Fotografisk Skoles Blog

Martin Usborne søger penge til bogen “Dogs in Cars”

Posted in Bøger, Fotografer, Land / England, Video by fotografiskskole on 5. juni 2012

ANY CHARACTER HERE

Ka’ du lide hunde? – Sandsynligvis, for det kan mange af vores læsere!

Ka’ du lide fotobøger? – Måske, for det er der også en del af vores læsere, der kan!

Har du en 500-lap til overs, som du endnu ikke ved, hvad du skal bruge til? – Okay, nu bli’r det sværere!

Men hvis du kan sige ja til det hele, har vi ugens tilbud til dig:

Støt Martin Usbornes Kickstarter-kampagne, som går ud på at skaffe midler til udgivelse af bogen “Dogs in Cars”. Martin er sådan set allerede i mål med sin kampagne; han skulle skaffe 15.000 dollars inden på søndag, og han har allerede samlet over 23.000 dollars, så det er jo fint.

Nu har han imidlertid udlovet en ekstra gave til dem, der støtter med mindst 70 dollars (plus fragt), såfremt altså at det totale beløb kommer til at overstige 25.000 dollars inden på søndag. Ekstragaven – som kommer oveni de andre goder, man får – er et 30×20 cm print af Hector, the Weimaraner, som jo er svært at stå for, som den sidder dér i bilen:

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Hvad var det ellers, du fik for dine 70 dollars (plus fragt)? Jo, en signeret førsteudgave af bogen (udgivet hos det fine Kehrer Verlag) med dit navn printet bagerst i bogen som tak plus 4 litografisk printede postkort. Tjek selv hos Kickstarter. De ekstra penge vil blive brugt til at skabe en endnu mere eksklusiv bog til glæde for velgørerne.

Så fik vi da vist gjort reklame for Martins bogkampagne – og samtidig gjort opmærksom på, at Kickstarter måske er et godt sted at starte, hvis du mangler financiering til f.eks. en bogudgivelse eller lignende.

Hvis ikke ovennævnte har din interesse, skulle du alligevel tjekke især den nederste video, som er ganske super: Martin tager os med bag ved kameraet og viser og fortæller, hvordan han har forberedt og fotograferet et af billederne.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: