Fotografisk Skoles Blog

Men nu til noget helt andet: John Gossage – The Pond

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 18. februar 2011

I 1981 opdagede John Gossage en lille sø på sin daglige tur til sit arbejde som lærer i Maryland. Næppe meget mere end et lille vandhul i randområdet mellem by og land – et “terrain vague” for nu at bruge et fint fransk ord – og ikke noget særligt kønt syn, som området lå dér på randen af at blive opslugt af byen Queenstowns ekspansion.

Hans billeder fra området blev i 1985 udgivet i bogformat af  forlaget Aperture med titen “The Pond” – en titel som var tilsigtet at bringe mindelser om forfatteren Henry David Thoreau‘s klassiker “Walden” fra 1854. “Walden” var Thoreau’s hyldest til det simple liv i pagt med naturen, men John Gossage’s blik på naturen i “The Pond” er mere altfavnende i sin udforskning af et knapt så idealiseret område ved grænsen af byens og forstadens udstrækning.

Med “The Pond” indskrev John Gossage sig blandt de amerikanske klassikere indenfor skildringen af det menneskeskabte landskab sammen med bl.a. Robert Adams’s “The New West“, Stephen Shore’s “Uncommon Places” og Lewis Baltz’s “The New Industrial Parks Near Irvine, California” – alle fotografer, som er kendt fra “New Topographics“-udstillingen fra 1975, som vi jo har haft et indlæg om her.

I en kultur, hvor vi traditionelt har en hang til det skønhedssøgende og romantiserende, er disse billeder og denne tematisering måske ikke helt let at gå til. Det syntes kritikere og fotoelskere dengang heller ikke. Hverken udstillingen fra 1975 eller bogen “The Pond” blev nogen umiddelbar succes. Det er først efterfølgende, at dette mere uromantiserede, nøgterne og inkluderende blik på omgivelseren har vundet genklang; i dag så meget at alle de førnævnte bøger er blevet genudgivet og betragtes som klassikere indenfor moderene fotografi.

Senest er “The Pond” blevet genudgivet i 2010 og i videoen herunder fortæller John Gossage indlevende og underholdende om bogen og om projektet i anledning af en nylig afholdt udstilling af billederne hos Smithsonian American Art Museum. Anbefalsesværdig!

Her og her er et par artikler i forbindelse med samme udstilling. Hvis du er virkelig nørdet (og hvem er ikke det?), så kan du også lytte til en podcast i 3 dele (1, 2, 3) hos Aperture, hvor Gossage taler med Gerry Badger om “The Pleasures of  Good Photographs” … intet mindre!

Update 21/6-2011:

Videopræsentation af bogen via Landscape Stories:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: