Fotografisk Skoles Blog

Afslutningsudstilling for efterårsforløbet 2013

Posted in Århus, Begivenheder, Elever, Land / Danmark, Skolen, Udstillinger by fotografiskskole on 9. december 2013

fernisering1

ANY CHARACTER HERE

Så nærmer vi os tiden igen:

Afslutningsudstilling for dette efterårsforløb, og som sædvanlig vil det glæde os at se dig til ferniseringen på fredag d. 13. december fra kl. 15-18 på skolens adresse – Mejlgade 53 i forhuset – hvor vi traditionen tro vil byde på lidt til ganen, både vådt og tørt, mens du nyder udstillingen.

Skulle du være forhindret på ferniseringsdagen, er alt håb ikke ude, for vi holder åbent i dagene efter til og med tirsdag d. 17. december fra kl. 13 til 18.

Vi glæder os til at se dig! :-)

ANY CHARACTER HERE

fernisering2

ANY CHARACTER HERE

fernisering3

Pamala Yamala udstiller ved biblioteket

Posted in Århus, Begivenheder, Elever, Land / Danmark, Skolen, Udstillinger by fotografiskskole on 20. november 2013

Hvis du befinder dig i Aarhus og efter mørkets frembrud kører eller går forbi Møllegade 5 – det er den hvide hjørnebygning ved biblioteket ved Mølleparken – vil du garanteret bemærke det blåtlysende værk, som er installeret i bygningens vindue. Det er udført af Pamala Yamala – et kollaborativ, som bl.a. tæller en af vores nuværende elever – og vi vil naturligvis anbefale, at du gør et stop på stedet for at besigtige værket.

Der er fremstillet et zine til begivenheden (se herunder), som fra i dag (så vidt vi forstår) kan erhverves gratis ved udstillingen efter “først til mølle”-princippet (der placeres 50 stk. zines ved vinduet); lidt af et scoop, hvis du spørger os!

Udstillingen varer mindst til og med d. 1. december.

ANY CHARACTER HERE

mathias2

ANY CHARACTER HERE

mathias1

ANY CHARACTER HERE

mathias3

ANY CHARACTER HERE

Tak til Amalie Vilslev Juelsgaard for fotos af udstillingen!

Tilbageblik (del 2): Bogprojekter fra foråret 2013

Posted in Århus, Bøger, Elever, Land / Danmark, Skolen, Video by fotografiskskole on 14. november 2013

I forrige indlæg præsenterede vi dokumentationsvideoer af vores afslutningsudstilling fra foråret 2013, bl.a. af udstillede bogprojekter.

Vi har stadig et par videoer af bogprojekter liggende fra foråret, som vi endnu ikke har haft vist på bloggen, men det vil vi fluks råde bod på med dette indlæg.

Først et par bøger fra vores forårstur til Berlin (altså bøger, som vel at mærke ikke var repræsenteret på afslutningsudstillingen og dermed vist i forrige indlæg). Husk at slå HD til for bedste kvalitet:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Desuden har Jo Anna været så venlig at stille et par bøger lavet i forbindelse med projekter i foråret til rådighed for vores dokumentationsafdeling. Dem præsenterer vi herunder:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Tilbageblik (del 1): Vores afslutningsudstilling for foråret 2013

Posted in Århus, Bøger, Begivenheder, Elever, Land / Danmark, Skolen, Udstillinger, Uncategorized, Video by fotografiskskole on 10. november 2013

Vi kigger lige frem fra vores aktuelle hi for at præsentere lidt videomateriale fra forårsforløbet. Første del er fra afslutningsudstillingen, som havde fernisering en dejlig sommerdag i juni, som sædvanlig med masser af besøgende og godt humør. Vi kan desværre ikke vise billeder eller videoer fra selve ferniseringsdagen, men vi har samlet et par visuelle buketter i form af dokumentationsvideoer af udstillingen og de bogprojekter, der var udstillet.

Først to gennemgangsvideoer (husk at slå HD til for bedste kvalitet!):

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
Herefter videoer af de forskellige bogprojekter, der var udstillede:
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
Desuden har Stefan været så venlig at stille sit udstillede videoprojekt til rådighed, så vi kan vise resultatet for vores læsere (hvis vi da vel at mærke stadig stadig har nogen tilbage efter vores lange pause):
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Afsklutningsudstilling for foråret 2013

Posted in Århus, Begivenheder, Elever, Skolen, Udstillinger by fotografiskskole on 11. juni 2013

PLAKAT-FinalFINAL1-nydatoVi nærmer os afslutningen på forårsforløbet 2013, og som sædvanlig bliver det markeret med en overdådig, mirakuløs, ekstravagant udstilling, som åbner med en fernisering allerede i overmorgen, torsdag den 13. juni fra kl. 15-18, på skolens adresse, Mejlgade 53 i Aarhus.

Det vil glæde meget os at se dig på dagen, men hvis du er forhindret, kan du såmænd nå det en af de andre åbningsdage til og med næste onsdag – tjek plakaten herover for tider. :-D

Skolens afslutningsudstilling for efteråret 2012

Posted in Århus, Begivenheder, Elever, Skolen, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 27. april 2013

De sidste par år er det, måske på nær en enkelt gang eller to, lykkedes os at få dokumenteret vores halvårlige afslutningsudstillinger på video for eftertidens skyld. Med en del forsinkelse har vi også fået færdiggjort en videodokumentation en den seneste af slagsen, som fandt sted tilbage i december måned.

Vi vil naturligvis gerne give vores læsere på bloggen mulighed for et kig med også, så her følger en god halv times udstillingsgennemgang samt en bonus i form af en video, som fremviser de visitkort, som blev lavet til samme lejlighed. Vi beder dig have overbærenhed med videoproduktionen; den er mere tænkt som dokumentation end som et særskilt kunstværk! ;-)

De bogprojekter, som ses på udstillingsvideoen var inkluderet som særskilte videoerpræsentationer i et af vores forrige indlæg – scroll lidt ned eller gå direkte til indlæget via dette link.

Og endelig har vi igen – vi har vist den før – inkluderet Issuu-albummet med fotografisk dokumentation af udstillingen. Værsgo’!:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Leaving Home, Coming Home – Den fortsatte historie om Robert Frank

Posted in Begivenheder, De gode, gamle dage, Fotografer, Land / USA, Video by fotografiskskole on 18. april 2013

robertfrank09

ANY CHARACTER HERE

Husker du, at vi for nogle måneder siden havde et indlæg om bl.a. Robert Franks bog “The Americans“? Hvis du har brug for at genopfriske hukommelsen, kan du finde indlæget her.

Vi vil gerne lige fortsætte lidt med hr. Frank og anbefale 2 fine portrætfilm om ham; den ene film, “Leaving Home, Coming Home: A Portrait of Robert Frank, blev produceret til BBC i 2005 i anledning af en stor retrospektiv udstilling med ham på Tate Modern i London, mens den anden, “Fire in the East: A Portrait of Robert Frank“, er af lidt ældre dato – 1986 for at være præcis:

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Hans bog “The Americans” blev, som vi skrev om i føromtalte indlæg, stærkt kritiseret efter den amerikanske udgivelse i 1959. I årene efter tog fotografer og kritikere dog i større og større grad “The Americans” til sig, og bogens indflydelse voksede. På dette tidspunkt havde Robert Frank imidlertid forladt fotografiet til fordel for filmmediet. Han følte ikke længere, at han kunne bruge fotografiet til at fortælle sine historier. Han opfattede i stigende grad, at det enkelte billede ikke besad egenskaber, som kunne gøre det troværdigt som sandhedsvidne, heller ikke på det personlige plan. Han så flere muligheder i filmmediet, og de næste mange år helligede han sig den eksperimentende film.

Hans tilbagekomst til fotografiet blev motiveret af udgivelsen af bogen “The Lines of My Hand” fra 1972; et retrospektivt blik på Robert Franks fotografiske karriere, som blev til på opfordring af de to japanere Kazuhiko Motomura og Toshio Hataya. Inspireret af projektet og fordi han gerne ville bidrage med nogle mere aktuelle værker til bogen, skabte han nye collager af fotografier, hvorpå han skrev tekst og malede. Han opgav med andre ord “det rene fotografi” og søgte i stedet efter det uperfekte og fragmentariske udtryk.

Igennem mange år har han bl.a. benyttet sig af Polaroids sort/hvide “peel-apart“-film, som både producerede et positivt print og et negativ, som kunne anvendes i mørkekammeret. De særlige kanter og de unikke “fejl”, som negativerne frembragte, ofte suppleret med ord og kommentarer indriset i negativet, er blevet et af Robert Franks kendetegn.

Disse senere billeder forholder sig i højere grad (end “The Americans“) til en privat sfære og er skabt som en reaktion på indre erkendelser og levet liv. Og Robert Franks personlige liv har i høj grad haft potentiale til kunstneriske reflektioner: Opvokset som jøde i Europa i tiden omkring Den 2. Verdenskrig; “flugt” fra det udpinte og sønderbombede kontinent efter krigen i jagt på en ny tilværelse; nyt liv i New York; venskaber med beatgenrationsforfatterne  og nogle af periodens betydelige abstrakte ekspressionistiske malere; hustru og to børn – Andrea og Pablo; skilsmisse og nyt parforhold med June og ny tilværelse i det øde Nova Scotia i Canada; datteren Andrea dræbt i et flystyrt i 1974, sønnen Pablo diagnosticeret med skizofreni, som resulterede i selvmord i 1994.

ANY CHARACTER HERE

robertfrank03

robertfrank08

robertfrank02

Selv om dette indlæg handler om Robert Franks sene fotografiske værker, vil vi alligevel gerne som en lille bonus tilbyde hans nok mest kontroversielle film, nemlig dokumentartfilmen “Cocksucker Blues” om Rolling Stones nordamerikanske koncert-turné i 1972.

Robert Frank og hans filmhold fik ubegrænset adgang til bandet under turnéen, både foran og bag scenen, og Rolling Stones skulle efter sigende have håbet på, at filmen ville blive et ærligt, behind-the-scenes-portræt af et stort bands turnéliv.

Det blev det også, og mere til. Efter at have set “Cocksucker Blues” besluttede bandet, at det var for hård kost for omverden, og at ingen andre måtte se filmen, som dokumenterede en verden af misbrug, udskejelser, hedonisme og kedsomhed – et dystert, desperat og ikke særlig glamourøst bandportræt, som ikke var egnet for fansene.

Ved en retskendelse i 1977 fik Robert Frank lov til at vise filmene 4 gange om året ved særlige lejligheder – forudsat at han selv var til stede ved forevisningerne. Fordi så få derfor havde mulighed for at se filmen, opnåede den op igennem årene mytestatus, men nu findes den altså på nettet i en bootleg-udgave, som kan ses herunder.

Ifølge denne artikel i Rolling Stones (altså magasinet) for bare et halvt års tid siden, ser det nu ud til, at Rolling Stones (altså bandet) er blødt lidt op i forhold til at anerkende filmen, og man må nok også konkludere, at det, som i starten af 70’erne var hård kost for fansene, i dag er set værre endnu i reality shows og andre udskejelser overalt i medierne.

Vi har som medieforbrugere simpelthen mistet en uskyld i forhold til dengang da far (og undertegnede) var dreng, og Robert Franks film fremstår da heller ikke som et tidløst mesterværk, men snarere som et interessant indblik i tiden, kulturen og musikken efter ungdomsoprøret – og så er det naturligvis essentielt stof for Robert Frank-fans (som undertegnede)!

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

robertfrank06

robertfrank07

robertfrank01

robertfrank10

Studio, Mabou 2002 by Robert Frank born 1924

robertfrank05

ANY CHARACTER HERE

Exile on Main Street

Det sidste billede er af den nyudgivne luksusudgave af Rolling Stones-albummet “Excile on Main Street” fra 1972. Det var dette album, som bandet turnerede med i “Cocksucker Blues”, og det var Robert Frank, som havde stået for collagerne på omslaget.

Bogprojekter, bl.a. fra skolens studieture

Posted in Bøger, Elever, Land / Danmark, Skolen, Video by fotografiskskole on 27. marts 2013

Vi må erkende, at der for tiden er ret roligt her på bloggen, men det er såmænd ikke, fordi vi har kapituleret eller har pakket vores sydfrugter; vores chefskribent er bare travlt optaget på hjemmefronten for tiden, men mon ikke han på et tidspunkt kan finde rum og tid til fortsætte sine skriblerier med nogenlunde regelmæssige intervaller.

Her har vi dog lige tid til at poste et par videoer i anledning af skolens snarlige studietur. Der er altid tilknyttet en bogopgave til studieturene, og videopræsentationerne herunder er – i hvert fald for de flestes vedkommende – bogprojekter fra efterårets tur til Berlin. Der er også en enkelt fra sidste forårs tur. Og et par svar på bogopgaven, som blev løst hjemmefra. Og et par projekter, som blev præsenteret på vores afslutningsudstilling i december.

(Åhh ja, du får selvfølgelig den bedste oplevelse ved at se videoerne i HD-format på vores Vimeo-side.)

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Et besøg på Galleri Image i Aarhus

Posted in Århus, Land / Danmark, Udstillinger, Video by fotografiskskole on 5. marts 2013

galleriimage_beateDen daglige leder Beate Cegielska foran galleriet.

ANY CHARACTER HERE

Vestergade er centralt beliggende i Aarhus og udødeliggjort i Gnags’ berømte sang fra 1983. Det er en gade, de fleste århusianere kender og har et forhold til. Mange fotografi-interesserede ved også, at det netop er på hjørnet af Vestergade og Grønnegade, at byens fotografiske udstillingssted Galleri Image holder til, men når det er sagt, er der garanteret rigtig mange af byens borgere, som haster forbi uden nogen sinde at have bemærket galleriets tilstede-værelse nede i kælderen på hjørnet af de to gader.

Man skal passe lidt på ned ad de stejle trappetrin og måske også bøje hovedet lidt, når man træder ind ad døren, men når man først er kommet indenfor, mødes man af nogle små, hyggelige kælderrum med bindingsværk i et af byens ældre huse.

Galleri Image blev stiftet i 1977 af en gruppe lokale fotointeresserede og er det første af sin art i Skandinavien. Det har med andre ord mere end 35 år på bagen, og det har spillet en betydelig rolle i formidlingen, udviklingen og anerkendelsen af fotografiet som kunstform herhjemme.  Samtidig har galleriet etableret en stor international kontaktflade og er kendt langt ud over Danmarks grænser.

Galleri Image har igennem årene haft beliggenhed forskellige steder i byen, men siden starten af dette årtusinde har kælderlokalerne på hjørnet af Vestergade og Grønnegade altså dannet de fysiske rammer om galleriet.

Vi er faldet over denne lille portrætudsendelse om galleriet, som er produceret af Mediehus Aarhus. Bl.a. inter-viewes galleriets daglige leder Beate Cegielska, som i mange år har været galleriets ansigt udadtil, og som med sin ildhu og entusiasme har været stærkt med til at sætte galleriet på det fotografiske landkort.

ANY CHARACTER HERE
ANY CHARACTER HERE

Kunstneren, der bliver interviewet i videoen, er i øvrigt Carina Zunino i forbindelse med udstillingen Curtain Falls, som blev vist på galleriet i januar og februar i år.

Den aktuelle udstilling er, som vi netop har omtalt, Morten Barkers “Landskabet Imellem“, som kan opleves til og med d. 7. april.

John Schabel: Passengers

Posted in Bøger, Fotografer, Land / USA by fotografiskskole on 2. marts 2013

13213_15.17.tif

ANY CHARACTER HERE

John Schabels serie Passengers ville nok være svær at realisere i dag; i hvert fald i USA, hvor sikkerhedsforan-staltningerne ved lufthavne er stærkt forøget efter terrorangrebet tilbage i 2001 – “9/11″, som denne skelsættende begivenhed bare kaldes på amerikansk.

Men i 1994-96, hvor John Schabel tog billederne ved forskellige lufthavne i USA, var det stadig muligt at opholde sig lige udenfor lufthavnsområdet og pege sit kamera med en lang telelinse mod landingsbanen, uden at man automatisk ville få hele hele lufthavnens sikkerhedsafdeling på nakken. I dag ville man sikkert blive arresteret på stedet.

Schabels tålmodighed ved landingsbanen er resulteret i en serie dystre og kornede nærbilleder af anonyme flypassagerer, fortabt i egne tanker, kort før take-off. Som daguerreotypier indrammer flyvinduerne de melankolske og spøgelsesagtige ansigter, der anes bag ruderne, og man fornemmer en latent, psykologisk spænding, som forstærkes af den urolige blanding af nærhed og afstand, som zoomlinsen forårsager.

John Schabels serie kan ifølge The Metropolitan Museum of Art i New York ses som

a poetic attempt to retrieve and rescue the world as it slips away – an apt metaphor for the photographic enterprise itself.
Serien er netop udkommet i bogform på det anerkendte fotobogsforlag Twin Palms Publishers.
ANY CHARACTER HERE

13123_32.33.tif

ANY CHARACTER HERE

13123_38.39.tif

ANY CHARACTER HERE

13123_28.29.tif

ANY CHARACTER HERE

13123_37.55.tif

ANY CHARACTER HERE

13123_30.31.tif

ANY CHARACTER HERE

13123_64.65.tif

ANY CHARACTER HERE

13123_64.65.tif

ANY CHARACTER HERE

13123_40.41.tif

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 239, der følger denne blog

%d bloggers like this: