Fotografisk Skoles Blog

Hurra for Danmark! – Uddeling af fotojournalistiske priser

Posted in Begivenheder, Fotografer, Land / Danmark by fotografiskskole on 17. februar 2012

Årets pressefoto, taget af Samuel Aranda. En kvinde holder en såret mand i en moske i Sanaa, Yemen, under de blodige demonstrationer mod præsident Ali Abdullah Saleh.

ANY CHARACTER HERE

Året 2012 er ingen undtagelse, når det gælder uddelingen af fotojournalistiske priser. For en uges tid siden løftede World Press Photo endnu engang sløret for vinderne af årets pressefotos.

JyllandsPosten fokuserer naturligt nok mest på deres egen fotograf Jan Dagø‘s tredieplads i kategorien People in the News, stories – hans billedserie kan ses her.

Politiken har, lige så selvfølgeligt, svært ved at få armene ned i begejstringen over, at deres praktikant Lærke Posselt snuppede førsteprisen i kategorien 1st Prize Portraits Singles category of the 2012 World Press Photo, eller på mere mundret dansk, kategorien bedste enkeltstående portræt.

Berlingske og  Information har ikke haft så meget i klemme i år, så de holder begge en mere saglig og afdæmpet tone i deres rapport – dog har Jens Christoffersen i sin artikel i Information tilladt sig at fremhæve og linke til sine to personlige favoritserier (Alexander Gronsky‘s serie Pastoral og Simon Norfolk‘s serie Burke + Norfolk – fine valg synes denne skribent!).

Han linker også til et par kritiske kommentarer fra Jörg Colberg og Jim Johnson. Det er bestemt også interessant læsning.

Men hyldesten af fotojournalisterne slutter ikke her. Ugen har såmænd budt på endnu en kåring, nemlig den anerkendte Pictures of the Year International, som for 69. gang konkurrerede om årets pressefotos.

Og hvem løb med førsteprisen for bedste portrætfoto? Ingen andre end Lærke Posselt såmænd – for det samme billede, som hun vandt med hos World Press Photo! Hun skal snart ha’ udvidet kaminhylden.

Her kunne Berlingske til gengæld også triumfere, idet deres fotograf Mads Nissen fik tildelt andenpladsen i kategorien News Picture Stories/Newspaper for en billedserie om Libyen (se billeder her). Det samme fik bladets praktikant Morten Germund i kategorien Photographer of the Year – Newspaper (billeder her). Trediepladsen i denne kategori gik iøvrigt til Politikens Jacob Ehrbahn (billeder her).

Så er der vist ikke blevet uddelt flere priser i den forløbne uge. Vi siger tillykke herfra til de danske fotografer – og linker for en god ordens skyld lige til vores tidligere blogindlæg om Simon Norfolk’s serie Burke + Norfolk.

ANY CHARACTER HERE

Lærke Posselts vinderbillede af den iransk fødte skuespiller Mellica Mehraban.

ANY CHARACTER HERE

Jan Dagø fik en tredieplads hos World Press Photo i kategorien “People in the News, stories” for sin serie fra Tahirpladsen i Kairo.

ANY CHARACTER HERE

Fra Mads Nissens prisvindende serie om krigen i Libyen. På et hospital i Tobruk ligger Hussein Saleh Hassan, 52 år, dødelig såret. Han blev skudt i hovedet af Gaddafi-tro soldater da han og en gruppe mænd, stormede den lokale politistation den 17 februar 2011. Angrebet på politistationen var et af startskudene til revolutionen i Libyen.

ANY CHARACTER HERE

“Åndeløs” fra modeserie til MS – et af billederne fra Morten Germunds prismodtagende serie.

ANY CHARACTER HERE

Fra Jacob Ehrbahn’s hædrede serie. Kunstneren Jens Birkemose i sit studie, der også fungerer som hjem for ham i Danmark. Han opholder sig det meste af året i Frankrig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: