Fotografisk Skoles Blog

Endnu et par bogpræsentationer fra Japan Exposures

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Japan, Video by fotografiskskole on 29. november 2010

For en måneds tid siden havde vi et indlæg om Daido Moriyama, hvor vi bl.a. viste en video fra Japan Exposures med Moriyamas Magazine Work.

Japan Exposures har endnu et par videoer med japanske fotobogspræsentatioer liggende på deres Vimeo-side, og vi vil gerne lige vise et par af videoerne, for vi kan godt lide Kurt Easterwoods behagelige indføring og indsigtsfulde kommentarer …. og så kunne vi også godt tænke os bøgerne, men selv om nogle af dem kan købes fra Japan Exposures, har vi stor respekt for de told- og momsgebyrer, som sikkert tillægges ved køb fra Japan. I Europa er det desværre svært at finde japanske fotobøger, selv om det naturligvis er muligt at købe enkelte her og der. Det er en skam for for der eksisterer en lang og stolt tradition for disse bøger i Japan, som der burde være et marked for også på disse breddegrader.

Hiromi Tsuchida og Issei Suda:

Hirokazu Ishida, Akiyoshi Taniguchi, Daido Moriyama og Alao Yokogi:

Shomei Tomatsu: Nagazaki udstillingskatalog (ukommenteret):

Og så snupper vi lige videoen med Daido Moriyama en gang til:

Francesca Woodman

Posted in Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 28. november 2010

Jyllandsposten har i dag en artikel om den amerikanske fotograf Francesca Woodman, som desværre begik selvmord i 1981 i en alder af kun 22 år. Inden da havde hun som fotograf meget aktivt udfoldet sine personlige visioner i frembringelsen af et samlet værk, der er meget imponerende, hendes unge alder taget i betragtning.

Ifølge denne artikel i Utata – Sunday Saloon efterlod hun et arkiv på mere end 10.000 negativer, som opbevares hos hendes forældre – heraf har mindre end 150 billeder været publiceret eller udstillet offentligt. Chris Townsend skriver i introduktionen bogen Francesca Woodman. London: Phaidon. ISBN 978-0-7148-4430-5 mere præcist, at det drejer sig om ca. 120 publicerede eller offentligjorte billeder ud af ca. 800 billeder, som Francesca Woodman igennem årerne fremkaldte.

I dag er hendes billeder mere berømmede, udstillede og diskuteret, end da hun endnu var i live (hvilket ikke siger meget i sig selv, eftersom hun ikke var i nærheden af nogen anerkendelse før sin død), ligesom der de senere år er udgivet adskillige bøger med hendes fotografier.

Som det kan læses (og ses i form af traileren nederst i indlæget) i JP’s artikel har instruktøren C. Scott Willis lavet en dokumentar – “The Woodmans” – om hende og hendes kunstner-familie. Den havde premiere på dette års Tribeca Filmfestival i New York. Filmen rummer blandt andet en af de få videoer, hun nåede at lave.

Vi kan (“naturligvis”, var vi lige ved at skrive) også tilbyde en artikel om hende fra American Suburb X.

Lise Sarfati – The New Life og Austin, Texas

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Frankrig, Video by fotografiskskole on 27. november 2010

Magnum-fotograf Lise Safati er bedst kendt for sine serier af teenagere, især kvinder, der forsøger at finde ud af, hvem de er, hvad de skal lave og hvor de skal hen. De (for)klæder sig i opsigtsvækkende tøj, de gemmer sig bag overdreven makeup, de sidder på deres værelser. Uanset om de ryger, drikker kaffe eller hænger ud, er de inaktive. Måske venter de. På at noget underholdende eller interessant skal ske.

Kunsthallen Nikolaj skriver bl.a. i forbindelse med en udstilling af hendes The New Life-serie:

I 2003 rejste Lise Sarfati gennem USA og fotograferede unge mennesker i deres egne hverdagsomgivelser og -situationer. På én og samme tid viser hun os de amerikanske teenagere som individer og som bærere af universelle sindstilstande. Med stor følsomhed over for de portrætterede skildrer hun den komplekse og skrøbelige teenage-identitet. Tiden, hvor følelsen af at være både emotionelt og fysisk malplaceret, er fremherskende, og hvor disse følelser forstærkes og leves med et intenst nærvær.

Twin Palms skriver om The New Life:

Though undeniably photodocumentary in nature, Sarfati’s work is defined through an opposition to the editorial urge to fix narratives to her subjects. Her images create a loose, layered and intensely rich visual project that allows us, the viewers, to consider the complexities of any place or time, triggering emotions and thoughts that move well beyond the ostensible subjects of her photographs. Sarfati’s importance in today’s debates about the role and visual languages of socially engaged photography also rests in her resistance to fully objectify the subjects that compel her to make imagery. . . .

Her choice to record young people in Texas, Georgia, North Carolina, Oregon and California, on the cusp of adult responsibility, could be construed as the latest addition to contemporary photography’s familiar interest with this highly photogenic stage of human life. . . .

The American Series represents one of those rare experiences for photographers that is impossible to simulate or confidently repeat, where the photographs almost – just – happened. Sarfati did not overly choreograph her young subjects and, instead, was carried by her own adage that by creating, she was exploring and understanding them. While her presence acted upon these young people, she also created the psychological space for them, in turn, to act upon her and to act up – or down – for the camera.

This perhaps accounts for Sarfati’s success in re-presenting American young people as, simply, individually and universally the carriers of states of minds. Her acute compositional sense combined with an instinctive feel for colour, texture and contrast creates a physical and psychological space which is both engaging and, ultimately, elusive.

Billederne ovenover er netop fra The New Life. Og nu til Austin, Texas:

Magnum Photos skriver om Austin, Texas:

Every issue of the Fashion Magazine is entirely produced by a single photographer, including fashion series and advertisements. In this new issue, Lise Sarfati returned to Austin, Texas, to photograph in their natural context the young women she had worked with on her earlier projects, in particular ‘The New Life’, in 2003. The girls have changed, they are a little older, and some about to emerge from adolescence.

In ‘Austin, Texas – Fashion Magazine’, Lise Sarfati explores territories of childhood, adolescence and adult womanhood, and seeks to record possible becomings. Explorations of identity that are encouraged by the clothing, which is both incidental and essential: on the one hand, the clothes seem to have been chosen for each model, on the other, they are secondary to the staging of the photo and the role played by the girls.

Sheathed in new clothes, the girls are no longer completely themselves; they’ve not just slipped into a different outfit, but a different skin.

Her er et interview med Sarfati i American Suburb X, som også har en artikel med en analyse af billedet Molly #03, 2008 fra serien Austin, Texas. Og så har ASX  såmænd endnu en artikel om hende, værsgo.

Tjek også på hendes hjemmeside de andre serier Immaculate; She; Rough, Cold and Close og Litva, der berører tilsvarende temaer.

I videoen fortæller Lise Sarfati om de to ovennævnte serier, mens to YouTube-videoer her og her viser billeder fra serierne (de kan desværre ikke vises direkte på bloggen):

 

 

Tracy Moffat – First Jobs

Posted in Fotografer, Land / Australien, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 24. november 2010

First Jobs, Fruit Market, 1975


First Jobs, Housekeeper, 1975


First Jobs, Store Clerk, 1975


First Jobs, Corner Store, 1977


First Jobs, Receptionist, 1977


First Jobs, Meat Packing, 1978


First Jobs, Pineapple Cannery, 1978


First Jobs, Parking Cars, 1981


First Jobs, Canteen, 1984


Artblart skriver bl.a. om Tracy Moffats serie First Jobs, i forbindelse med en udstilling i Melbourne :

Images of the artist are inserted into found photographs which are then ‘hand coloured’ (like old postcards) in Photoshop. Moffatt’s series conceptualises the early jobs that she had to do to survive – investigating the banality of the jobs, the value of friendships that were formed coupled with an implicit understanding of the dictum ‘work is life’.

mens Moffat ifølge en pressemeddelelse fra Roslyn Oxley9 Gallery har følgende at sige om serien:

Over the years my friends and I joke about our dreadful past jobs. Jobs we worked as teenagers and young students. Awful jobs that we would rather forget about such as cleaning out the local cinema after a screening of The Exorcist in 1974.

When I was a kid I always had jobs and I always made my own money whether it was receiving a dollar for pulling up the weeds in the yard or baby sitting for neighbours or working at the local green grocers. The thing about making a bit of your own cash was that you could buy your own clothes and not have to wear the clothes that your mother picked out.

In 1978 at seventeen I worked in factories peeling pineapples. I also packed meat and shelled prawns. Such back breaking labour was exhausting but the money was good.  After one year I saved enough money to travel to Europe and backpacked around for nine months. Then in 1980 I went to art school in Brisbane but continued part-time work as a waitress to pay for art materials.

After art school I was desperate for money to pay the rent and I worked many jobs. Some were: scrubbing floors in a women’s refuge, washing dishes in a canteen and parking cars in a car park beneath a restaurant called Dirty Dicks (I had no driver’s licence, but the patrons were always drunk and didn’t care.)

I am resentful and appalled at the work I had to do to survive. I hold a grudge towards rich kids who never had to slave like I did. Secretly though I’m proud of myself. When I think of those early years I realize that I was learning to be tough and work whether I liked it or not. I put my head down and was forced to be productive. I was learning how to get on with other people and learning to handle a boss. These days I do nothing but make art and have exhibitions. Being an artist feels like being on a permanent but jittery holiday in comparison to those early working days. Now I sleep in until 9.30am and press the ‘ignore’ button on my phone if I don’t feel like talking to anyone. But, as Bette Davis put it, it is ‘The Lonely Life’. You have come up with the ideas and make them happen. No-one else is going to do it for you.

But I remember the good things about the factory floor. Walking into work everyday and saying hi to people you knew, there was a camaraderie. The work was mindless but it didn’t mean that your mind couldn’t go places. Then there was knock-off time. The bell would ring and you would be out the door with a wad of cash in your hand and not a care in the world.

In being a full-time artist there never is any knock-off time. There’s always a nagging, miserable voice of ideas in your head and you MUST get up off the sofa and produce work. The bell never rings and you never know where your next buck is coming from. Your mind is constantly wound up. You’re never really physically tired not like when you had a real honest job. But would I go back to working in a factory just to get good a night’s sleep? Ha, um, no.

Tracey Moffat er en af de mest betydningsfulde australske kunstnere indenfor de sidste 20 år. Hun har hovedsageligt beskæftiget sig med fotografi og video, og hvis du er nysgerrig, kan du  se flere af hendes arbejder hos Roslyn Oxley9 Gallery.

Herunder en af hendes kortfilm (i 2 afsnit) samt et interview, hvor hun bl.a. taler om feministisk kunst og rascisme (hun er selv af aboriginsk afstamning).

Kortfilmen kan også ses på UbuWeb.

Besøg Google Street View med Jon Rafman og Michael Wolf …. og aflæg også et besøg hos Mashed Potatoes

Posted in Land / Canada, Land / Danmark, Land / Tyskland, Teknik, Uncategorized, Video by fotografiskskole on 20. november 2010

Her er en god ide, hvis du keder dig lidt foran computerskærmen: Tag på opdagelse med Google Street View og led efter nogle af de mærkelige, sjove, skræmmende, bizare optrin, som Google-kameraerne har filmet på deres vej gennem verdens gader og veje.

Det har bl.a.  Jon Rafman og Michael Wolf gjort og deres søgning har resulteret i billederne, som du kan ser her (Jon Rafman) og i Michael Wolfs A Series of Unfortunate Events og Street View Manhattan og Paris Street View.

Fra Jon Rafmans serie:


Fra Michael Wolfs serier:

Vi har set flere henvisninger til Jon Rafmans billeder det seneste års tid, senest fra Mashed Potatoes og Bint Photobooks On Internet.

Mashed Potatoes er iøvrigt en dansk blog, skrevet af af Mads-Peter Eusebius Jakobsen, der især vægter den tekniske side af fotografiet med bl.a. glimrende Photoshop- og Lightroom-tutorials på dansk, men som også kommer omkring andre aspekter af den fotografiske verden …. bl.a. har han skrevet pænt om vores blog – og tak for det ;-).

Vi vil gerne returnere de pæne ord og kraftigt anbefale et kig forbi Mashed Potatoes til lidt dansk fotoblogging og dansk undervisning i den tekniske afdeling af fotoverden. Recommended! … som man siger på engelsk.

Iøvrigt: Det var Michael Wolf vi mødte hos 25Books, da vi var på studietur til Berlin for et år siden. Han var så flink af signere eksemplarer af sin bog Hong Kong Inside Outside til flere af vores elever. Wolfs A Series of Unfortunate Events er iøvrigt udgivet i bogformat af Hannes Wanderer fra 25Books, men bogen er næsten udsolgt, så du skal være hurtig, hvis du er interesseret!

Here is London! – Verdens Største Fotografi

Posted in Teknik, Uncategorized by fotografiskskole on 20. november 2010

Jeffrey Martins har skabt verdens største 360 graders foto, som er syet sammen af intet mindre end 7.886 billeder.

Ifølge fotografen er der tale om et 80 gigapixel panoramabillede, som ville måle 35 gange 17 meter, hvis det skulle printes ud.

Du kan se og navigere i fotografiet her.

Historien har vi fra Politiken.

Maja Ingerslev Udstiller På Galleri Image – Fernisering På Fredag!

Posted in Århus, Begivenheder, Elever, Fotografer, Land / Danmark, Skolen, Udstillinger by fotografiskskole on 17. november 2010

Fra på fredag den 19. november – 19. december 2010 er kunstner – og tidligere elev på skolen 🙂 – Maja Ingerslev udstillingsaktuel på Galleri Image med  “Tiden Må Vente“; en billedserie, som i pressemeddelelsen beskrives således:

Hvor findes det øjeblik hvor tiden venter?

På skarpe kanter og forrevne klipper fanger et vindpust vækster af smukke papirklip, der gror og pibler frem i naturen. I sin installation af fotografier og video viser Maja Ingerslev mødet mellem en reel og en imaginær virkelighed igennem skrøbelige papirformationer indlejret i landskaber, hvis grove overflader og barske omgivelser står i skarp kontrast til papirets hvidhed. Ved at inkorporere de sarte papirsilhouetter af snefnug, nerieblomster, rødder og fjer i de rå egne udpeger papiret ikke blot sin egen, men også naturens finhed. Billederne er skabt i Danmark, Italien og Island, og det er naturens processer i disse lande, der i fotografierne og i videoen mødes med en udklippet virkelighed.

I papiret gemmer der sig en fortælling, der som en næsten usynlig indvandring af vegetation, spredes og giver sig til at gro på tværs af landegrænser, som vandets vej i sne og planter. Papirklippene er som rumlige forestillinger og tegninger, der gror sig ind i de virkelige landskaber. På én gang i en skabende og skrøbelig verden, der enten må bryde sammen eller bygges op.

Således skaber kunstneren fokus på universer af sensibilitet – for at gøre opmærksom på hvordan vi opfatter og interagerer med naturen i det store som i det små. I værkerne eksisterer skabelsen både i den sete og i den forestillede virkelighed: Med betragterens blik forstørres omgivelserne, når vi tænker billedet videre ind i den udklippede, papirtynde verden. Papirudklippene placerer sig således på en sær måde imellem alt det, der er, og det, som ikke findes. I spektret mellem virkeligt og uvirkeligt foregår en vekselvirkning, der skaber en væren nu og her: Det uvirkelige kan vise, at virkeligheden findes og omvendt. Det imaginære møder realiteten i en skøn forening af forgrenet papir og blomstrende hvidhed.

I “Tiden må vente” møder de to verdener hinanden i et landskab, som ligger uden for klokkens tid og rummer elementer fra eventyret som en pause, en søvn før eller efter forvandlingen. Et sted mellem begyndelse og slutning ligger en forandring.

Maja Ingerslev (f. 1972) bor nær Århus, hvor hun blev uddannet i 2002 fra Det Jyske Kunstakademi. Hun arbejder indenfor fotografi, tegning, video, animation og installation og bruger ofte menneskets forhold til natur og virkelighed som udgangspunkt for sin kunst. Hun har udstillet i Danmark og udlandet. Med “Tiden må vente” vises en installation lavet specielt til Galleri Image. www.majaingerslev.com

I forbindelse med udstillingen udgives et katalog med tekst af Lise Sinnbeck.

Velkommen til fernisering fredag d.19. november kl. 16-18

Lørdag d. 20. november inviterer Galleri Image på artist talk kl. 14.00

Mon ikke vi vil være nogle stykker herfra skolen, der vil kigge forbi Galleri Image på fredag for at kigge på billeder, nyde et glas vin og ønske kunstneren tillykke med udstillingen 😉 !…..

Her er verdens dyreste fotografier

Posted in Begivenheder, De gode, gamle dage, Uncategorized by fotografiskskole on 12. november 2010

Ifølge Wikipedia ser listen over de 12 fotografier, som samlere har betalt mest for, således ud:

1. Andreas Gursky, 99 Cent II Diptychon (2001), $3,346,456, February 2007, Sotheby’s London auction. A second print of 99 Cent II Diptychon sold for $2.48 million in November 2006 at a New York gallery, and a third print sold for $2.25 million at Sotheby’s in May 2006.


2. Edward Steichen, The Pond-Moonlight (1904), $2,928,000, February 2006, Sotheby’s New York auction.

3. Dmitry Medvedev, Kremlin of Tobolsk (2009), $1,750,000, January 2010, Christmas Yarmarka, Saint Petersburg. Se en artikel om handlen hos BBC. Se også vores eget blogindlæg om Medvedev her. Og ja, det er dén Medvedev!


4. Edward Weston, Nude (1925), $1,609,000, April 2008, Sotheby’s New York auction.


5. Alfred Stieglitz, Georgia O’Keeffe (Hands) (1919), $1,470,000, February 2006, Sotheby’s New York auction.


6. Alfred Stieglitz, Georgia O’Keeffe Nude (1919), $1,360,000, February 2006, Sotheby’s New York auction.

7. Richard Prince, Untitled (Cowboy) (1989), $1,248,000, November 2005, Christie’s New York auction.

8. Edward Weston, Nautilus (1927), $1,082,500, April 2010, Sotheby’s New York auction.

9. Joseph-Philibert Girault de Prangey, 113.Athènes, T[emple] de J[upiter] olympien pris de l’est (1842) $922,488, 2003, auction.

10. Gustave Le Gray, The Great Wave, Sete (1857) $838,000, 1999.

11. Eugène Atget, Joueur d’Orgue, (1898-1899), $686,500, April 2010, Christie’s New York auction.

12. Robert Mapplethorpe, Andy Warhol (1987) $643,200, 2006.

Ed Ruscha

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA, Skolen, Video by fotografiskskole on 11. november 2010

Endnu et par billeder fra vores Berlin-tur; denne gang fra Ed Ruscha-udstillingen Apartments, Parking Lots, Palm Trees and others: Films, Photographs and Drawings from 1961 to 1975 hos Sprüth Magers (måske denne skribents bedste udstillingsoplevelse på turen).

Ed Ruscha er mest kendt som Pop Art-maler, men hans fotografier fra 1960erne har spillet en meget stor rolle i defineringen af en nyere og mere radikal tilgang til fotografiet,  bl.a. som inspirationskilde til  New Topographics-fotograferne, som vi tidligere har haft et indlæg med her.

Blandt hans mest kendte fotobøger er Twentysix Gasoline Stations, 1962; Various Small Fires, 1964; Some Los Angeles Apartments, 1965; Every Building on the Sunset Strip, 1966; Thirtyfour Parking Lots, 1967; Nine Swimming Pools and a Broken Glass, 1968.

En artikel om Twentysix Gasoline Stations kan læses hos American Suburb X og endnu en artikel hos artdaily.org.

Vi viser også lige et par af hans ikke-fotografiske værker og smider et par videoer med i puljen:

William Lamson

Posted in Land / USA, Video by fotografiskskole on 7. november 2010

A Line Describing The Sun (Excerpt):

A Line Describing the Sun involved a day long performance in which I followed the path of the sun with a large Fresnel lens mounted on a rolling apparatus. The lens focuses the sun into a 1,600-degree point of light that melts the dry mud, transforming it into a black glassy substance. Over the course of a day, as the sun moves across the sky, a hemispherical arc is imprinted into the lakebed floor.

Her er nogle eksempler på kunstneren William Lamsons små filosofiske, humoristiske, poetiske videoværker. Se flere på hans hjemmeside eller på hans YouTube-kanal.

%d bloggers like this: