Fotografisk Skoles Blog

Picture Perfect: Donald Weber

Posted in Fotografer, Land / Canada, Video by fotografiskskole on 6. september 2012

ANY CHARACTER HERE

I denne Picture Perfect-video fra Vice Magazine møder vi canadiske Donald Weber i Japan, hvor han fortæller om sit langvarige dokumentarprojekt om (dagligliv i) Tjernobyl-området. Herefter følger vi med ham ind i det ramte område omkring Fukushimas atomkraftværk, hvor han forsøger at dokumentere effekterne af den igangværende atomkatastrofe.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Donald Weber er medlem af det internationale fotobureau VII. Hans billeder har været bragt i internationale aviser og magasiner som f.eks. Der Speigel, The Guardian, Newsweek, The New York Times, Rolling Stone og Stern, ligesom han har modtaget adskillige priser og udmærkelser for sit fotografiske virke.

Vi har fundet et par videoer mere med ham for den hungrende seer; et par interviews, et par videoer fra hans egen Vimeo-side (hvor der er flere) – den ene af videoerne en bog-gennembladring af hans nyeste, roste bog Interrogations om magtanvendelse i Ukraine (Jörg Colberg har iøvrigt netop posteret et længere essay på sin blog, hvor han med udgangspunkt i bogen gør sig overvejelser om, hvorfor det ofte er fotografen som budbringer, vi anklager, når vi ser billeder, der berører ubehagelige aspekter af den virkelige verden) – og til sidst en lidt længerevarende video om  canadisk fotografi, hvori Weber optræder (starter knapt 7 min. inde i videoen, hvis du ikke har tålmodighed til at se det hele).

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
Reklamer

Picture Perfect: Christopher Anderson

Posted in Fotografer, Land / Canada, Land / USA, Video by fotografiskskole on 27. august 2012

Vi planlægger, at de næste indlæg på bloggen skal handle om en række videoproduktioner, som på underholdende og begavet vis tegner portrætter af forskellige nutidige fotografer.

Videoerne er produceret af det hippe Vice Magazine  og af den hollandske, fotografiske organisation Foam, og for nu at kaste os lige ud i det, starter vi med videoerne, som er produceret af Vice Magazine i serien Picture Perfect:

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

I denne video fortæller Magnum-fotografen Christopher Anderson om sin udvikling som fotograf, ligesom vi er med ham på gaden i New York, mens han fotograferer til et af sine projekter. Som en lille dessert følger der i Picture Perfect-serien altid en lille smagfuld Bonus-video med:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Tjek også Christophers Magnum-profil.

Det skal iøvrigt bemærkes at vi tidligere har vist 2 meget anbefalelsesværdige videoer fra Picture Perfect-serien om henholdsvis Stefan Ruiz og Rob Hornstra. Dem kan du se her (Ruiz) og her (Hornstra).

Greg Girard

Posted in Fotografer, Land / Canada, Uncategorized, Video by fotografiskskole on 18. oktober 2011

Canadiske Greg Girard har tilbragt det meste af sin fotografiske karriere i Asien. Han besøgte første gang Hong Kong i 1974, og senere har han boet i Tokyo, Hong Kong og Shanghai.

Han har fået udgivet flere bøger, bl.a.  “In the Near Distance” fra 2010 med fokus på hans tidliger fotografier, taget mellem 1973 og 1985. Det er berliner-galleriet Kominek Gallery, der står bag udgivelsen – og Deres Ærbødige Skribent kan, som den lykkelige ejer af et eksemplar, anbefale den smukt realiserede bog (se de nederste billeder i indlægget).

Videoen herunder er en lille ½ times glimrende dokumentarudsendelse om Girard, hvor vi er med ham på arbejde, og  hvor han fortæller om det tema, der især ligger ham på sinde: De sociale og fysiske forandringer, som finder sted i de asiatiske storbyer.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Ifølge denne artikel er Greg iøvrigt netop flyttet tilbage til sin fødeby Vancouver.

ANY CHARACTER HERE

Besøg Google Street View med Jon Rafman og Michael Wolf …. og aflæg også et besøg hos Mashed Potatoes

Posted in Land / Canada, Land / Danmark, Land / Tyskland, Teknik, Uncategorized, Video by fotografiskskole on 20. november 2010

Her er en god ide, hvis du keder dig lidt foran computerskærmen: Tag på opdagelse med Google Street View og led efter nogle af de mærkelige, sjove, skræmmende, bizare optrin, som Google-kameraerne har filmet på deres vej gennem verdens gader og veje.

Det har bl.a.  Jon Rafman og Michael Wolf gjort og deres søgning har resulteret i billederne, som du kan ser her (Jon Rafman) og i Michael Wolfs A Series of Unfortunate Events og Street View Manhattan og Paris Street View.

Fra Jon Rafmans serie:


Fra Michael Wolfs serier:

Vi har set flere henvisninger til Jon Rafmans billeder det seneste års tid, senest fra Mashed Potatoes og Bint Photobooks On Internet.

Mashed Potatoes er iøvrigt en dansk blog, skrevet af af Mads-Peter Eusebius Jakobsen, der især vægter den tekniske side af fotografiet med bl.a. glimrende Photoshop- og Lightroom-tutorials på dansk, men som også kommer omkring andre aspekter af den fotografiske verden …. bl.a. har han skrevet pænt om vores blog – og tak for det ;-).

Vi vil gerne returnere de pæne ord og kraftigt anbefale et kig forbi Mashed Potatoes til lidt dansk fotoblogging og dansk undervisning i den tekniske afdeling af fotoverden. Recommended! … som man siger på engelsk.

Iøvrigt: Det var Michael Wolf vi mødte hos 25Books, da vi var på studietur til Berlin for et år siden. Han var så flink af signere eksemplarer af sin bog Hong Kong Inside Outside til flere af vores elever. Wolfs A Series of Unfortunate Events er iøvrigt udgivet i bogformat af Hannes Wanderer fra 25Books, men bogen er næsten udsolgt, så du skal være hurtig, hvis du er interesseret!

Jeff Wall – The Destroyed Room m.v.

Posted in Fotografer, Land / Canada, Video by fotografiskskole on 28. april 2010

Eugène Delacroix malede i 1827 Death of Sardanapalus (som iøvrigt hænger på Musée du Louvre i Paris). Maleriet er baseret på legenden om den sidste Assyriske konge, Sardanapalus, som efter erkendelsen af militært nederlag og sin kommende død beslutter, at ingen af hans ejendele skal overleve ham, hvorfor han på sit dødsleje beordrer bl.a. sine heste, slaver og hustruer myrdet for sine øjne. Delacroix’s billede emmer af manisk og ukontrolleret vold og kaos, og de mange komplekse elementer vælter nærmest ned over billedets overflade.

I Jeff Wall’s billede fra 1978, The Destroyed Room, tager han udgangspunkt i Delacroix’s maleri, men Wall placerer volden og kaoset i mere hjemmelige og nutidige omgivelser. Som i maleriet dominerer de røde farver, men Wall’s billede viser tilsyneladende snarere eftervirkningerne efter voldelige begivenheder (mellem to personer?) – en slags crime scene, der balancerer mellem kaotisk energi og fotografisk ro. Wall gør ikke noget for at skjule, at hele scenen er en konstruktion, opbygget i et studie.

Jeff Wall: The Destroyed Room

Eugene Delacroix: Death of Sardanapalus

Jeff Wall er en af de mest anerkendte, nutidige kunstnerer, der arbejder med fotografi, og han er kendt for at montere sine enorme billeder i lyskasser, inspireret af reklamestandere. Wall iscenesætter ofte sine billeder med reference til historiske malerier, filosofiske problematikker og personlige erindringer. Herunder et andet kendt eksempel på Walls brug af historiske forlæg:

Jeff Wall: A Sudden Gust of Wind

Katsushika Hokusai : A Sudden Gust of Wind

Nedenunder et eksempel på Walls brug af personlig erindring; hvad der umiddelbart ser ud som en tilfældig rascistisk gestus på en anonym gade, fanget af en dygtig fotograf, som var så “heldig” at befinde sig på rette sted på rette tid, er i virkeligheden et omhyggeligt iscenesat optrin, arrangeret af Jeff Wall udfra hans personlige erindring om en tilsvarende episode.


Jeff Wall: Mimic

Her er et interaktivt afsnit om Jeff Wall hos MOMA, New York, og herunder to videoer om ham:

%d bloggers like this: