Fotografisk Skoles Blog

Portrætfotografi med kamra-e-faoree i Aghanistan

Posted in De gode, gamle dage, Land / Øvrige Asien, Teknik, Video by fotografiskskole on 9. februar 2012

ANY CHARACTER HERE

I Afghanistan har det i mange år – sandsynligvis siden 30’erne eller 40’erne – været populært at bruge et slags kasse-kamera til at betjene kunder med et behov for at få taget portrætfotografier. Kameraerne, som på afghansk bliver kaldt kamra-e-faoree, bliver betjent på gaden og fungerer både som kamera og som mørkekammer.

Som det kan ses i et par videoer herunder, er kameraet en ganske sindrig konstruktion, som vidner om snilde og opfindsomhed, når det gælder om at overvinde de praktiske problemer, der opstår, hvis man ikke har et studio eller et lokale til sin rådighed men må udøve sit erhverv direkte fra gaden.

Efterhånden er denne praksis dog ved at uddø, og det kan man sådan set godt forstå; selv i et mindre udviklet land som Afghanistan vinder mere moderne teknikker sikkert frem. I sommeren 2011 skulle der kun være 2 fastarbejdende kamra-e-faoree-fotografer tilbage i Kabul.

Disse oplysninger har vi hentet hos Afghan Box Camera, hvor du også kan finde en masse anden interessant information om denne specielle fotografiske fremgangsmåde.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

De to herrer, som står bag Afghan Box Camera (Lukas Birk og Sean Foley), forsøger iøvrigt på fundraiser-siden Kickstarter at rejse penge til at omsætte deres kamera-udforskninger i en bogudgivelse. På deres Kickstarter-side, som det også anbefales at besøge, kan du læse om projektet og se yderligere en video.

Kald bare forfatteren til dette indlæg for en nostalgiker, men han berøres altså af den improviserede (og selvfølgelig nu bagudskuende) opfindertrang, som videreføres af portrætfotograferne i denne snart uddøde diciplin …. og så tænker han også på, om ikke han faktisk har oplevet en portrætfotograf arbejde på samme måde i Havana, Cuba? …. Har andre af vore læsere mon set fotografer betjene sådan et kamera?

Iøvrigt: Da Taleban sad ved magten i Afghanistan, forbød de afbildning af ansigter, hvilket naturligvis skabte problemer for portrætfotograferne. Vi har i et tidligere blogindlæg om Thomas Dworzaks Taliban-bog været inde på dette tema, ligesom vi har haft et indlæg om Simon Norfolks store krigsprojekt fra Afghanistan. En tilfældighed? Eller måske en ikke-erkendt interesse for det afghanske herfra?

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Og her er de så; beviserne på at den moderne afghanske portrætfotograf følger med tiden og benytter sig sig af digitale processer – omend Photoshop-troldmanden i den sidste video stadig benytter sig af mere traditionelle opbevarings- og arkiveringsprincipper (som i hvert fald denne skribent kan nikke genkendende til):

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: