Fotografisk Skoles Blog

William Eggleston – For Now / Before Color

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 4. februar 2011


Deres Ærbødige Skribent må indrømme, at én af de fotografer, han har et blødt punkt for, er William Eggleston. Når han kigger på hans billeder, får han lyst til at løbe udenfor i mørket og hyle nostalgisk op til månen.

I løbet af efteråret udkom endnu 2 bøger med Hr. Egglestons billeder, nemlig Before Color, udgivet af Steidl (se forrige indlæg) og For Now, udgivet af Twin Palms Publishers (endnu et forlag, der har specialiseret sig i fantastisk flotte fotobøger).

Deres Ærbødige har allerede Before Color og efter at have set For Now på videoen herunder, kunne han ikke styre sig et sekund mere, så i næste uge skulle han gerne være den heldige ejer af begge bøger!

De 2 bøger er sjovt nok opstået efter samme opskrift: ved at gennemrode Egglestons gamle arkiver.

For så vidt angår Before Color lokaliseredes nogle gamle og ikke tidligere offentliggjorte sort/hvide fotografier, som Eggleston havde taget i 1960’erne, før han opdagede farvefilmen og for altid lagde s/h-filmen bag sig.

I forbindelse med bogen For Now fik filminstruktøren Michael Almereyda (det er ham med filmen Eggleston in the Real World) lov til over et års tid at gennemgå Egglestons arkiver og udvælge sig denne samling af aldrig før sete billeder fra fire årtier – især med vægten lagt på Egglestons familie og venner; et tema, som iøvrigt altid har ligget Eggleston nær.

Bemærkelsesværdigt, at Eggleston i sine unge år i 1960’erne, før han opdagede farvefotografiet, allerede mestrede det sort/hvide fotografi – og bemærkelsesværdigt, at der ved et kig i hans gamle arkiver kan tilvejebringes 2 så imponerende billedsamlinger, som aldrig før har set offentlighedens lys!

Artikel om Before Color fra The Guardian her. Artikel med kommentarer fra Eggleston om nogle af billederne fra For Now – fra Paris Review – her.

Videoerne nederst fra en Eggleston-udstilling må være skudt af en fan, der var høj på svampe eller lignende, men gennem tågerne formår de trods alt at formidle et indtryk af de uovertruffet smukke, fysiske billeder, som altid har været Egglestons varemærke.

Han har benyttet sig af den dyre, komplicerede dye transfer-proces, som blev skabt af Kodak-Eastman i 1940’erne og især blev brugt i reklameverden. Kodak har for længst indstillet produktionen af materialer til denne proces, men lagerene har for Egglestons vedkommende rakt ind i dette årtusinde – så vidt Deres Ærbødige er orienteret  (traditionen forsøges åbenbart videreført jvf. bl.a. dette foretagende).

(Billeder fra Photoeye)

(Billeder fra HUH. Magazine)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: