Fotografisk Skoles Blog

Rob Hornstra – igen

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Holland, Video by fotografiskskole on 31. maj 2011
ANY CHARACTER HERE

Vi har tidligere – i dette indlæg – vist en meget fin video med den unge hollandske fotograf Rob Hornstra.

Nu har VBS.tv lavet endnu en interessant video med den unge herre, og den vil vi naturligvis ikke snyde vores læsere for, så den kan ses herover.

I videoen fortæller Rob om sit nyeste projekt, som strækker sig over 5 år, nemlig The Sochi Project om byen Sochi (Sotji) ved Sortehavet i Rusland, som i 2014 skal være vært ved de olympiske vinterlege. Rob interesserer sig for kontrasten mellem det fattige og konfliktfyldte område og markedsføringen af de kommende vintelege og etableringen af faciliteter til legene. Hans partner på projektet er skribenten Arnold van Bruggen.

Rob kalder iøvrigt sin genre for “slow journalism”, fordi han arbejder med sine projekter over længere perioder, går mere i dybden med sit tema og interesserer sig mere for at beskrive hvorfor begivenheden finder sted, og hvorfor situationen er, som den er, istedet for bare at beskrive hvad der sker.

Se de mange bogprojekter på hans Issuu-side og tjek også vores tidligere video med ham … ahh, vi viser den da bare lige en gang til herunder + en bogvideo fra hans forrige bogprojekt “101 Billionaires“, værsgo!:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Tilføjet den. 17.7.11:

ANY CHARACTER HERE
Reklamer

Verdens dyreste kamera – Ny Rekord!

Posted in Begivenheder, Teknik by fotografiskskole on 30. maj 2011

Adskillige medier har de seneste dage haft indslag om dette kamera, som netop er blevet solgt på auktion i Wien til den nette sum af 8,6 millioner kroner.

Kameraet er en prototype af et tysk Leica fra 1923, som skulle være lavet i ca. 25 eksemplarer, to år før den legendariske kameramodel kom i salg. Kameraet var værdimæssigt blevet vurderet til et sted mellem 2,2 og 7,1 millioner kroner – men hammeren faldt altså først ved de 8,6 millioner, budt af en anonym samler fra Asien.

Måske skulle du lige gå dine bedsteforældres pultekammer igennem en gang til. Det kunne jo være …

Set hos bla. Politiken.

 

En idé til din fødselesdagsgave?

Posted in Uncategorized by fotografiskskole on 26. maj 2011

Var det noget med en beanbag udformet som et klassisk, analogt point and shoot-kamera? 😉

Set hos Woof  (til en ikke helt billig sjat penge) – og tak til Sussi Sørensen for linket!

Simon Norfolk vs. John Burke

Posted in Fotografer, Land / England, Video by fotografiskskole on 23. maj 2011

Herover en ny og glimrende video fra Tate Modern, som følger fotografen Simon Norfolk på arbejde i Afghanistan med sit bog- og udstillingsaktuelle projekt Burke + Norfolk.

Den irske fotograf John Burke dokumenterede den engelsk-afghanske krig i 1878-80 med den tids fotografiske teknikker (storformatskamera, “wet plate collodion”-process). Hans temaer strakte sig fra landskaber og krigsmarker over gadescener og arkæologiske steder til portrætter af officerer og etnologiske gruppeportrætter.

Simon Norfolk har, i en slags dialog på tværs af århundreder med Burkes billeder, fotograferet i Afghanistan under den nuværende konflikt, og sammenstillingen af de to fotografers billeder danner grundlaget for projektet. Begge fotografer benytter sig af en fotografisk skønhed, og der løber en humanistisk undertone igennem begges værker. Simon Norfolk taler i videoen om, at benytte skønheden strategisk – ikke som et mål, men som et forførende lokkemiddel – til at fortælle om krigens gru.

Audio-interview hos Lens Culture, interview hos BLDGBLOG og et interview på Simon Norfolks egne fine hjemmeside for projektet.

John Burke, Khyberpasset, 1878.

John Burke, Besudh Hazara-høvdinge, 1879-80.

John Burke, Khanen af Lalpura med følge sammen med politisk officer, 1878.

Den britiske hærs lejr (1 Company, Royal Horse Artillery), Safed Koh bjergene, 1878.

De fem sidste billeder af Simon Norfolk

Vivian Maier – En Update

Posted in De gode, gamle dage, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 16. maj 2011

Hvis du fandt vores tidligere indlæg om Vivian Maier (her) interessant, vil det måske være gode nyheder for dig , at John Maloof nu har fået etableret en regulær hjemmeside for hendes billeder.

Så venter vi bare på bogen (som er lige på trapperne) og filmen (som er under optagelse) … men skynd dig nu over på hendes hjemmeside – den er lidt af et “must see!” – og hvis du ikke er bekendt med historien om hende, kan du såmænd også læse det hele (eller i hvert fald det meste) derovre … OG naturligvis her på bloggen! 😉

%d bloggers like this: