Fotografisk Skoles Blog

Gail Albert Halaban: Out My Window

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 11. februar 2013

Out My Window, Upper West Side, View from Lincoln Towers, Family

ANY CHARACTER HERE

Voyeurisme og overvågning er temaer, som har optaget fotografer siden mediets barndom, og det er for en skole som vores også et oplagt område at udforske.

Amerikanske Gail Albert Halaban, som – surprise, surprise! – er bosat i New York, giver med sin voyeuristiske serie Out My Window et nutidigt bud på en fortolkning af menneskelige vilkår i dag – og især selvfølgelig i en storby som New York: ensomhed, isolation, længsel, kedsomhed (selv om Gail i den første af videoerne herunder selv mener, at man aldrig kan være ensom i New York, for alt man behøver er at kigge ud af vinduet, og så vil man se andre menneske hele tiden!).

Ken Johnson lægger i en anmeldelse af serien i New York Times også vægt på det store rum; fordi personerne er så små i forhold til omgivelserne er der en fornemmelse af social mangfoldighed: så mange bygninger, så mange mennesker, så mange historier i den store by.

Gails billeder af folk i deres lejligheder, alene eller sommetider sammen med andre, er taget fra vinduet i bygninger overfor. Hun har søgt om tilladelse til at fotografere sine modeller, og hun kontrollerer lyslægningen i lejlighederne, så hendes fotografier bliver iscenesatte fortællinger

Det er oplagt at referere til filminstruktøren Alfred Hitchcock (f.eks. Rear Window, dansk: Skjulte Øjne, fra 1954) og Edward Hopper (som hun dog insisterer på ikke har været en direkte inspiration til netop dette projekt – men han er godt nok oplagt et nævne; tjek evt. dette blogindlæg om ham, som vi tidligere har bragt. I sit nylige projekt Hopper Redux går hun da også helt eksplicit i dialog med Hoppers malerier fra Gloucester i Massachusetts).

Men det ligger også nært for at sammenligne hende med nutidige fotografer som Gregory Crewdson og Philip-Lorca diCorcia, som også ofte berører temaer som ensomhed og isolation i den moderne verden, og som også benytter sig af en iscenesat og kontrolleret reklameæstetisk kølighed i deres serier.

Out My Window er for nylig udkommet i bogform, udgivet af PowerHouse Books.

ANY CHARACTER HERE

gail-albert-halaban-7

ANY CHARACTER HERE

GailAlbertHalaban_OutMyWindow2

ANY CHARACTER HERE

Gail-Albert-Halaban2

ANY CHARACTER HERE

Gail-Albert-Halaban-5

ANY CHARACTER HERE

Gail-Albert-Halaban-6

ANY CHARACTER HERE

Gail-Albert-Halaban-2

ANY CHARACTER HERE

Gail-Albert-Halaban-1

ANY CHARACTER HERE

Gail-Albert-Halaban-4

ANY CHARACTER HERE

Gail-Albert-Halaban-10

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Skriv en kommentar