Edward Hopper
“Nighthawks”, 1942.
Du kender måske/sikkert den amerikanske maler Edward Hopper (1882-1967), og i så fald er det første billede, du kommer i tanker om, når hans navn bringes på bane, muligvis Nighthawks fra 1942; det er – som mange af hans øvrige malerier – reproduceret utallige gange som plakater og som illustrationer, og scenen er genbrugt og kopieret på film og i andre kunstværker. Billedet er med andre ord blevet et ikon i det 20. århundrede.
Edward Hopper ernærede sig i sine yngre år som illustrator – et job han iøvrigt hadede – og først i 1923, i en alder af 41 år, fik offentligheden øjnene op for hans kunstneriske kvaliteter; han fik udstillet 6 akvareller på Brooklyn Museum, og museet købte et af dem til deres permanente udstilling. Fra da af og frem til sin død skulle han blive kendt som en af de største realistiske malere i USA, måske den største i sin levetid.
Edward Hopper havde ikke meget til overs for moderne strømninger i kunstnen. En anden af af tidens store malere, Jackson Pollock; en central figur i den abstrakte expressionisme og kendt for sin “action painting”, var ikke Hoppers kop te. Hans kunst var derimod præget af en kunsnerisk konservatisme med fokus individets indre erkendelse og tilstand midt i en kultur præget af enorme forandringer. Han så med skepsis på de industrielle fremskridt og urbane forandringer, og han skildrede konsekvenserne af ændringerne i samfundet for det enkelte menneske i form af ensomhed, kedsomhed, resignation og fremmedgjorthed
Edward Hopper var en flittig biografgænger, og han hentede meget inspiration fra filmens verden. Selv har han også været inspirationskilde for efterfølgende generationer af kunstnere, især fotografer, og det i sådan en grad, at hans navn er svært at komme udenom, når det handler om amerikansk fotografi – se citaterne herunder:
Fra Gregory Crewdsons artikel Aesthetics of Alienation om Edward Hopper hos Tate Etc:
Hopper has been a huge influence on me. His work is grounded in an American sensibility that deals with ideas of beauty, theatricality, sadness, rootlessness and desire. It is now virtually impossible to read America visually without referring back to the archive of photography and cinema that has come from Hopper’s paintings. His art has shaped certain essential themes and interests in so many contemporary painters, writers and, above all, photographers and film-makers.
Den (i fotografiske kredse) indflydelsesrige San Fransisco-gallerist Jeffrey Fraenkel siger i New York Times, at
Hopper is huge. I think he’s had a pervasive impact on the way we see the world, so pervasive as to be almost invisible. Jackson Pollock is one of our greatest artists, but we don’t see Pollocks everywhere we look.
I samme New York Times-artikel citerer Fraenkel den britiske forfatter og journalist Geoff Dyer for at sige, at Hopper
could claim to be the most influential American photographer of the 20th century — even though he didn’t take any photographs.
“Summertime”, 1943.
“Automat”, 1927.
“Night Windows”, 1928.
“Office at Night”, 1940.
“Ryder’s House”, 1933.
“Room in New York”, 1932.
“House by the Railroad”, 1925.
“Second Story Sunlight”, 1960.
“People in the Sun”, 1960.
“Western Motel”, 1957.
“Gas”, 1940.
“Morning Sun”, 1952.
“Office in a Small City”, 1953.
Herunder nogle eksempler på billeder af amerikanske fotografer (og Wim Wenders), hvor relationerne til Edward Hoppers univers er tydlige:
Robert Frank, “Covered car – Long Beach, California”, 1956 .
Cindy Sherman, “Untitled Film Still # 48″, 1979.
Robert Adams, “Mobile Homes, Jefferson County, Colorado”, 1973.
Garry Winogrand, “Albuquerque, New Mexico”,1958.

Joel Meyerowitz, “Dune Grass, House, Truro”, 1984.
Philip-Lorca diCorcia, “Brent Booth; 21 years old; Des Moins, Iowa; 30 dollars”, 1990-92
Gregory Crewdson, Uden Titel fra serien “Beneath the Roses”, 2003-05.
Stephen Shore, “Badlands National Monument, South Dakota, July 14, 1973″.
William Eggleston, “Huntsville, Alabama”, 1971.
Diane Arbus, “A family on their lawn one sunday in westchester, n. y.”, 1968.
Todd Hido, uden titel – 2376, 2000.
Wim Wenders, still-billede fra filmen “Don’t Come Knocking”,
George Tice, “Petit’s Mobil Station, Cherry Hill, New Jersey”, 1975.
Larry Sultan, “Dad on the Bed”, 1984.




























leave a comment