Fotografisk Skoles Blog

Andrew Moore – Detroit Disassembled

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 22. oktober 2011

ANY CHARACTER HERE

Det er efterhånden ikke længere en hemmelighed, at den amerikanske storby Detroit mildest talt ikke er, hvad den har været. Engang kendt som Motor City, verdens bilcentrum, fordi det var her, de amerikanske biler blev fabrikeret; i dag ligger store dele af centrum hen som ruiner og ødelandskab. Titlen som verdens bilcentrum er forlængst overdraget til asiatiske aktører, og byen kæmper med at begrænse befolkningsfraflytningen. Alene det seneste årti er ca. 25% af byens indbyggere rejst, så der i dag er ca. 700.000 tilbage.

Som en konsekvens af denne dræning af recourcer kæmper byen nu for at overleve, samtidig med at området er blevet et dystopisk men spektakulært eksempel på nye tider i den vestlige verden.

I denne tidligere så rige by er der naturligvis masser af bevaringsværdige bygninger, men der er ikke længere hverken brug for dem eller penge til at vedligeholde dem, og resultatet er til tider groteskt; uerstattelige bygninger og smukke interiører er i dag vandaliserede og lagt i ruin, ligesom hele kvarterer af tidligere herskabelige bygninger er nedrivningsklare.

Dette scenarie tiltrækker naturligvis horder af fotografer; udøvere af den fotografiske diciplin, der lidt nedladende kaldes for ruin porn. To af de mest markante fotoprojekter fra Detroit, som begge er udkommet i bogform,  er frembragt af henholdsvis makkerparret Yves Marchand and Romain Meffre (deres imponerende bog The Ruins of Detroit er udkommet hos Steidl), samt af Andrew Moore, som har udgivet bogen Detroit Disassembled.

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE

Den fine dokumnetarvideo herover følger netop Andrew Moore, mens han fotograferer i Detroit og gør sig overvejelser om byens status og sit projekt. Bestemt seværdig!

Iøvrigt er det måske en tanke værd, at Greg Girard i et af vores forrige indlæg tog billeder af ældre og traditionelle bykvarterer i Shanghai, som må lade livet for fremskridtet i form af skyskrabere og moderne infrastruktur, mens ruinerne i Detroit, som repræsenterer en stagnerende velfærd, nu sandsynligvis må rives ned for at redde byens ry og de berørte områder sikkert i en eller anden form gives tilbage til naturen.

Vi har også inkluderet et video-foredrag med Andrew Moore nederst, hvor han minsandten viser billeder, som han har taget på Bornholm!

ANY CHARACTER HERE


ANY CHARACTER HERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: