Fotografisk Skoles Blog

Leaving Home, Coming Home – Den fortsatte historie om Robert Frank

Posted in Begivenheder, De gode, gamle dage, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 18. april 2013

robertfrank09

ANY CHARACTER HERE

Husker du, at vi for nogle måneder siden havde et indlæg om bl.a. Robert Franks bog “The Americans“? Hvis du har brug for at genopfriske hukommelsen, kan du finde indlæget her.

Vi vil gerne lige fortsætte lidt med hr. Frank og anbefale 2 fine portrætfilm om ham; den ene film, “Leaving Home, Coming Home: A Portrait of Robert Frank, blev produceret til BBC i 2005 i anledning af en stor retrospektiv udstilling med ham på Tate Modern i London, mens den anden, “Fire in the East: A Portrait of Robert Frank“, er af lidt ældre dato – 1986 for at være præcis:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Hans bog “The Americans” blev, som vi skrev om i føromtalte indlæg, stærkt kritiseret efter den amerikanske udgivelse i 1959. I årene efter tog fotografer og kritikere dog i større og større grad “The Americans” til sig, og bogens indflydelse voksede. På dette tidspunkt havde Robert Frank imidlertid forladt fotografiet til fordel for filmmediet. Han følte ikke længere, at han kunne bruge fotografiet til at fortælle sine historier. Han opfattede i stigende grad, at det enkelte billede ikke besad egenskaber, som kunne gøre det troværdigt som sandhedsvidne, heller ikke på det personlige plan. Han så flere muligheder i filmmediet, og de næste mange år helligede han sig den eksperimentende film.

Hans tilbagekomst til fotografiet blev motiveret af udgivelsen af bogen “The Lines of My Hand” fra 1972; et retrospektivt blik på Robert Franks fotografiske karriere, som blev til på opfordring af de to japanere Kazuhiko Motomura og Toshio Hataya. Inspireret af projektet og fordi han gerne ville bidrage med nogle mere aktuelle værker til bogen, skabte han nye collager af fotografier, hvorpå han skrev tekst og malede. Han opgav med andre ord “det rene fotografi” og søgte i stedet efter det uperfekte og fragmentariske udtryk.

Igennem mange år har han bl.a. benyttet sig af Polaroids sort/hvide “peel-apart“-film, som både producerede et positivt print og et negativ, som kunne anvendes i mørkekammeret. De særlige kanter og de unikke “fejl”, som negativerne frembragte, ofte suppleret med ord og kommentarer indriset i negativet, er blevet et af Robert Franks kendetegn.

Disse senere billeder forholder sig i højere grad (end “The Americans“) til en privat sfære og er skabt som en reaktion på indre erkendelser og levet liv. Og Robert Franks personlige liv har i høj grad haft potentiale til kunstneriske reflektioner: Opvokset som jøde i Europa i tiden omkring Den 2. Verdenskrig; “flugt” fra det udpinte og sønderbombede kontinent efter krigen i jagt på en ny tilværelse; nyt liv i New York; venskaber med beatgenrationsforfatterne  og nogle af periodens betydelige abstrakte ekspressionistiske malere; hustru og to børn – Andrea og Pablo; skilsmisse og nyt parforhold med June og ny tilværelse i det øde Nova Scotia i Canada; datteren Andrea dræbt i et flystyrt i 1974, sønnen Pablo diagnosticeret med skizofreni, som resulterede i selvmord i 1994.

ANY CHARACTER HERE

robertfrank03

robertfrank08

robertfrank02

Selv om dette indlæg handler om Robert Franks sene fotografiske værker, vil vi alligevel gerne som en lille bonus tilbyde hans nok mest kontroversielle film, nemlig dokumentartfilmen “Cocksucker Blues” om Rolling Stones nordamerikanske koncert-turné i 1972.

Robert Frank og hans filmhold fik ubegrænset adgang til bandet under turnéen, både foran og bag scenen, og Rolling Stones skulle efter sigende have håbet på, at filmen ville blive et ærligt, behind-the-scenes-portræt af et stort bands turnéliv.

Det blev det også, og mere til. Efter at have set “Cocksucker Blues” besluttede bandet, at det var for hård kost for omverden, og at ingen andre måtte se filmen, som dokumenterede en verden af misbrug, udskejelser, hedonisme og kedsomhed – et dystert, desperat og ikke særlig glamourøst bandportræt, som ikke var egnet for fansene.

Ved en retskendelse i 1977 fik Robert Frank lov til at vise filmene 4 gange om året ved særlige lejligheder – forudsat at han selv var til stede ved forevisningerne. Fordi så få derfor havde mulighed for at se filmen, opnåede den op igennem årene mytestatus, men nu findes den altså på nettet i en bootleg-udgave, som kan ses herunder.

Ifølge denne artikel i Rolling Stones (altså magasinet) for bare et halvt års tid siden, ser det nu ud til, at Rolling Stones (altså bandet) er blødt lidt op i forhold til at anerkende filmen, og man må nok også konkludere, at det, som i starten af 70’erne var hård kost for fansene, i dag er set værre endnu i reality shows og andre udskejelser overalt i medierne.

Vi har som medieforbrugere simpelthen mistet en uskyld i forhold til dengang da far (og undertegnede) var dreng, og Robert Franks film fremstår da heller ikke som et tidløst mesterværk, men snarere som et interessant indblik i tiden, kulturen og musikken efter ungdomsoprøret – og så er det naturligvis essentielt stof for Robert Frank-fans (som undertegnede)!

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

robertfrank06

robertfrank07

robertfrank01

robertfrank10

Studio, Mabou 2002 by Robert Frank born 1924

robertfrank05

ANY CHARACTER HERE

Exile on Main Street

Det sidste billede er af den nyudgivne luksusudgave af Rolling Stones-albummet “Excile on Main Street” fra 1972. Det var dette album, som bandet turnerede med i “Cocksucker Blues”, og det var Robert Frank, som havde stået for collagerne på omslaget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: