Fotografisk Skoles Blog

Ute & Werner Mahler – Monalisen der Vorstädte

Posted in Bøger, Fotografer, Land / Tyskland, Video by fotografiskskole on 20. oktober 2011


Forstædernes Mona Lisa’er. Titlen på ægteparret Ute og Werner Mahlers portrætserie med unge europæiske piger refererer naturligvis til Leonardo da Vinci‘s berømte maleri.

De unge piger sidder midt i trøstesløse omgivelser med det samme uudgrundelige og gådefulde blik som hos da Vinci’s Mona Lisa. Ute og Werner supplerer serien med billeder af omgivelserne og bygningerne, hvori pigerne bor og færdes.

Trods opvæksten i de identitetsløse forstæder er pigerne portrætteret med værdighed og integritet, og vi fornemmer (håber), at de besidder en styrke og personlighed, som vil hjælpe dem på vej ind i den voksne identitet.

Portrætterne er taget i de 5 europæiske byer Liverpool, Minsk, Firenze, Reykjavik og Berlin og ved at inkludere flere forskellige eropæiske egne, hæver serien sig op over det nationale og bliver til et mere universelt og humanistisk udsagn om at være ung i den moderne (vestlige) verden.

Serien er netop udkommet i bogform på forlaget Meier und Müller, som drives af den meget aktive blogger Jörg M. Colberg (der iøvrigt har lagt et interview med ægteparret ud på sin blog Conscientious) sammen med Andrés Marroquín Winkelmann. Der er kun optrykt 500 eksemplarer af bogen, så man skal måske være på dupperne, hvis man er interesseret.

Ute og Werner Mahler startede deres fotografiske karriere i det daværende Østtyskland. Efter genforeningen har de bl.a. været medstiftere af det kendte berlinske fotobureau OSTKREUZ. Trods deres ægteskablige status er serien deres første samarbejde.

Husk at tjekke de 2 fine videoer fra henholdsvis Meier und Müller og Jörg Colberg nederst i indlægget!

ANY CHARACTER HERE

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: