Fotografisk Skoles Blog

Krisen kradser for Kodak

Posted in Begivenheder, Land / USA, Teknik by fotografiskskole on 21. januar 2012

ANY CHARACTER HERE

Hvis du følger nogenlunde med i, hvad der rører sig i den fotografiske verden, er det sikkert ikke undsluppet din opmærksomhed, at et af det 20. århundredes mest kendte brands, nemlig Kodak, er i alvorlige vanskeligheder.

I løbet af ugen har Kodak indgivet en såkaldt Chapter 11-begæring, hvilket på dansk svarer til en betalings-standsning. Såfremt domstolen accepterer anmodningen, har storbanken Citibank givet firmaet lovning på en 18-måneders kreditfacilitet på 950 mio. dollars, mens firmaet forsøger at reorganisere sine aktiviteter. Betalingsstandsningen betyder med andre ord, at Kodak i denne periode bliver beskyttet mod en faktisk konkursbegæring og får ro til at arbejde på at sikre sin fortsatte eksistens.

I både den danske og den udenlandske presse er Kodak flere steder allerede blevet lagt i graven, men “selv om partienten bløder, trækker han altså vejret endnu”. At situationen er så alvorlig, kommer dog ikke som nogen overraskelse. Firmaets krise har været kendt i længere tid og skyldes især dets manglende evne til at skabe overskudgivende produkter i den digitale tidsalder; Kodak var markedsførende, da den fotografiske verden bestod af film, fotopapir og kemi men har ikke kunnet udvikle sig tilstrækkeligt, i takt med forbrugerne at har skiftet de analoge kameraer ud med digitale. Onde tunger ser Kodaks problemer som del af en generel amerikansk virksomhedskrise, og sammenligner med f.eks. de store amerikanske bilproducenters manglende evne til at flytte sig og tilpasse sig et skiftende marked.

Her på skolen bruger vi med glæde flere af Kodaks analoge produkter, både film, farvefotopapir og kemi, og selv om vi naturligvis kan skifte til andre producenter (f.eks. Fujifilm), følger vi situationen med en smule vemod og krydser fingre for, at Kodak overlever og fortsætter med at producere analoge fotoartikler.

Mikkel har sendt blogredaktionen denne kundeopdatering fra Ag Photographic, hvor de forklarer deres kunder, hvilke konsekvenser paragraf 11-begæringen har for leverancer, og ifølge erklæringen vil Kodak fortsætte med at producere og levere som sædvanligt under omstruktureringen, så vi venter lidt endnu med nedsvælge gravøllet. Her er erklæringen:

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Kodak, eller Eastman Kodak Company, som virksomheden formelt hedder, blev etableret i 1889 af George Eastman. Navnet Kodak betyder iøvrigt ikke noget. George Eastman kunne godt lide bogstavet k, og han ville gerne give frmaet et slagkraftigt navn, som man kunne huske. Resultatet blev Kodak.

Ambitionen var fra starten at fremstille billige kameraer og film, som kunne bruges af alle, og med markedsføringen af firmaets første boxkamera i 1888 – året før firmaet officielt blev registreret – skabte firmaet nærmest den moderne amatørfotograf.

Før dette kamera (med tilhørende film) blev introduceret, var den fotografiske proces nemlig så kompliceret, at fotografi var forbeholdt professionelle og særligt interesserede, men med det nye kamera kunne selv almindelige mennesker nu sætte film i deres kameraer og skyde løs. Man behøvede heller ikke selv at fremkalde sine film og billeder mere – noget der nok ellers kunne afskrække den almindelige forbruger – for Kodak opfandt proceduren, som vi også kender den dag i dag, hvor kunden bare sendte sine film til Kodak, som så sørgede for fremkaldelse og tilbagesendelse af billeder. Det var i denne forbindelse at Kodak introducerede det legendarisk slogan “You press the button, we do the rest”.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Med opfindelsen af de små boxkameraer, var fotograferne pludselig ikke mere bundet til stativer og tungt kameraudstyr, som havde været obligatoriske ved daguerrotypi– og vådpladeteknikkerne  men kunne nu boltre sig frit og spontant i skov og på strand. Fotografiet blev fritsat med et slag.

Herefter tilhørte det 20. århundrede Kodak; “The Kodak Moment” kunne man sige, for nu at bruge endnu et legendarisk slogan fra firmaet, fra dengang, hvor alle alles familiebilleder var taget med en Kodakfilm og kopieret på et kodakpapir. Vores minder blev simpelthen bevaret af Kodak.

Sådan er det som sagt ikke længere; firmaet har ikke kunnet følge med den digitale udvikling, og det ironiske er endda, at det var Kodak, som opfandt det, der nu måske er ved at lægge dem i graven, nemlig det digitale kamera, tilbage i 1975. Dengang tog firmaet ikke opfindelsen helt alvorlig, og det kan man måske nok forstå i dag, når man ser, hvodan kameraet så ud:

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Update d. 5.2.2012:

I følge denne artikel i British Journal of Photography giver Kodak, trods betalingsstandsningen, udtryk for, at produktionen af film stadig er en profitabel forrretning for firmaet, og at de har til hensigt fortsat at kunne udbyde film (og vel også papir og kemi?), sålænge der er et marked derfor.

Artiklen lægger også spalteplads til kritik af – eller i hvert fald løftede øjenbryn over – Kodaks markedsførings-strategi på et tidspunkt, hvor der faktisk spores en øget efterspørgsel efter analoge fotografiske produkter – naturligvis ikke så meget fra den almindelige forbruger, som har omfavnet den digitale æra, men derimod fra entusiaster og professionelle fotografer, som af kvalitetsmæssige, filosofiske eller nostalgiske grunde, eller af simpel kærlighed til den analoge tilgang til fotografiet, stadig insisterer på fastholdelsen af film.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: