Fotografisk Skoles Blog

Minder fra Berlin (i sidste uge)

Posted in Begivenheder, Elever, Skolen by fotografiskskole on 29. april 2010

Foto af volkanisør B. Bob

Tilbage fra Berlin – og for de flestes vedkommende akklimatiseret igen efter nogle hårde dage … og nætter. Ovenfor et lille minde fra turen. Klik et par gange på billedet for forstørrelser.


Joni Sternbach – Surfland

Posted in Bøger, Land / USA, Teknik, Video by fotografiskskole on 29. april 2010

Joni Sternbachs surfer-serie (som har titlen Surfland) er lavet som tintypes – en gammel, arbejdskrævende teknik, der blev blev opfundet i 1850erne. Billedfladens ujævnheder, den varierende tonalitet og den rå kantstruktur er resultatet af en spontan og uforudsigelig process, som resulterer i unikke billeder med et håndlavet og individuelt præg.

I sin beskrivelse af serien skriver Sternbach bl.a.:

The singular, primitive act of surfing on the water is eclipsed by the social and negotiated state of human interaction on the shore. The surfers act as a bridge between the sea as an unbridled force of nature and the shore line, a place of leisure and cultural phenomena.

Larissa Leclair har et interview med Joni Sternbach på sin blog. Det er lige her. Herunder en lille video i f.m. en udstilling af serien:

Serien er udkommet som bog, udgivet af Photolucida i 2009.

Astrid Kruse Jensen udstiller på Galerie Mikael Andersen

Posted in Elever, Fotografer, Land / Danmark, Udstillinger by fotografiskskole on 29. april 2010

Tidligere elev på Fotografisk Skole, Astrid Kruse Jensen, udstiller i øjeblikket hos sin danske gallerist Mikael Andersen i København. Udstillingen The Construction of Memories kan ses på galleriet til og med d. 22. maj 2010.

Fra pressemeddelselsen lyder det bl.a.:

Hvor Astrid Kruse Jensen hidtil har arbejdet med det eksisterende lys´ foruroligende skær på virkeligheden, er en del af værkerne i hendes nyeste serie The Construction of Memories iscenesat. Kvindeskikkelsen optræder igen som en bortvendt statist – en form for drømmesyn, sammensat af uhåndgribelige erindringer. Kvindernes fremtræden veksler mellem det søgende og det introvert afventende. Det er som om de tiltrækkes af mørket og det ukendte, men samtidig – understreget af den gennemgående røde farve – træder ud af mørket og helt lader sig opsluge af deres tvetydige famlen mod uopnåelige drømme og visioner.

Og senere i pressemeddelselsen:

I mange sammenhænge fungerer fotografiet som et værn mod glemslen – et ønske om at lagre erindringer for eftertiden. Men langt de fleste barndomsminder lades alene tilbage som en ansamling af forskelligartede indtryk. Det, man mener at kunne huske fra sin barndom, er oftest ikke rene visuelle udtryk, og den fotografiske rekonstruktion af erindringen vil derfor være en visualisering af lagrede følelser, sansninger, stemninger og detaljer. En sådan visuel sammenstilling rummer uundgåeligt surreelle undertoner, som er med til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt erindringer eksisterer som andet end et imaginært erindringsrum.

Når Astrid Kruse Jensen konstruerer erindringer fra barndommens verden, tilføres de et sådant surreelt twist, eksempelvis når æbler placeres i røde snore på grenene, når sæbebobler strømmer ud af huset, eller når gyngerne placeres på de yderste tynde grene, som aldrig ville kunne bære vægten af selv en lille krop. Her er det netop det usandsynlige, som er med til at understrege det faktum, at det iscenesatte drømmesyn aldrig har eksisteret i virkeligheden, men er en abstrakt visuel behandling af fragmentariske indtryk – konstruktioner af erindringer om noget som måske aldrig har eksisteret, men alene er skabt ud fra brudstykker og fornemmelser. For spørgsmålet er, om der nogen sinde vil kunne ske et møde mellem erindringen og virkeligheden, eller om erindringen for altid er overgået til en anden verden, til den fuldstændige sammensmeltning af fantasi og virkelighed.

Vi ønsker Astrid tillykke med udstillingen! 😉 …. som er en del af Copenhagen Photo Festival, der finder sted fra den 12. – 20. maj 2010.

Når vi lader vores øjne løbe ned af udstillingslisten, kan vi iøvrigt spotte adskillige af vores gamle elever, nemlig Casper Balslev, der sammen med 5 andre prominente fotografer udstiller i Øksnehallen; Ricky Molloy og Niclas Jessen udstiller sammen med SUMOStaldgade 38, Den Hvide Kødby; Kristina Elisabeth Steinbock udstiller på Restaurant Julian i Nationalmuseet og endelig: Er det mon ikke vores Mia Maria Petersen, der udstiller på Jolene Bar?

Vi sender lige lidt flere tillykker afsted! 😉

Jeff Wall – The Destroyed Room m.v.

Posted in Fotografer, Land / Canada, Video by fotografiskskole on 28. april 2010

Eugène Delacroix malede i 1827 Death of Sardanapalus (som iøvrigt hænger på Musée du Louvre i Paris). Maleriet er baseret på legenden om den sidste Assyriske konge, Sardanapalus, som efter erkendelsen af militært nederlag og sin kommende død beslutter, at ingen af hans ejendele skal overleve ham, hvorfor han på sit dødsleje beordrer bl.a. sine heste, slaver og hustruer myrdet for sine øjne. Delacroix’s billede emmer af manisk og ukontrolleret vold og kaos, og de mange komplekse elementer vælter nærmest ned over billedets overflade.

I Jeff Wall’s billede fra 1978, The Destroyed Room, tager han udgangspunkt i Delacroix’s maleri, men Wall placerer volden og kaoset i mere hjemmelige og nutidige omgivelser. Som i maleriet dominerer de røde farver, men Wall’s billede viser tilsyneladende snarere eftervirkningerne efter voldelige begivenheder (mellem to personer?) – en slags crime scene, der balancerer mellem kaotisk energi og fotografisk ro. Wall gør ikke noget for at skjule, at hele scenen er en konstruktion, opbygget i et studie.

Jeff Wall: The Destroyed Room

Eugene Delacroix: Death of Sardanapalus

Jeff Wall er en af de mest anerkendte, nutidige kunstnerer, der arbejder med fotografi, og han er kendt for at montere sine enorme billeder i lyskasser, inspireret af reklamestandere. Wall iscenesætter ofte sine billeder med reference til historiske malerier, filosofiske problematikker og personlige erindringer. Herunder et andet kendt eksempel på Walls brug af historiske forlæg:

Jeff Wall: A Sudden Gust of Wind

Katsushika Hokusai : A Sudden Gust of Wind

Nedenunder et eksempel på Walls brug af personlig erindring; hvad der umiddelbart ser ud som en tilfældig rascistisk gestus på en anonym gade, fanget af en dygtig fotograf, som var så “heldig” at befinde sig på rette sted på rette tid, er i virkeligheden et omhyggeligt iscenesat optrin, arrangeret af Jeff Wall udfra hans personlige erindring om en tilsvarende episode.


Jeff Wall: Mimic

Her er et interaktivt afsnit om Jeff Wall hos MOMA, New York, og herunder to videoer om ham:

Alexey Titarenko

Posted in Fotografer, Land / Rusland, Udstillinger by fotografiskskole on 15. april 2010

The idea of The City of Shadows emerged after the collapse of the Soviet Union in the fall of 1991. One day I strolled down a street, as dusk descended. It was poorly lit. The depressing and strange quietness was only interrupted by the sounds of banging rocery stores’ doors, stores in which the shelves were absolutely empty. I saw people in confusion, on the verge of insanity: unattractively dressed men and women with eyes full of sorrow and desperation. They looked like shadows … Nothing similar had occurred since World War II, when the Nazis blockaded the city.

A crowd of people flowing near the subway station formed a sort of human sea, providing me with a feeling of non-reality, a phantasmagoria. These people resembled shadows from the underworld, a world visited by Aeneas, Virgil’s character. My impressions as well as my emotional state were enormously profound and long lasting. I felt an intense urge to articulate this suffering and despair, to visualize the “peopleghosts,” to awaken empathy and love for my native city’s inhabitants, people who have been constantly victimized and ruined during the course of the twentieth century.

My impressions were enhanced by music of Shostakovich, certain phrases from his Second Cello Concerto and his 13th Symphony especially resonated with the atmosphere of the city.

Alexey Titarenko‘s St. Petersburg-serie udstilles i øjeblikket på Nailya Alexander Gallery i New York. Serien består af 4 sekvenser med titlerne The City of Shadows, The Anonymous, The Light of Saint Petersburg og Unfinished time.

Titarenko blev født i St. Petersburg (daværende Leningrad) i 1962, og byen spiller hovedrollen i hans billeder, eller mere præcist; byens sjæl og dermed også Ruslands sjæl.

Han har gennem de senere år vundet stigende anerkendelse i Europa og USA for sine dystre og poetiske billeder, taget med en langsom lukketid, som bl.a. leder tankerne hen på Fjodor Dostojevskijs protagonist Raskolnikov i Forbrydelse og Straf.

Læs mere om udstillingen i galleriets pressemeddelelse og se flere billeder her. Ovennævnte citat af Titarenko er hentet fra et lille essay om de 4 sekvenser på galleriets hjemmeside.

Dette er det andet indlæg af (foreløbig) to, om fotografer med forankring i det kommunistiske Østeuropa.