CHARACTER HERE

Magazinet udkommer egentlig i fysisk format, og vi kan klart anbefale at købe et abonnement.  Hvis pengene er små, er Foam så venlige at gøre deres numre tilgængelige på nettet som Issuu-dokumenter. Du kan med andre ord kigge nærmere på deres tidligere numre af magasinet ved at besøge deres Issuu-side.

Foam er også et stort udstillingssted for fotografi i Amsterdam, som er initiativtager til mange aktiviteter, så et besøg på deres hjemmeside kunne måske også være interessant – hvis du da ikke har mulighed for at aflægge dem et fysisk besøg i Amsterdam.

Fryd Frydendahl: The Summer of Yes på KONTORprojects

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Danmark, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 6. august 2012

En af vore tidligere elever, Mia, er (så vidt vi ved) både lejlighedsvis læser af denne blog og fan af den danske fotograf Fryd Frydendahl. Set i det lys giver det god mening, at vi har modtaget et tip fra Mia om, at Fryd udgiver en bog med titlen “The Summer of Yes”. Reception og udstilling i forbindelse med bogudgivelsen afholdes på KONTORprojects, Værnedamsvej 7a, Baghuset, 1819 Frederiksberg C på torsdag, den 9. august kl. 17-21 (jvf. bl.a. Facebook). Bemærk at udstillingen varer til og med d. 12. august.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Pressemeddelelsen lyder således:

Bogudgivelse og udstilling med Fryd Frydendahl, The Summer of Yes
 
Booklansering og fernisering, torsdag den 9. august, kl. 17-21
Åbent: ons-fre 12-17, lør-søn 12-16, 10.-12. august, 2012
KONTOR PROJECTS, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck og Forlaget Luk Bogen er glade for at
kunne præsenterer The Summer Of Yes – en bogudgivelse og udstilling af Fryd Frydendahl (NY-DK,
1984). The Summer Of Yes er et fotografisk selvportræt med en repræsentation af billeder
fra de sidste fire år af Frydendahls fotografiske univers. Bogen indeholder billeder, der tidligere
har været at finde i zines som Personal Spam, My Heart Belongs To Fernando, Romeoville og i
projektet Nephews.
The Summer Of Yes er Frydendahls anden bog. Forud for denne udgivelse var FamilieAlbum, en
portrætbog om det hedengangne punkhus, Ungdomshuset. Bogen blev lavet i samarbejde med
den svenske fotograf Kajsa Gullberg, som også spiller en rolle i The Summer Of Yes, som en af
interviewerne. Gullberg og Frydendahl har modtaget Fogtdahls rejselegat, og bogen har været
udstillet på Forårsudstillingen på Charlottenborg Kunsthal, Fotografisk Center og senest i
Københavns Museum på udstillingen Urbane Fælleskaber. Begge publikationer er udgivet af Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck.
Fryd Fydendahl fortæller:
Jeg er tiltrukket af en stærk lyst til at vide ting. Motoren er at finde mening med helheden. Jeg
ser på mine egne mønstre og tiltrækninger, og hvad jeg vælger at fotografere. Jeg spekulerer på
figurer, der optræder i mere end ét billede, temaer, som jeg ser mig selv gentage og det ofte
sentimentale fokus, der gør, at billederne kan syntes jagende. Det er en besættelse af, at ved at
pege på noget, kan man pålægge det betydning.
ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Skal vi opfylde Mias ønske om at gøre lidt reklame for Fryds nye bog? Tja, det må vi nok tænke lidt over, for vi er en travl blogredaktion, der er nødt til at veje og vægte vores arbejdsindsats, men mens du venter på vores afgørelse, kunne du jo eventuelt tjekke dette fine podcast-interview med Fryd udført af the Camera Club of New York:

ANY CHARACTER HERE

Internationalt Portfolio Review Brandts, Odense, 4. – 7. oktober 2012

Posted in Begivenheder, Land / Danmark by fotografiskskole on 3. august 2012

Til oktober afholdes den internationale FotoTriennale.dk for femte gang. I Odense og på Fyn vil der i oktober 2012 være udstillinger, artist talks, workshops, dialogmøder, foredrag, et filmprogram og meget mere.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der nu er åbent for tilmelding til Meeting Place Portfolio Review, som finder sted i forbindelse med Triennalen. Arrangørerne skriver bl. a. om Meeting Place:

Meeting Place Portfolio Review 2012, der afholdes i forbindelse med FotoTriennale.dks åbningsdage, samler seriøse fotografer og internationale eksperter i et netværksskabende, professionelt forum, hvor fotografer kan fremvise deres portfolio i en-til-en møder med kuratorer, gallerister, redaktører, museumsdirektører, forlæggere og festivalledere fra hele verden.
Gennem fire intense dage giver Meeting Place Portfolio Review fotografer mulighed for at præsentere deres arbejde for 28 af de vigtigste eksperter inden for det fotografiske felt fra Øst- og Vesteuropa, USA, Canada, Latinamerika, Indien og Kina.

Online booking åbner den 1. august 2012 kl. 12.00.

%d bloggers like this: