Fotografisk Skoles Blog

Jeff Wall – The Destroyed Room m.v.

Posted in Fotografer, Land / Canada, Video by fotografiskskole on 28. april 2010

Eugène Delacroix malede i 1827 Death of Sardanapalus (som iøvrigt hænger på Musée du Louvre i Paris). Maleriet er baseret på legenden om den sidste Assyriske konge, Sardanapalus, som efter erkendelsen af militært nederlag og sin kommende død beslutter, at ingen af hans ejendele skal overleve ham, hvorfor han på sit dødsleje beordrer bl.a. sine heste, slaver og hustruer myrdet for sine øjne. Delacroix’s billede emmer af manisk og ukontrolleret vold og kaos, og de mange komplekse elementer vælter nærmest ned over billedets overflade.

I Jeff Wall’s billede fra 1978, The Destroyed Room, tager han udgangspunkt i Delacroix’s maleri, men Wall placerer volden og kaoset i mere hjemmelige og nutidige omgivelser. Som i maleriet dominerer de røde farver, men Wall’s billede viser tilsyneladende snarere eftervirkningerne efter voldelige begivenheder (mellem to personer?) – en slags crime scene, der balancerer mellem kaotisk energi og fotografisk ro. Wall gør ikke noget for at skjule, at hele scenen er en konstruktion, opbygget i et studie.

Jeff Wall: The Destroyed Room

Eugene Delacroix: Death of Sardanapalus

Jeff Wall er en af de mest anerkendte, nutidige kunstnerer, der arbejder med fotografi, og han er kendt for at montere sine enorme billeder i lyskasser, inspireret af reklamestandere. Wall iscenesætter ofte sine billeder med reference til historiske malerier, filosofiske problematikker og personlige erindringer. Herunder et andet kendt eksempel på Walls brug af historiske forlæg:

Jeff Wall: A Sudden Gust of Wind

Katsushika Hokusai : A Sudden Gust of Wind

Nedenunder et eksempel på Walls brug af personlig erindring; hvad der umiddelbart ser ud som en tilfældig rascistisk gestus på en anonym gade, fanget af en dygtig fotograf, som var så “heldig” at befinde sig på rette sted på rette tid, er i virkeligheden et omhyggeligt iscenesat optrin, arrangeret af Jeff Wall udfra hans personlige erindring om en tilsvarende episode.


Jeff Wall: Mimic

Her er et interaktivt afsnit om Jeff Wall hos MOMA, New York, og herunder to videoer om ham:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: