Fotografisk Skoles Blog

Trine Søndergaard på Galleri Image

Posted in Århus, Fotografer, Land / Danmark, Udstillinger by fotografiskskole on 7. december 2009

Trine Søndergaards udstilling “Mono” kan ses indtil den 20. december på Galleri Image.

Fra pressemeddelelsen:

Udstillingen “Mono” består af en række portrætter, hvor den overordnede idé har været at fange en sindsstemning. De enkelte portrætter er koncentreret omkring hver sin farve, som den portrætterede, som udgangspunkt selv har valgt. Billedrammen er i den samme farve som portrættet. Dermed bringes motiv og ramme uløseligt sammen og får karakter af objekt. Trine Søndergaard søger at gengive et intimt indadvendt rum via billeder af bortvendte ansigter og blikke der ikke møder beskueren. I fotografihistorisk sammenhæng er portrætgenren især kendetegnet ved, at motivet har en årsag af enten privat eller repræsentativ karakter. Den portrætterede er fx et familiemedlem eller en offentlig person. I sit projekt undersøger Trine Søndergaard derimod portrættets muligheder i et bevidst anonymt rum. Hun bryder derved med forestillingen om det klassiske repræsentative portræt. Billederne er en slags anti-portrætter, da de søger at indfange en tilstand mere end at gengive et portræt i klassisk forstand. I billederne er undladt en direkte konfrontation og fotografen observerer hvad der sker visuelt, når blikket viger og ansigtet næsten ikke er synligt. Farverne forstærker den motiviske indadvendthed, da portrætterne næsten forsvinder ind i hver deres respektive farve.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: