Fotografisk Skoles Blog

Andreas Johansson – From where the sun now stands

Posted in Bøger, Land / Sverige, Video by fotografiskskole on 9. maj 2012

ANY CHARACTER HERE

Hører du til de skateboardere, der synes, at der er alt for få Pop Op-bøger til voksne – altså sådanne bøger, hvor foldede, tredimentionelle illustrationer eller figurer rejser sig, når bøgerne åbnes? Hvis ja, så er denne bog af svenske Andreas Johansson helt sikkert noget for dig.

Men hvad har bogen nu med skateboardere at gøre? Jo, som ung udøver af den ædle sport i Växjö var Andreas tiltrukket af  industriområder og øde arealer – steder, man med et fint fransk udtryk kalder for Terrains Vagues  – og i bogen vises netop et sådan Terrain Vague, skildret fra forskellige perspektiver, som skateboardere nok vil kunne nikke genkendende til. Det samme vil strejfere, vagabonder og andre outsidere sikkert kunne gøre. En følelse af flugt og dagdrømmeri hviler over de imaginære miniaturelandskaber, forstærket af af de solbelyste billeder i bogen, som fremhæver alle detaljer, selv om selve lyskilden, solen,  eksisterer uden for bogens verden.

Ifølge Volta NY har Andreas Johansson bl.a. sagt følgende om sit bogprojekt:

I have in recent years been engaged in making hand-made collages. I take photos of areas in my neighborhood that I cut apart and join together again in new constellations. By doing this, I create imaginary places that are both recognizable and completely alien. These new sites are constructions and have no history, while the places where the photographs once were taken have a very important past. For me, deserted places have a great symbolic value. They represent society’s backside, but also freedom beyond control and regulations. As a child, it was the funniest playground imaginable.

Selv om illustrationerne her i indlægget giver et indtryk, bør du nok konsultere videoen herunder for bedst at kunne fornemme bogens kvaliteter. Du kan også læse pressemeddelelser fra Brooklyn Atrist Alliance og Galleri Flach om bogen, som er lavet i 6 eksemplarer i målene 59 x 44 x 88 cm.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
Reklamer

Nils Petter Löfstedt: The Pier og Club 13 (+ Adams & Itso)

Posted in Fotografer, Land / Danmark, Land / Sverige, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 26. november 2011

ANY CHARACTER HERE

“Everything can be changed. Everything can be turned into poetry“.

ANY CHARACTER HERE

Sammen med Erik Vestman fandt Nils Petter Löfstedt et hulelignende rum under en mole i Malmö. De besluttede at lave hulen om til et indbydende rum og brugte 6 måneder i 2009 på byggeprojektet. Arbejdet blev dokumenteret, både fotografisk og på film, og anstrengelserne er resulteret i bogen The Pier med medfølgende dvd fra Pierre von Kleist Editions. En anmeldelse af bogen kan læses hos photo-eye.

Byggeriet er ifølge photo-eye blevet kaldt “sveriges mest hemmelige og på samme tid mest diskuterede street art-projekt”.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Filmen kan ses herunder, og et lille tip til når du skal nyde forestillingen: Tryk “afspil” og ved hjælp af den røde “cc”-knap, som kommer til syne i bunden, kan du vælge danske undertekster. Smart.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Hvis du ikke har fået nok af projektet endnu, så snup lige ekstra-materialet med i form disse 5 små dessert-anretninger:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Vi har også fundet en lille video-bid og nogle billeder fra et andet af Nils Petter Löfstedts projekter, som bærer titlen “Club 13”, angiveligt efter navnet på en tidligere natklub i Malmö. Serien er et resultat af seks års fotograferen i det Malmöske natteliv. Som det kan ses, har Nils Petter bl.a. installeret billeder på byens brosten med en selvudviklet teknik.

Som i projektet “The Pier” tager han altså det offentlige rum i brug til sin kunst, og ifølge udstillingsstedet Makeriet forsøger han da også at fange Malmös kulturelle strømninger, og netop stille spørgsmål ved, hvem der har ret til det offentlige rum.

Pierre von Kleist Editions har iøvrigt også udgivet denne serie i bogform, og bogen er såmænd også anmeldt hos photo-eye.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Skal vi så lige til sidst køre ugebladsstilen og vise en ferniseringsvideo fra Makeriet (som har haft projektet udstillet), fyldt til bristepunktet med hipsters og kunstnerspirrer? Yep, her er den:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Okay, vi burde måske have lavet et selvstændigt indlæg, men vi nøjes med at konstatere, at sådan en eventyrlysten skabertrang som hos Löfstedt og Vestman ikke er forbeholdt vore svenske naboer. Bygningen af hemmelige rum forekommer skam også i Danmark, hvor f.eks. det dansk/svenske kunstnerpar Adams & Itso byggede en hemmelig “etværelseslejlighed” under Hovedbanegåreden i København. Da lejligheden i 2007 blev opdaget (vistnok 4 år efter at de havde bygget den), skabte det stor mediebevågenhed, som det kan ses af videoerne herunder. Vi har også en artikel fra Information:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Anders Petersen

Posted in Fotografer, Land / Sverige, Video by fotografiskskole on 23. oktober 2010

Her er et par videoer med Anders Petersen, bl. a. en workshop i 2 dele, hvor han giver gode råd til håbefulde fotografspirrer. Anders Petersens mest kendte projekt er Café Lehmitz (1967-70 – udgivet som bog i 1978 og genudgivet flere gange siden), som følger livet og stamgæsterne i en lille havneknejpe nær Hamburgs Reeperbahn-distrikt.

Hans stil dengang var inspireret af studier hos legendariske Christer Strömholm. I de senere år har han bevæget sig væk fra den klassiske dokumentarisme mod en mere mørk og rå sort/hvid stil med stærke understrømme af personlig erkendelse/oplevelse – sikkert inspireret af japansk fotografi, især af Daido Moriyama.

Af andre fotografer, som har hentet inspiration fra samme kilder kan nævnes Antoine d’Agata, Michael Ackerman, Morten Andersen og danske Jacob Aue Sobol.

Bonus feature: et interview med Anders i Vice Magazine.

 

 

%d bloggers like this: