Fotografisk Skoles Blog

Off to work with good old Harry Dubin!

Posted in De gode, gamle dage, Land / USA by fotografiskskole on 13. februar 2010

(Harry som tankpasser)

Via Richard Renaldi‘s blog har vi spottet denne historie om spasmageren Harry Dubin. Renaldi henviser til The Kisseloff Collection alias Jeff Kisseloff, som vi kan takke for, at billederne og historien er kommet frem.

I korte træk handler det om, at gode, gamle Harry Dubin, da han i 1940erne var gode, unge Harry Dubin, sammen med sin søn, Ronald, tog en serie farvebilleder rundt om i New York, som de kaldte “Harry Dubin at Work”. De overtalte forskellige arbejdere til at bytte tøj med Harry, så han kunne spille de forskellige roller, som så blev fotograferet af Ronald. Læs historien her og her og her (artikel i pdf-format fra American Herritage).

Som du kan læse, fandt Jeff Kisseloff frem til Harry Dubin ved lidt af et tilfælde. I et gammelt eksemplar af The New Yorker fra 1947 læste han i 1993 en artikel om Harry, og grunden til, at Harry var værd at ofte en 10 siders artikel på i et af New Yorks store blade, var, at han var ejer af et farvefjernsyn, og artiklen handlede om, at forfatteren tilbragte en længere periode med familien, mens de nød det nye, elektroniske mirakel (for nu at citere Kisseloff).

Kisseloff var betaget af historien og artiklen og fandt ud af, at Harry stadig var i live. Han kontaktede ham for et interview, og det var under deres møde, at han tilfældigvis fik lov at se Harrys at Work-serie. The rest is history!

Hvis du er blevet helt opslugt af denne historie, kan du downloade en pdf-fil af artiklen fra The New Yorker her.

(Harry som gadefejer)

(Harry som livsredder)

(Harry som gadesanger)

(Harry som avissælger)

(Harry som brandmand)

(Harry som avismand)

(Harry som taxichauffør)

(Harry som issælger)

(Harry som pølsesælger)

Hos A Continuous Learn kan du se yderligere et par billeder af Harry, bl. a. som mælkemand, skopudser, togmand og murer.

Disse billeder er taget i farvefotografiets barndom, og det er ikke ofte, man ser farvefotos fra den periode, taget af  “almindelige mennesker”. Det er heller ikke ofte, man ser den slags opfindsomme serier, taget af “the everyday man”. Respekt til Harry Dubin for denne humoristiske serie!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: