Picture Perfect: Patrick Brown
Endnu et video-portræt fra Vice Magazines Picture Perfect-serie:
Australske Patrick Brown, som er medlem af det anerkendte fotobureau Panos Pictures, har i en årrække opholdt sig i Bangkok, hvor han arbejder på et langvarigt projekt om ulovlig handel med dyr.
I videoen får han – selvfølgelig – lejlighed til at fortælle, og vi følger ham bl.a. i mørkekammeret, på gaden i Bangkok samt på en rejse til Guangzhou i Kina (yep, den er god nok; det var også der, Zeng Han fra vores forrige indlæg, slog sine folder!):
Det ser ud til, at det er lykkedes Patrick Brown at rejse kapital til at kunne realisere drømmen om at udgive “dyrehandels”-projektet i bogform, jvf emphasis.is, hvorfra fundraiser-videoen herunder stammer. Fra emphasis.is’ Issuu-profil har vi fundet, hvad der kunne ligne et par skitseforslag til bogens design – den første af Issuu-dokumenterne er det nyeste:
Binh Danh – Nye erindringer om en gammel krig
Binh Danh er født i Vietnam i 1977 men emigrerede i 1979 til USA med sine forældre. Som voksen kunstner har han dog fastholdt et fokus på Vietnamkrigen, og med sine værker forsøger han at berøre temaer som tab, død, krig og kollektiv erindring knyttet til en af de mest traumatiske epoker i såvel vietnamesisk som amerikansk historie.
Binh Danh har opfundet sin egen organiske teknik, kaldet klorofylprint, til skabelsen af sine værker. Han bruger især blade fra træerne – gerne hentet i sin mors have. Fotografiske negativer placeres ovenpå et blad, hvorefter et glas lægges henover, og bladet eksponeres i sollyset i flere dage. Herved efterlades der et aftryk på bladet, og hvis Binh Danh er tilfreds med trykket, indstøber han bladet i plastik, som var det et fossil … men tjek videoen herunder for at se mere om processen.
I anledning af at det i dag er 37 år siden at den officielle afslutning på Vietnamkrigen fandt sted, har Time Lightbox en artikel om Binh Danh med fine billeder og bl.a. en uddybning af teknikken bag klorofylprintet. Desuden kan en artikel fra San Fransisco State University om Binh Danh læses her.
Portrætfotografi med kamra-e-faoree i Aghanistan
I Afghanistan har det i mange år – sandsynligvis siden 30’erne eller 40’erne – været populært at bruge et slags kasse-kamera til at betjene kunder med et behov for at få taget portrætfotografier. Kameraerne, som på afghansk bliver kaldt kamra-e-faoree, bliver betjent på gaden og fungerer både som kamera og som mørkekammer.
Som det kan ses i et par videoer herunder, er kameraet en ganske sindrig konstruktion, som vidner om snilde og opfindsomhed, når det gælder om at overvinde de praktiske problemer, der opstår, hvis man ikke har et studio eller et lokale til sin rådighed men må udøve sit erhverv direkte fra gaden.
Efterhånden er denne praksis dog ved at uddø, og det kan man sådan set godt forstå; selv i et mindre udviklet land som Afghanistan vinder mere moderne teknikker sikkert frem. I sommeren 2011 skulle der kun være 2 fastarbejdende kamra-e-faoree-fotografer tilbage i Kabul.
Disse oplysninger har vi hentet hos Afghan Box Camera, hvor du også kan finde en masse anden interessant information om denne specielle fotografiske fremgangsmåde.
De to herrer, som står bag Afghan Box Camera (Lukas Birk og Sean Foley), forsøger iøvrigt på fundraiser-siden Kickstarter at rejse penge til at omsætte deres kamera-udforskninger i en bogudgivelse. På deres Kickstarter-side, som det også anbefales at besøge, kan du læse om projektet og se yderligere en video.
Kald bare forfatteren til dette indlæg for en nostalgiker, men han berøres altså af den improviserede (og selvfølgelig nu bagudskuende) opfindertrang, som videreføres af portrætfotograferne i denne snart uddøde diciplin …. og så tænker han også på, om ikke han faktisk har oplevet en portrætfotograf arbejde på samme måde i Havana, Cuba? …. Har andre af vore læsere mon set fotografer betjene sådan et kamera?
Iøvrigt: Da Taleban sad ved magten i Afghanistan, forbød de afbildning af ansigter, hvilket naturligvis skabte problemer for portrætfotograferne. Vi har i et tidligere blogindlæg om Thomas Dworzaks Taliban-bog været inde på dette tema, ligesom vi har haft et indlæg om Simon Norfolks store krigsprojekt fra Afghanistan. En tilfældighed? Eller måske en ikke-erkendt interesse for det afghanske herfra?
Og her er de så; beviserne på at den moderne afghanske portrætfotograf følger med tiden og benytter sig sig af digitale processer – omend Photoshop-troldmanden i den sidste video stadig benytter sig af mere traditionelle opbevarings- og arkiveringsprincipper (som i hvert fald denne skribent kan nikke genkendende til):
Filipinsk byrådsmedlem fotograferede sin familie … og sin morder
Et filippinsk byrådsmedlem blev dræbt nytårsnat, mens han var ved at fotografere sin familie. Ved et bizart tilfælde kom drabsmanden med på billedet, netop som han var i færd med at sigte sin pistol mod den dræbte.
Billedet hjalp med til at fange gerningsmanden, og avisen Philippine Daily Inquirer mener, at der er tale om hævn, idet byrådsmedlemmet, som medlem af et forbrydelsesforebyggende værn, har været med til tidligere at få fængslet manden.
Historien har været omtalt i både internationale og danske medier, bl.a, Politiken og Jyllands-Posten.
Der florerer iøvrigt flere forskellige versioner af billedet, bl.a. også nedenstående, som er beskåret anderledes, således at familien udelades (af frygt for represalier – vi tillader os dog at inkludere det slørede “familiebillede” i forventning om, at ingen hævngerrige filippinere følger vores blog).
Fotografisk Skoles Blog 
leave a comment